Viser opslag med etiketten tangplukning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tangplukning. Vis alle opslag

onsdag den 24. december 2014

Tangplukning i juledagene?


Selv i den søde juletid er det muligt at plukke tang og tørre det i stuen.
Man skal bare være klædt ordentligt på til at modstå kulden ♥




God Jul ♥

søndag den 6. oktober 2013

En god stok af Troldhassel at støtte sig til når man plukker tang :-)


I Danmark er det på stenstrandene
de bedste forekomster af vildt voksende
tang findes. Dér er stenene ofte slimede
af våde alger. Det er på ingen måde et
jævnt og skridsikkert grundlag at gå
på. Det er blevet moderne at tænke
sikkerhed ind i arbejdet. Det er der
også god grund til, når man plukker
tang. Kan man undgå det, er der jo
ingen grund til at glide og
slå baghovedet ned i
stenene.
Jeg tænkte på at skære
nogle stokke af Troldhaslen af,
vi har stående i forhaven.
Det blev ikke lige til noget.
Så skar gartneren dem
ned den næste dag.
En beboer i stueetagen
havde klaget over,
hasselbusken slog på
vinduerne i stormvejr.
Jeg bad om lov til at
stjæle tre af de afskårne
stokke. Det var da helt
i orden. Så var det jo
bare at skære barken
af og iøvrigt skære
dem til i en passende
længde.
Nu har jeg så fire
gode stokke,
der kan bruges.
Den lille rive er
efter inspiration
af Kristiane Kaer
til at plukke tang
med
♥♥♥ 

søndag den 7. april 2013

At plukke spiselig tang et nyt sted gøres mest perfekt på en fuldkommen vindstille dag ved lavvande


Jeg er taget til nordkysten af Als
i Sønderjyllands kommune.
Her hvor jeg står er
vandstanden en ½
meter lavere
end ved
højvande.

Det er helt tydeligt at se,
hvad der er at komme efter:



Er det Blæretang, Savtang, Lav klørtang
eller Langfrugtet klørtang?
Hmmm... Det ser ud som om
de genetetisk har blandet sig
godt og grundigt med
hinanden.

På ganske meget af tangen
vokser der temmeligt mange
mikroalger.
Jeg gik efter vækster
uden dem.
Dem var der ikke mange af.



lørdag den 15. december 2012

Servere Tanglækkerier for livstilsekspert Christine Feldthaus ♥



Kan det være himlen på jorden at en hel befolkning nyder godt at det organiske velvære og vitalitet der finder sted, når man dagligt har en smule spiselig tang med i sin foretrukne hverdagskost? Yes! er svaret, om nogen spørger mig. Det kan det udemærket, fordi det er én af de fornøjelige sidegevinster ved at gøre det :-)

Jeg ved ikke hvad held Klodshans havde med at komme anstigende med en død krage til prinsessen, en sur gammel træsko og frisk mudder i lommen.

Jeg ved bare, jeg end ej i min vildeste fantasi har drømt, at skulle komme til at introducere Livsstilsekspert Christine Feldthaus i plukning af dansk tang ved stranden og ligefrem at få lejlighed til at servere en stribe af lækkerier for hende, hvor det er brugt i mad og drikke.

Ikke desto mindre fandt denne for mig højtidelige begivenhed sted om eftermiddagen den 14. december 2012 under de mest rå vejrmæssige omstændigheder, man kan forestille sig. Redaktør Dorthe Gad Thuemoes fra DR Undervisning, Christine og Filmfotograf Theis havde sat mig i stævne at mødes ved Jyllands alleryderste spids ud i Kattegat Fornæs er :-)


Jeg var simpelthen i en anden verden, mens jeg sad og ventede på dem i trekantskrydset ved godset Stensmark. Ta'r de pis på mig eller hvad? Næh. Det gjorde de på ingen måde. Snarere tværtimod. Vi var sammen i tre timer. Tiden fløj afsted så hurtigt, det føltes som mindre end ét sekund.

Jeg har kun ét billede af det:


Det gør ikke så meget, da Theis har filmet godt og grundigt.
Når det er klippet til og redigeret vil det blive til et indslag i serien
So f***ing special engang i løbet af foråret 2013 :-)

Efter at have været ved den isbelagte strand i vindstyrke 10 og meterhøje bølger, hvor vi alligevel kunne plukke tang, da østenstormen havde presset vand ud af indre hav, tog vi lidt ind i landet til en lidt mere vindstille skov.

Christine og jeg satte os til rette på et mørkeblåt tæppe ved roden af en kæmpemæssig bøg. Dér serverede jeg alle lækkerierne for hende og vi fik os en rigtig god snak om dem :-)

Nååhhh... Hvad var så dit menukort til prinsessen???
Tjah...


Dufte og smage direkte
på lagret, langtidstørret Lav klørtang
trickede hende ret godt ud :-)

- brunkager med Pelvetia canaliculata (ishavstang,
også kaldet Langfrugtet klørtang, men ishavstangen
er en mini variant)
Hun var henrykt.

- Snaps af Savtang trukket på Absolut Vodka
i 48 timer.
Hun var henrykt :-)

Eksempel på at bruge snaps af Langfrugtet klørtang
som en sublim smagsforstærker
til en billig tysk blommesnaps.
Hun var solgt til stanglakrids ;-)

- En fedtemad med Maldon salt,
hvor fedtet var tangfedt på nynordisk
multikærnerugbrød.
Det begejstrede hende :-)

Sukker-/eddikesyltet Lav klørtang.
Hun spiste et stort stykke i én mundfuld
med lidenskabelig entusiasme
for den lækre smag.

En pesto af Lav klørtang
anrettet på smalle rugknækbrød
gik rent ind!

Desværre er jeg ude af stand til at gengive alle de blomstrende gloser Christine udtrykte, efter at have smagt godt efter. 
Dem må man have til gode til når indslaget bliver vist i foråret 2013 i fjernsynet.

Der er dog én ting, jeg har lyst til at sige:
Mistede jeg kære, nære venner og slægtninge endda alene på grund af min overnaturlige, totalt mærkværdige udelukkende interesse for spiselig tang, ja... Så havde det da i det mindste godt nok den gode grund det gav mig nye, mere passende venner i situationen end dem, jeg havde engang.

LOL, LOL and even more LOL ;-) ;-) :-)


lørdag den 21. april 2012

Kom igang med at plukke din egen spiselige Tang ♥




Jeg kan hjælpe dig med at komme igang med at plukke din egen tang.
Du kan kontakte mig ved at søge mine kontaktoplysninger på mit fulde navn, der er at se i etiketterne her neden under.
Hvorfor så besværligt?
Jo. Hvis mit mobilnummer står her, så bliver det tappet af spamrobotter og jeg får en hulens masse opringninger fra sælgere, der vil prakke mig alt muligt lort på.

Det gider jeg på ingen måde.
Så: DERFOR ♥