Et 5 år langt Tangeksperiment er slut :-)

Siden eftersommeren 2007 har jeg for sjov skyld haft noget rød Savtang til at hænge frit i luften i haven. Tanken var: Hmmm... Hvor længe kan det hænge dér uden at gå i fordærv?

Jeg har en billedserie om den ferie på Ærø i august 2007, hvor jeg havde sanket det på stranden:

https://picasaweb.google.com/116444972314790300169/
TangsEfterarsfarver?authuser=0&feat=directlink

Det var været en kilde til stor forundring at følge det gennem årene der er gået siden. Det er aldrig gået i fordærv. Det har blot været knastørt når det var tørt i vejret og har suget fugt til sig i fugtigt vejr så det så ud som da det endnu var i kontakt med havet.

Det er endnu ej gået i fordærv. Men vinterstorm her i 2012 har rykket det ned fra sin plads, hvor det trofast hang:

Ved synet af det har jeg besluttet mig for:

Eksperimentet er slut ;-)

Tilbage står spørgsmålet:

Hvilke selvkonserverende egenskaber

er det der gør, denne røde Savtang

har kunnet opretholde integritet

så længe?

Tjah...

Planetens stærkeste antioxydanter?

Kemisk forsvar i slimen over for

skadevoldende bakterier og virus?

Dog er det slut når det kommer

i forbindelse med jordbakterier.

Men det er nok kun fordi

de spiser det med

velbehag :-)

Jeg kommer til at tænke
på en kommentar kollega
Mads Anker Van Deurs
havde, da vi stod ved
Skærbæk strand til
et offenligt tangarrangement:

"Det sjove ved tang er,
man bliver så frisk i pæren
af det hele livet, -
og når man så synes,
man er blevet gammel nok, -
ja, - så rykker man
bare stikket ud!"

Publikum morede sig
højlydt.

Jeg replikerede:
"Ja...
Tænk
Sig at Leve
Til Man Dør
Med Helsen Og Vitaliteten
I Fuld Vigør"

Det vakte lige så meget jubel :-)

Godt nytår!!!