Søl tang fra Djursland?

Jeg har stillet i udsigt, jeg ville komme hjem med dansk Søl tang fra min nylige høst ved Djursland. Hmmm... Der var ingen ting, andet end den stump der er at se til venstre på billedet. Jeg skal ej kunne udelukke at ha' bedre held en anden gang, der måtte komme. Men lige nu har jeg ingen dansk Søl tang.

Hvad så? Zoe og Sven fra Fremtidensmat i Norge har excellent Søl tang fra Island at levere:
http://www.fremtidensmat.no/butikk?catalogue_selected=259901_29005

Til eget forbrug har jeg købt noget af det og har lavet en lille video om det:
http://www.youtube.com/watch?v=p44Uk4D9N70&feature=youtu.be
Jeg kan kun anbefale Sven og Zoe's islandske Søl tang :-)

Nordisk Tang har fået sin egen hjemmeside

http://nordisk-tang.dk/

Nordisk Tang har fået sin egen hjemmeside i løbet af pinsen. Jeg lavede den færdig mandag aften. Det er nok verdens allermest enkle hjemmeside. Ik' synderlig fancy, men der står lige nøjagtig det der skal stå og ik' en lyd mere :-) Og det er nemt for mig at opdatere siden når det er fornødent.

Klørtangs smagsforandrende egenskaber

I artiklen jeg linker til her har jeg 5 madeksperimenter omtalt, der hver for sig påviser umami-indvirkning på smagene fra de forskellige, brugte ingredienser, fremkommen ved hjælp af tørret, ristet og kværnet Langfrugtet klørtang:

http://tangmadfrahav.blogspot.com/2012/04/dansk-tang-i-gastrofysikken-umamismag.html

Det er først i år jeg rigtig har interesseret mig for dens "lillebror" Lav klørtang:

Det er en meget kompakt lille vækst, det tager flere dage om at luft- og soltørre. Ved indtørring skrumper det 90% i vægt, bliver knaldsort og nærmest lidt eventyragtigt at se på:

Mica og jeg ristede noget af det under høsten, kværnede det til pulver i stenmorteren og fik smilende æg hver morgen, hvor pulveret af Lav klørtang blev brugt:

Det gjorde noget særdeles interessant ved smagen af det blødkogte æg og smager forøvrigt rigtig godt i sig selv som alternativ til salt, hvilket tangarten også bruges til i England.

Det indledende billede er også et eksperiment, der opstod under tanghøsten. Det var Mica der havde købt fedtfattig youghurt med jordbær. Jeg kom en spsk kværnet Lav klørtang i pr. liter.
Allerede efter et kvarters opblødning af tangen og blanden sig kemisk med ingredienserne i youghurten gjorde det noget helt forunderligt ved smagen.
Jeg ved ik' om læseren husker smagen af æggesnaps vi fik som børn, hvor man rører 2-3 rå æggeblommer i en kop med noget sukker og lidt kakao, indtil det bliver skummende. Jeg selv betragtede det som særdeles lækkert. Denne smag fremkommer tendensiøst når man som beskrevet har tilsat den smule kværnede Lav klørtang til youghurten. Det pudsige er, at jordbærsmagen samtidig næsten forsvinder, omend man kan fornemme den stadigvæk er der. Så er der selvfølgelig også et smagsindtryk der ingen kendt referenceramme har for smagsløgene, med mindre man er inkarneret bruger af tang i sin mad :-)
Hovedindtrykket er en lækker cremet mundfølelse, lige som den traditionelle æggesnaps ;-)

Det skal blive spændende at se, hvad der ellers kommer ud af at eksperimentere med Lav klørtang som smagsophøjer og -forandrer.

Klørtangsfamilie eller Blæretangsfamilie?

På hjemmesiden for Fugle og Natur:

http://www.fugleognatur.dk/artintro.asp?ID=9181&dknavn=Langfrugtet%20Kl%EF%BF%BDrtang&latin=Fucus%20evanescens

bliver arterne af tang der har blærer omtalt som Klørtang familien. Det kommer af det latinske Fucaceae, refererende til et stamtræ i Planteriget, hvilket nok ikke er korrekt længere, da makroalgerne er erkendt som værende et selvstændigt rige:
The Kingdom of Algae, jævnfør Professor Ole G. Mouritsen

Jeg har oplevet, det virker forvirrende at bruge begrebet Klørtang familien.
Hvad snakker manden om???, synes de fleste at tænke.
Måske skulle man hellere kalde det Blæretang familien, da vi allesammen er på det rene med hvad Blæretang er?

Når man vil høste af dem for at bruge dem i sin mad, er det godt at være klar over hvordan de hver for sig ser ud.

Billedet viser hvad vi i almindelighed tænker på, når vi siger Blæretang. Karakteriseret ved runde blærer og at der er mange af dem.

Lav klørtang

En af familiens medlemmer er meget lille. Den hedder Lav klørtang selv om den ingen klør har. Den er karakteriseret ved at have en blære i toppen af sin vækst.

Den Lave klørtang på billedet er helt indtørret. De små, hvide knopper på blæren er sporer. Når vandet bliver koldere i eftersommeren og efteråret frigives de og søger sig en ny sten eller andet velegnet at hæfte sig på, for at blive til en ny vækst.

På denne høstlokation er det Lav klørtang der er det første der bliver blotlagt når tidevandet under optimale omstændigheder trækker sig tilbage. Her er det allerede i gang med at tørre i den bagende sol.

Det er først i år jeg har lært Lav klørtang rigtig godt at kende. Blærerne har en delikat saltsmag i en salat og i ristet og pulveriseret form er hele væksten, bortset fra rodfæstningen, særdeles lækkert at anvende. Se f.eks. denne opskrift:

http://www.idegryden.dk/opskrift/tanghosterens-brunch

"Storebroderen" til Lav klørtang hedder Langfrugtet klørtang. Den er den næste tang der ligger frit tilgængelig, når tidevandet optimalt har trukket sig tilbage. Der er modstand på at det er hele to ord, men når man ser nærmere efter på tangen er det helt oplagt hvorfor den hedder noget med en lang frugt:

Måske er det endnu tydeligere her, hvor den lange frugt er i focus:

I indtørret tilstand ser Langfrugtet klørtang således ud:

Det er langsomt tørrende da tangen er så kompakt. Man skal sådan set bare lade det hænge på dets tørrested indtil det er knastørt. Det bliver det før eller siden :-)
Det er sjovt den tang bliver knaldsort, når det er helt tørt. Jeg klipper stænglen fra lige der hvor den begynder at forgrene sig.

Langfrugtet klørtang indgår i mange af mine opskrifter. Den er særdeles delikat at bruge i maden ;-)

At Savtang hører med i Blæretang familien kan være en smule forvirrende. Det er sjældent at se blærer på den. Sporerne er de "små hvide fimrehår" der sidder på bladene og småknopper der kan være at se i spidsen af dem.

I indtørret tilstand ser Savtang således ud:

Man kan fornemme der er "savtakker" i kanten af bladene. Deraf navnet :-)
I tørret tilstand, letristet og pulveriseret er Savtang ligeledes meget delikat at anvende, f.eks. bagt ind i boller.

Strength of a Viking - Where Did He Get It?

It's known The Weed From The Sea was an everyday little part of daily diet among my ancestors, the Vikings to whom I owe the spelling of my very name.

Doubt have been formulated it should actually be pure truth seaweed actually was a well integrated part of everyday food for as long back to the time of our earliest ancestors living in the time before the last Iceage up in Europe untill the end of the time of the Vikings a thousandth of years ago.

How can One measure these realities or if they arn't?

Hmmm...

It's all a matter of physical and psychological wellbeing :-)
Living like that becoming more than a hundred years old
was actually Heaven at Earth for Mankind :-)

Unfortunately it's impossible to be aware of the inner content of the truth I'm talking about, thinking seaweed is nothing but disgusting, poor mans food only to be consumed when absolutely nothing else is available.
Thus the mind have no access at all to grap the very idea and the whole concept of it :-(

These days my ancestors are mostly thought of as extremely violent and brutal beasts, better dead than alive.
Some have worshipped them for this but this is not my aim with this article.

Forgotten it is my ancestors were the very creators of a worldwide trading Impire based on peaceful coexcistence based on the best of the good old virtues.
DK is still today upholding this tradition with ships carrying load all over the oceans of the entire world.

Even more forgotten it is what it's like to be in heaven at earth thanks to mostly seaweed in the dayli meals. Today in DK it's such an disaster of human diseases folks even thinking of it as something natural that has to be like this...

Hmmm... All of you people suffering for good on purpose.
I'm inviting all of you to come back to the very state it is experiencing fullgrown vitality psycholigically and organical wellbeing.

All it takes is to reintegrate seaweed in your daily diet nor what so ever you prefere to eat!

Amen

At rense sit tang man høster

Jette Flemming har sendt mig følgende mail:

hej thorkil
du kender sikkert den artikel " Tænk dig om før du spiser tang, du selv har høstet" 12 maj 2011. Den ligger på www.altomkost.dk også på www.fuglognatur.dk . har du nogen erfaring om holdbarheden, hvis den er skyllet i postevand, som artiklen oplyser om, og hvad mener de med, at man ikke skal spise Søl?
Tak for sidst en utrolig oplevelse.

hilsen Jette


Artiklen hun referer til er denne fra Fødevarestyrelsen:
http://www.altomkost.dk/services/nyhedsrum/nyheder/2011/taenk_dig_om_foer_du_spiser_tang_du_selv_har_hoestet.htm

Jeg betragtede artiklen som en hilsen i anledning af mit arrangement den 15. maj på Samsø sidste år, hvor jeg via www.idegryden.dk havde inviteret til deltagelse i tanghøst. Jeg valgte at betragte artiklen som en anerkendelse af, det er helt okay at høste de gammelkendte tangarter for at bruge dem i sin mad. I pressens øjne blev den imidlertid gennem hele agurketiden til en overskrift der hed: Det er farligt at spise tang. Hmmm... Det er jo ik' li'e dét, der står i den, selv om der nævnes ting, det er godt at passe på.

At tangs holdbarhed skulle blive mindre af at skylle det i ferskvand inden man hænger det til tørre derhjemme, har jeg ingen oplevelse af. Ferskvand virker på ingen måde til at kunne forringe tangs selvkonserverende egenskaber. Tænk blot på den røde Savtang fra Ærø, der nu på 5. år hænger intakt i vores have, selv om den jævnligt bliver blød af dug og regnvand den suger til sig. Er der behov for at skylle tangen hjemme mens det hænges til tørre, vil jeg dog nok også selv fremstille mig et vand, der saltmæssigt set er = med havvand, bare fordi tang er glad for salt :-) Jeg ville jo så selvfølgelig bruge havsalt.

Jeg har selv tænkt, næste gang jeg høster hvad der vokser på det laveste vand ved lavvande og stille vejr, hvor det er blottet for havvand, da vil jeg have en spandfuld havvand med, hvori tangen kan skylles inden den ligges i sankekurven. Erfaringen fra i år er: det er simpelthen ikke nok forsigtigt at ryste de små dyr af, der lever i tangen. Det er heller ikke nok til at fjerne hvad der måtte sidde af sandkorn i tangen. Ingen af delene er jo sjovt at få i munden, når man bruger tangen i sin mad ;-) Jeg havde et lille parti Lav klørtang hvor jeg kunne se, der var sandkorn i efter det var tørt. Det blødte jeg simpelthen op i en spand med en saltopløsning af havsalt på 1%. Så kunne jeg vaske det godt og grundigt og hænge tangen til tørre igen. Tihi. Så lå alt sandet på bunden af spanden. Nem rensemetode :-) Indtørrede havbænkebiddere i Klørtangen klipper jeg simpelthen fra ved at fjerne hele stykket hvor de sad.

Ældre nordamerikanske indianere betragter fritterede havbænkebiddere som en delikatesse. Det er jeg ik' sikker på hvide mennesker gør i almindelighed :-) Barbara Stephens Lewallen fortalte en historie om en kunde på en restaurant i Californien, der fandt en stor, indtørret havbænkebidder på sin tallerken, hvor der blev serveret noget af hendes og Johns tang. Det var mildest talt ik' populært...

Jeg har fremstillet billedet for at vise, hvad det er der kan være i tangen man har taget med hjem, med mindre det er tilstrækkeligt godt skyllet i havvand. Det er bittesmå snegle, havbænkebiddere, rejebørn og tanglopper. Ved blotlagt havbund sidder de nedenunder tangen og putter sig, for at undgå at tørre ud i solen. Det tåler tangen, men smådyrene gør det ikke, - måske gør havsneglene det en vis tid.
Det har været et utroligt møjsommeligt arbejde at tjekke det tørrede tang igennem for smådyr og sand, mens jeg har klippet og pakket det. Jeg synes imidlertid det er et minimums kvalitetskrav til tang, man køber, dette arbejde er gjort med omhu. Dog anbefaler jeg alligevel at tjekke tangen igennem en ekstra gang inden man bruger det i sit køkken. Jeg kan ik' helt udelukke, der er ting, jeg har overset. Den sorte ting er rodfæstninger jeg klipper af tangen inden det pakkes. Der kan være nogen jeg har overset. De er heller på ingen måde sjove at få i munden, da der er grus og småsten på bunden af dem. Altså: Vær opmærksom på dem og fjern dem, hvis jeg skulle have overset nogen af dem!

Min Bedstemor gav mig en ide, mens jeg hængte tang til tørre og der dryssede levende småsnegle m.v. ned fra det: Hav lidt havvand på bunden af en spand sammen med lidt tang, anbring smådyrene deri så de kan overleve, tag spanden med ud til havet næste gang du høster og sæt dem fri. Jeg har lavet en lille video om at følge hendes råd:

http://www.youtube.com/watch?v=SgCI9jYkdEM&feature=g-upl

Jette spørger hvorfor Fødevarestyrelsen anbefaler at lade være med at høste Søl tang til spisebrug. Det gjorde de, fordi der er forekomst af nervegiften kainsyre i det. Det er kendt i folkemedicinen, hvor man af samme grund har brugt Søl tang til at fjerne indvoldsorm. Prannie Rhatigan beskriver i hendes bog Irish SEAWEED KITCHEN, hvordan dette stadig praktiseres i Irland.
Professor Ole G. Mouritsen har undersøgt hvor meget Søl tang en person på 75 kg skal spise af dette tang, før det har en tilsvarende skadelig virkning. Konklusionen er, at en sådan person vil skulle indtage mellem 30 og 1.800 kg Søl tang på éngang, alt efter hvor meget kainsyre der er i det. Man kan højst indtage mellem 4 og 10 gram af det af gangen. Altså er det ugiftigt for mennesker.

Måske burde man lave en tilsvarende undersøgelse af, hvor meget Butblæret sargassotang og Hijikitang man skal indtage, for at blive forgiftet af uorganisk arsen. Det kunne være det forholder sig tilsvarende...

Kunstværk af blærerne af Blæretang

I sig selv er blærerne på blæretangsfamilien nok noget af det mest delikate, men der er ingen god grund til at smide resten af tangen væk.

I dette tilfælde er det designeren Jette Flemming fra Ebeltoft der har haft blærerne mellem sine hænder. Det er smukt, fordi man tydeligt ser at blærerne fra de forskellige i familien Blæretang er karakteristisk forskellige. Nogle er lange, nogle er meget "gnuflede" og nogen er mange og små, helt runde. Familiemedlemmet Savtang kan også godt have blærer.

Jette har simpelthen klippet de tørrede blærer fint af, smurt lidt madolie mellem håndfladerne og så forsigtigt gnubbet lidt chilipulver ind i blærerne. Det forbavsende er chipsen er sprød også selv om den ej har været ristet.

Det er en særdeles delikat chips til at nyde kun små mængder af om dagen.
Voldæder man af dem bliver man træt af det på en led måde ;-)

Tang til tørre i soveværelset

I år undlod jeg at annoncere efter deltagere i min tanghøst. Dé, der har været med for at blive klogere på det, har alle henvendt sig helt af sig selv, alene på baggrund af at følge med i mine skriverier om tang på nettet og egen trang til at tage initiativ. Det er således kunstnersjælene og det iøvrigt naturelskende folk, jeg er kommet i kontakt med :-) Det har ikke været mange, men det engagement der er blevet lagt for dagen har i den grad bjergtaget mig ;-)

Historien om billedet er sådan set meget sigende for hvad jeg taler om. Det er lille klørtang, jeg forærede til Ellen og Henrik Wilhjelm som tak for et ypperligt nordisk aftensmåltid, bestående af hjemmelavet spinat af egen avl, supermørt renkød fra Grønland og en pragtfuld, syrnet salat. Tangen hænger her den næste dag til tørre i Henrik og Ellens udendørs soveværelse. De sover om natten på god, gammel vikingemanér, med uld over sig og under sig, i frisk luft, beskyttet mod regn og vind, omend rummet er fuldkomment åbent ud til det fri i deres have ved Femmøller, Ebeltoft. Tænk sig at have arbejdet et helt erhvervsliv i Grønland og stadigvæk have sit sommerhus dér.

Ellen har i flere år med stor entusiasme fulgt Ole G. Mouritsens passion for tang. Hun har blot været i tvivl om, hvordan hun skulle gribe an at høste det, tørre det, bearbejde det til opbevaring og bruge det i hverdagsmaden.

Den tvivl er nu blevet til vished for hvordan det kan gribes an, nemt og behændigt. Og jeg har fået mig en hjælper og samarbejdspartner, der rækker langt ind i fremtiden.

Ellen og kunstneren Jette Flemming, Ebeltoft, kommer i eftermiddag og hjælper mig med at færdigklippe mit tørrede tang. Så får de også noget begreb om hvordan det kan gøres :-) og jeg runder af med ny nordisk aftensmad til dem bl.a. med tang i efter Oles gastrofysiske forslag. Det føles som om det bliver rigtig meget hyggeligt ;-)

At tage vare på de små folk ved tanghøst

Jeg har skrevet der ingen smådyr er i tangen, når man høster det tidligt på året som nu. I år passer det ej. Måske i det hele taget ej heller. Mens jeg har hængt tang til tørre, taget det ned og klippet det op for at pakke det væk har min bedstemor talt til mig. Hun sagde: Tag i det mindste vare på det små folk der også har en ret til at være levende!
Ja. Men Bedstemor. Hvordan?
Jeg har jo så travlt med at klippe og pakke!
Brug en spand sagde hun.
Med havvand og lidt tang i bunden.
Put dem der ned i, sagde hun, når du støder på dem
mens du hænger tangen til tørre
og tag spanden med til havet næste gang du høster
og sæt dem fri igen!

Se det på YouTube: http://www.youtube.com/watch?v=SgCI9jYkdEM&feature=g-upl

Jeg er glad for at jeg har en Bedstemor Hav der er så omsorgsfuld.
Jeg tager spanden med ud til havet hver gang og sætter de små folk fri igen :-)

På billedet ses to havbænkebiddere og en minisnegl der måtte lade livet fordi jeg var uopmærksom på dem. Det kan endda forekomme de findes i tangen, jeg har pakket og sælger, selv om jeg gør hvad jeg kan for at tjekke det grundigt mens jeg klipper og pakker. Derfor: Tjek it good out and remove.
Nogenlunde lige som man fjerner jorden fra sine grønsager før man spiser dem...

Cute english radioprogram about seaweed :-)

Seaweed Professor Ole G. Mouritsen has been kind to send me link to this very cute seaweed broadcast from BBC Radio 4:

http://www.bbc.co.uk/programmes/b01h2kvg

Ole is participating himself talking about seaweed and the umami taste ;-)

At the picture are the seaweedharvesters Ellen Brinch Jørgensen and Mica Kerkdijk :-) carrying heavy load of seaweed harvest.

Frit tilgængelig tang

Da jeg høstede Langfrugtet klørtang her i maj sidste år, kunne det kun lade sig gøre iklædt waders. Her den 3. maj 2012 omkring klokken 14 er lavvandet så lavt, at det lige frem lader sig gøre at plukke tangen direkte fra den lave havbund.

Kvinden på billedet er Mica Kerkdijk fra Holland. Hun er her i 6 dage for at få et godt og grundigt indblik i hele processen det er, at høste tangen, tørre det og bearbejde det til at kunne blive opbevaret.

Mica er særdeles aktiv på tangfeltet i Holland. Hun er f.eks. webmaster for følgende website: http://www.oceanvegetables.com/

Jeg må sige, det er en fornøjelse at arbejde sammen med hende. 

Det giver mig anledning til at overveje, om ik' tanghøst altid bør være en social aktivitet, om man vil gøre det i en lidt større målestok. På de to næste billeder ses høsten hænge til tørre, vi tilsammen fik bragt til huse:

Vokser der Sukkertang på lavt vand?

Den 1. maj var Jette, Joanna og jeg på jagt efter Sukkertang, Fingertang og Søl tang ved Djurslands kyst, Fornæs. Disse arter vokser på det lidt dybere vand. Håbet var at finde noget, revet løs af storm.

Det var rigtig meget lavvande op til klokken 13 og vi var der fra klokken 11. På billedet hvor jeg står er der ofte en vanddybde på over en meter. Jette var den første til at opdage, at der rent faktisk også vokser Sukkertang og Fingertang på denne meget lave dybde. Hun er godt bekendt med Sukkertang, da hun har fridykket efter det ved Bretagne. 

Min umiddelbare reaktion var: Det ka' bar' ik' pas!!!

Men det gør det:

Øverst i billedet her kan man se rodfæstninger af Fingertang der ligger helt oppe i vandoverfladen. Det står der ingen ting om i biologibogen...

Her ses Jette med en af hendes pragtfulde fund:

Jeg har også lavet en lille video, hvor man ser Jette plukke den meget store samling af Sukkertang det lykkedes hende at få øje på:

http://www.youtube.com/watch?v=KShLhT-skAs&feature=youtu.be