Purpurhinde er nøjagtigt det samme som de mørkegrønne Noriplader vi bruger til Sushi. Det er bare pæredansk, i dette tilfælde høstet til mig af Naturvejleder Anette Østenkær Svendsen fra Ebeltoft. På latin udtales det Pårphýra og det er da også papirtyndt. Jeg har lavet en gél ud af det bare ved at simrekoge det i 6 timer sammen med kogt vand, der netop dækkede det. Det er efter samme opskrift som man laver Laverbread i Wales i England, hvilken tradition man pudsigt nok har opretholdt lige siden Vikingetidens afslutning, hvor det her hjemme blev mere moderne for samfundets velhavende at spise hvid italiensk brød til morgenmad/breakfast. Alt imens bedsteborgerskabet gennem århundreder har rynket på næsen af Fattigmandskosten tang, har det i et parellel Univers overlevet i allerbedste velgående, blot ubemærket, omend der var en fortræffelig udsendelse om det for nylig en søndag aften på DR2. Min erfaring viser mig nu også efterhånden, der er ganske mange, gode danske borgere, der troligt har opretholdt traditionen for at ha' tangen med i hverdagsmaden, blot ej talt så meget om det offenligt. Jeg og min familie er på ingen måde de eneste, der med glæde træder videre i fodsporene af vores palæolitiske forfædre, m.h.t. at have Gaven fra Havet med som en lille, men meget betydningsfuld ingrediens i hverdagskosten. Man kan blot undre sig over, der endnu er lærde bedsteborgere, der betragter tang i maden som noget helt nyt at forholde sig til, det er meget vanskeligt at tilgå...
Hvad man ser på billedet er Laverbread som man den dag i dag kan købe det hjem på dåse fra Wales, hvor det er fremstillet. Jeg er
vild med, der er et keltisk symbol på varen. Så kan det ej tydeligere siges, rødderne er intakte helt så langt historisk tilbage som vikingetiden. LOL ;-)
Hvad går opskriften så lige ud på? Basis er rugbrød med rigtigt mange hele, bløde kærner i stedet for importerede ris. Rugbrødet er smurt med svinefedt, der bidrager godt til den gode smag og er nødvendigt nu her i den nordiske vinterkulde. Oven på er anrettet en
god fed vestjysk ost med
rigtig meget god smag i uden at være GammelOle-agtigt. Så følger tynde flager af syltet ingefær, som man ofte får som tilbehør til Sushi. Det er godt nok importeret, men jeg har brug for det i dag, da jeg er sygemeldt med forkølelse og ingefær hjælper godt til at komme oven på igen ;-) Oven på ingefærren er min hjemmelavede Purpurhindegél anrettet. Det ligner måske jeg ved ik' hvad, men det smager af ingenting. Hvorfor så spise det? Ho Ho for en super god energi det giver til ens system, der har travlt med at blive rask i en fart ;-) Til allersidst er der anrettet syltede Ramsløgkapers, hjemmelavet sidste forsommer.
Tro det eller ej. Denne lille mad har nu mættet mig godt og grundigt hele dagen. Den bliver det eneste jeg fik inden aftensmaden og jeg har ingen trang overhovedet til usunde mellemmåltider såsom snold o.l. Det kan være det var derfor fattigfolk i gamle dage var så glade for tang. Det kán også være det på mange andre måder var en
stor fordel for dem. Bedsteborgere kradser af på stribe for tiden, fuldkomment degenereret af at spise hvid brød til morgenmaden i stedet for at få deres lille smule tang med i maden. Der ud over er mange hundrede tusinder af os godt på vej ud over kanten af liv og død, fordi kroppen helt afsindigt mangler de sublime næringsstoffer der er i Grandmother Oceans bedste gave til os, tangen altid har været siden vi blev til Homo sapiens.
Det var det sidste af Purpurhindegélen jeg brugte i dag. Satte derfor madskålen i blød i køkkenvasken. Hvad jeg undrer mig rigtigt meget over er, at de små stykker af tangen stadig er intakte efter at have kogt så lang tid som 6 timer. Her er
igen igen en ting, der virker
ganske forundrende ved tang. Det er nærmest en konstant forundringsproces :-) Hva' så? Undring har det med at kaste ny go' viden af sig ;-) Eet eksperiment er mere værd end tusind ekspertantagelser, når det kommer til faktisk viden :-)
