torsdag den 27. december 2012

Svinekæber med sovs, kartofler og Tranebærkompot med Lav klørtang


Tænk sig at være blevet 54 år gammel
og først nu at have smagt Svinekæber?
Noget mere mørt, lækkert smagende kød
er svært at forestille sig.

Det er så heller ikke lige noget,
man her på egnen finder
i køledisken i supermarkedet.
Vi skulle have slagteren i
byen vi dog endnu har
til at bestille det hjem
og det koster,
men er alle pengene værd.

Margot havde langtidsstegt det
ved simretemperatur
til brug for familiemiddag
2. juledag.
Dertil serverede hun
kogte kartofler,
en dejligt krydret sovs
og vi brugte næsten resten
af den Tranebærkompot med
Lav klørtang, jeg fremstillede
den samme morgen.

Familien syntes, den var
rigtig lækker
som tilbehør,
den kompot
:-)