Er salt bare salt ... eller???

Lige siden jeg for første gang for mange år siden smagte det hvide køkkensalt, har jeg aldrig brudt mig om at bruge det i madlavningen. Jeg bryder mig ikke om smagen af det og har derfor aldrig brugt andet end havsalt. Havsalt smager autentisk og giver det pift til et måltid salt kan.

Jamen ... er havsalt og køkkensalt ikke det samme?

Jeg har aldrig været klar over, hvad forskellen er, ud over hvad mine smagsløg kunne fortælle. Men nu har jeg været elev på linjen for Ernæringsassistenter på Syddansk Erhvervsskole. Der blev jeg klogere på det i Naturfag. 
Vi fik præsenteret den her formel: Natriumhydroxyd + Saltsyre bliver til Natriumklorid og vand. Når vandet er fordampet er der kun natriumklorid tilbage. (Jeg undlader at skrive formlen, da det ikke er en fysiktime det her).
Natriumhydroxyd er bedre kendt som kautisk soda, vi bruger til at afsyre gammel maling fra træværk. Saltsyre ved vi vel allesammen hvad er. En meget stærk base og en meget stærk syre, der beholder lidt af deres ætsende egenskaber, selv efter at være blandet.

Jeg spurgte, forbløffet som jeg var: "Nå. Er det sådan industrien laver køkkensalt"? "Ja", svarede læreren. "Det ved da enhver". Jeg vidste det ikke. Men jeg lavede research på det og så, det er sådan industrien fremstiller køkkensalt.
Så må læreren jo have vidst, hvad vedkommende talte om.

Vi lærte også om det periodiske system. Du ved grundstofferne, som vi allesammen har brug for at få de fleste af, for at kunne fungere optimalt.

I det periodiske system er salt = Natrium med atomnummeret 11 og Kalium med atomnummeret 19.
Der er ikke noget atom, der hedder Natriumklorid.

Ser vi nærmere efter på natriumklorid (til venstre i collagen) og havsalt i flageform (til højre) er der også stor forskel. Hvad ligner natriumklorid? Jeg synes, det ligner små svulster. Naturligt havsalt der i mod danner en pyramidelignende krystal struktur.

Den eneste fordel ved 'køkkensaltet' er, at Hotel- og Restaurations branchen kan købe det hjem i 25 kilo sække for næsten ingen penge. Havsalt er ofte håndarbejde og koster derfor mere. 

Men giver så også meget bedre smag som de to viste eksempler "Loved by chefs the world over".

Mere alvorligt er det, at Natriumklorid i de mængder det indtages er sundhedsskadeligt. Det er havsalt ikke. Kalium virker blodtrykssænkende og Natrium er uskadeligt når det er rent.

At Kalium ligefrem er uundværligt og gavnligt for plantevækst ses af det faktum at det indgår i gødningen NPK, hvor K'et står for Kalium.

Når nu vi taler om salt og sundhed. Der er vel ingen, der er i tvivl om, at Tang indeholder det meste, der behøves for at være sund? Nordisk Tang har indgået et samarbejde med Mariager Salt center, hvor der sydes Buletang ind i saltet i fremstillings-processen. Det giver et endnu sundere salt, der er endda mere velegnet til at få den gode smag i et måltid frem.

♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥

♥ ♥ ♥ ♥ ♥

♥ ♥ ♥

♥

Sundhedsanprisninger på fødevarer og kosttilskud

Temaet har i årevis været en pind i røven på erhvervsfolk, der beskæftiger sig med området og gerne vil anprise deres produkter for kendte, sundhedsmæssigt gavnlige virkninger, men som er blevet nægtet at gøre det.
Går man højt nok i lovgivningen om det står der, dét man vil ha', det er, at videnskabeligt udokumenterede påstande om anprisninger for sundheden fører til, at produktet ej kan sælges med sådanne anprisninger nævnt i varedeklarationen. Man vil kún ha' ting på markedet, hvor der er enighed i det videnskabelige samfund om de anprisninger der fremføres for fødevarer og kosttilskud.
Lige netop på dette tema er der sket en fuldkommen banebrydende nyhed i England med hensyn til tang, der ej heller har måttet sælges herhjemme med oplysninger om, hvad det har at tilbyde til helbredet.
Jeg synes det er totalt mærkeligt og meget forundrende, det er fra en amerikansk Ph.d'er, Jane Teas, jeg skal erfare dette, i stedet for at have læst det eller hørt om det i dansk presse...
Historien viser samarbejde på ministerielt niveau med universitetsforskere og leverandører af de samme tangarter jeg selv arbejder med, og det er i allerhøjeste grad sundhedsanprisende for tangs vedkommende.

Det er sådan set en rigtig sød historie.
Repræsentanter fra det britiske parlament henvender sig til forskere ved Sheffield Hallam University med budskabet: Find ud af at fremstille et højkvalitetssalt hvor der er mindst muligt natriumklorid i!
Opgaven er naturligvis på baggrund af, de 9 gram natriumklorid englænderne gennemsnitligt indtager dagligt lægevidenskabeligt har vist sig at være uforsvarligt helbredsmæssigt set.

Sagt med få ord har man kompetent fremstillet et salt, hvor der kun er 3,5% natriumklorid, hvor der er endnu bedre smagsforstærkende virkninger, og der nævnes mange måder de øvrige indholdsstoffer i tangen påvirker helbredet gunstigt, hvilket der efterhånden er så megen videnskabelig hård evedens for, det må betragtes som noget man er enig om i det videnskabelige samfund, det er sådan det forholder sig. Endvidere styrker tangsaltet industrielle fødevarers holdbarhed, ej blot pga. saltets virkning, men især fordi der er kemiske forsvarsstoffer i tangen, der giver mikrober særdeles vanskelige udviklingsbetingelser, lige som antioxydanterne i tangen er særdeles virksomsfulde.
 

Billedet er fra en reportage jeg har fremstillet om et forsøg på at lave et tilsvarende tangsalt. Det er ti gram tørret Blæretang, ti gram tørret Savtang og ti gram tørret Klørtang, alt ristet på brødrister for at drive restfugten ud, før det blev kværnet i stenmorter og gjort til fint pulver i elektrisk kaffemølle sammen med 10 gram røget havsalt med lavt natriumindhold og 5 gram pulveriseret shitake svamp, for også at ha' guanylat med.

Saltet er perfekt i madlavning men underligt nok væsenligt mere saltsmagende end køkkensalt...