Ret meget her i riget har en oprindelse, de færreste nulevende gør sig det mindste begreb om i dag. Søger man på ordet landtange kan man få at vide, det er en
"lang smal stribe af land der går ud i havvandet".
Jo. Men hvorfor er det lige dér tang forsamler sig i indre, dansk farvand?
Og hvem har overhovedet fundet på at en stribe land ud i havet også skal have betegnelsen tang???
Tjah... Traditionelt set er alting i stadig bevægelse i havet på grund af vind, vejr, strøm og bølgegang. En tange sørger for at gruppere de mini kampesten vi trods alt stadigvæk har en hel del af, selv om der er fjernet hundrede tusindvis af tons af dem til byggeformål på land og med andre gode grunde. Små sten er yndlingssted for sporer af spiselig tang til at udfolde deres vækstpotentiale :-)
Det er da oplagt vores formødre og -fædre i deres kortlægning af mulighederne for at samle god mad, opfandt ordet landtange. Det er jo simpelthen lige dér, hvor man kan lande sig noget rigtigt godt tang, man kan bruge i sin hverdagsmad, at man derved bedst opretholder vitaliteten og helsen ;-)
Jeg var på research for i midten af december 2012 at finde et velegnet sted til at introducere Livsstilsekspert Christine Feldthaus i plukning af lækre, spiselige, danske tangarter. Stranden her var ikke lige det bedste på den her tid af året efter min mening:
Tilgængeligheden er fin nok, siden hård østenvind presser vand ud af indre hav.
Men der mangler en vinters god vækst, før det her er delikat at se på.
Jeg tog nogle kilometer længere op nordpå:
Der kunne jeg se noget så kønt som det her:
Og besluttede mig for, det var dét, Christine skulle plukke af sammen med mig.
Det er Langfrugtet klørtang, der endnu kun har ansatsen til frugtlegemerne, der vil færdigdannes i løbet af isvinteren. Ishavstang hedder det også og er eminent at bruge i sin yndlingsmad, gør maven glad :-)
