Jeg nævner ofte Bedstemor Hav.
Nogen undrer sig måske over,
hvem hun dog er?
Jeg stødte på hende,
da jeg i 2007 læste en meget stor artikel
i et lokalt nyhedsblad fra
Mendocino, Californien,
hvor en flok tanghøstere står på stranden
og fejrer 30 års jubilæum.
Artiklen fylder faktisk hele 16 sider i bladet.
Jeg blev så begejstret ved at læse
det hele, jeg gjorde mig al den
umage det er, at skanne
det ind til digitale filer.
Disse har jeg nu
også uploadet,
så man selv kan
danne sig et indtryk:
https://plus.google.com/photos/116444972314790300169/
albums/5829355163398841537
Læser du på den grønne flap
øverst i billedet ser
du Bedstes navn
nævnt :-)
Artiklen fylder faktisk hele 16 sider i bladet.
Jeg blev så begejstret ved at læse
det hele, jeg gjorde mig al den
umage det er, at skanne
det ind til digitale filer.
Disse har jeg nu
også uploadet,
så man selv kan
danne sig et indtryk:
https://plus.google.com/photos/116444972314790300169/
albums/5829355163398841537
Læser du på den grønne flap
øverst i billedet ser
du Bedstes navn
nævnt :-)
John & Barbara Stephens Lewallen
har rødder i de nordamerikanske indianeres
lige så mangetusindårige tradition for at høste tang
til spisebrug som det japanske folk.
Det er indianerne, der altid har kendt den
ånd der giver dem gaven fra havet
og som hyller hende og værdsætter hende
for det hun giver
ved at indtage
lidt af gaven
dagligt.
Siden har jeg lært at
også inuitterne
er udemærket
bekendt med
hende
og
at
japanske
fangere fejrer
hende som
Havets Moder
hvert år den 14. april.
At hun er en åndelig realitet
hvem som helst kan
komme i kontakt med,
bevidner jeg selv.
Utallige er de samtaler
hun og jeg har haft.
Uden hende var jeg
aldrig kommet så
langt med tang
som noget
spiseligt
i DK,
som
jeg
er
:-)
I
min
tid som
offenlig
agitator for
tang som noget
spiseligt, har jeg
fået så mange drøje hug
under bæltestedet for at
præsentere en så absurd
påstand, at jeg uden
Bedstemors kærlige omsorg
for folk der vitterligt gør noget
for hende, ganske givet ville have
sat mig hen i skammekrogen,
og græmmet mig dybt,
alle mine dage.
Dybest i hjertet
ved jeg, hvad Bedstemor Hav
Har at give af umådeligt gode
til alle og enhver, der lyder
hendes første bud om en
smule tang med i maden dagligt.
Det er sådan set religiøst,
som min ældste barndomsven
beskyldte mig for at
være, inden han
brød med mig
for min
i hans øjne
perverse tangtankegang.
Okay...
Det er en religion.
Jeg har det udemærket
med at missionere for den,
siden den er
umådeligt
menneskekærlig.
LOL, LOL, LOL
and even
more
LOL
:-)
