Endelig en høst af dansk Søl ♥

I min nytårstale over til 2016

kommer den her historie

nok til at fylde en del.

For flere år siden

blev jeg af forsker

Anette Bruhn gjort

opmærksom på,

at der i havet

ud for Fornæs

på Djursland

vokser temmeligt

meget af tangtypen Søl,

på engelsk kendt som Dulse

og med det latinske navn

Palmaria palmata ...

senest anerkendt som

meget interessant

som Havets bacon,

stegt i lidt smør.

Anette havde set

det som dykker.

Jeg bad hende om

en tur med ud.

Så kunne jeg sidde

oppe i båden og

tage imod.

Det blev aldrig til noget.

Og dykker ... det bliver

jeg aldrig.

Min drøm om at

få det op fra det dybere

hav har levet intakt lige siden.

Så sidder jeg en dag i forsommeren

og skriver om det på facebook.

En topprofessionel dykker

ved navn Lasse Ormholt Schröder

skriver, det er da sådan en

tang, jeg altid har taget

med op, når jeg skal

lave mad på stranden

med fisk, jeg har

harpuneret.

Så spørger jeg forsigtigt

om vi måske kunne

mødes en dag

ved Fornæs

og han

kunne

dykke efter

og plukke

lidt dansk

Søltang?

Lasse tilbød

at komme sejlende

med hans skib fra

Bønnerup havn

i Norddjurs på

vej til havn

ved Ebeltoft,

ankre op ved

Fornæs og

dykke efter

Søl.

Lasse holdt

hans løfte.

På bordet

ligger der

det Søl

han kom ind med

efter et dyk på

små tre kvarter.

Vi var flere om at

dele fangsten

og jeg delte

videre af

min egen andel.

Først og fremmest

var jeg bare glad for,

at der endeligt var

en dykker, der ville

hjælpe mig med

at få Søl op fra

de 6 meters

dybde det

står på

♥ ♥ ♥ ♥ ♥

♥ ♥ ♥

♥

God vind i sejlene til tangtypen Søl ♥

I den ganske verden

gøres der lige nu et

stort nummer ud af,

at Søl/Dulse smager

baconagtigt, når det

er stegt.

Læs her hvad Ekstrabladet

skriver om det.

International forskergruppe med Professor Ole G. Mouritsen i spidsen frikender spiselig Søl tang for skadevoldende virkninger

Søl (Palmaria palmata)

De første danskere der tog til stranden

for blandt andet at plukke Søl tang,

blev mødt af en opfordring fra

Fødevarestyrelsen om at undgå Søl:

http://www.altomkost.dk/services/nyhedsrum/nyheder/2011/

taenk_dig_om_foer_du_spiser_tang_du_selv_har_hoestet.htm

Der var ingen nærmere begrundelse,

men af et supplerende dokument

fra DTU Fødevareinstituttet

http://www.food.dtu.dk/upload/f%C3%B8devareinstituttet/food.dtu.dk/

publikationer/2011/eartikel%20nr.%204%20tang%20kan%

20indeholde%20sundhedsskadelige%20stoffer.pdf

fremgik det, at Søl indeholder

nervegiften kainsyre.

Man var dog ikke sikker på,

at koncentrationen er så stor,

der reelt er tale om livsfare.

Som Seniorrådgiverne ved DTU skrev:

"Vores viden om mængden af kainsyre i Søl,

både udenlandsk og dansk, er mangelfuld.

Det er derfor ikke muligt at afgøre, om

kainsyreindholdet i Søl udgør en

sundhedsrisiko".

Såvel dansk som udenlandsk Søl

er nu blevet tilbundsgående undersøgt

af et internationalt forskerteam,

ledet af Professor Ole G. Mouritsen.

Forskningsprojektet har resulteret i en publikation

der kan erhverves her:

http://link.springer.com/content/pdf/

10.1007%2Fs10811-013-0014-7.pdf

Der er ingen open access, men jeg har

fået lov til at læse dokumentet for at kunne

skrive dette indlæg om det.

Dansk Søl, Søl fra Island og fra Maine

er blevet analyset for indhold af aminosyrer,

fedtsyrer, K-vitamin, Jod, Arsenik, Kainsyre

og tungmetaller.

Man skal være biokemiker for at få det

fulde udbytte af læsningen.

Hvad jeg hæfter mig ved,

er følgende ord i konklusionen:

We have discussed the contents of

potentially harmful substances

and concluded that the contents

found in the specimens of dulse

we have analyzed are not likely

to inflict any danger on

human health.

Så kommer jeg til at tænke på

Dr Prannie Rhatigan og hendes værk

Irish SEAWEED KITCHEN.

På side 187 skriver hun om

Søl (Dulse) og kainsyre,

at Søl i folkemedicinen

er blevet brugt til at

fordrive indvoldsorm.

Det kan den smule kainsyre

altså, der måtte være i Søl.

Det er jo nærmere

velgørende end skadevoldende.

Der er mange andre, interessante

oplysninger om tang i dokumentet.

Jeg omtaler ikke dem alle her.

Ole G. Mouritsen er kendt for at have

sandsynliggjort, at det er forfædrenes

indtag af tang, fisk og skaldyr

der takket være indholdet af

EPA og DHA har muliggjort

den historiske udvikling af

vores hjerne.

Nu er mineralerne Jod, Jern,

Kobber, Zink og Selenium

også kommet på listen.

Næringsstoffer der i den

højeste koncentration

findes i tang.

Uden tilstrækkelig tilførsel af det

har generne ringe mulighed

for at virke, som de

evolutionært er

designet til.

Jeg har haft noget dansk Søl

liggende fra en plukningsekspedition

til Djursland i oktober 2011.

Det er tørret og holder sig fortrinligt.

Jeg brugte noget af det til morgenmad i dag:

I en skål med Yoghurt Naturel,

hvor der også kom müesli i:

Det smagte ganske fortrinligt.

En rar tanke var det, der nu er

belæg for, måltidet udelukkende

er helbredsfremmende.

Der var ingen bismag af noget

måske lidt farligt ♥

Desværre kan man ikke bare gå ud

til en dansk Kattegatstrand

og være sikker på at finde

Søl, man kan plukke.

Man skal være dykker for

at gøre det.

Man kán dog være heldig

at finde noget på det lave vand,

der netop er kommet ind,

revet løs i en storm.

Dansk Søl dyrket i ståltanke

af Rasmus Bjerregaard,

Seaweed Seed Supply,

kender jeg foreløbig som

den bedste kvalitet af

dansk Søl.

Der ud over er der mulighederne

for at købe hjem fra Island

og Bretagne.

fremtidensmat.no

og

gourmettang.dk

♥

Publikationen får god omtale flere forskellige steder:

http://ing.dk/artikel/udskaeldt-tang-er-slet-ikke-farlig-158333

http://www.tv2fyn.dk/article/405989:Forskere-frikender-tang

http://www.sdu.dk/Om_SDU/Fakulteterne/Naturvidenskab/

Nyheder/2013_04_29_tang