JEG ER UDSENDING FRA VALHAL PÅ TANGMISSION PÅ JORDEN ♥ ♥ ♥

Det var aften i Valhal.

Alle var mætte.

Bedstemor Hav rejste sig

fra hendes sæde

og slog let

på hendes

lerkrus.

"Nu skal I høre mine Kære.

Efter Ragnarok forudså

de Vise kvinder Vølverne

og Nornerne, at der omkring

50 generationer efter
Nordboerne holdt op
med at bruge Tang
i maden, ville
ske det,
at hele
Folkesundheden
kollapser.

I ved alle sammen
hvordan det hørte op
med at bruge Tang
som en daglig ting,
så ingen grund
til at gentage
det.
Nu her i 1957
efter menneskenes
tidsregning,
er det ved at være
50 generationer siden
katastrofen
indtraf.

Der er kún én ting

at gøre ved det

og det er at

genintroducere

for menneskene,

hvordan man bærer sig ad

med at bruge Tang

i maden.

Og at fortælle dem

alle historierne om,

hvorfor det er

så godt".

Jeg rejste mig straks

fra mit sæde

og rakte

fingeren

i vejret.

"Det havde jeg håbet,

du ville gøre,

du Søn af Thor

med en menneskemor.

Vid at du alle dine dage

på Jorden vil have

min særlige

bevågenhed

som støtte

til din

Mission.

Når dine dage på Jorden

er talt, sørger Jeg

også for, at du

kommer

hjem

igen".

Jeg bukkede for

Bedstemor Hav

og kyssede

hendes

fødder.

♥ ♥ ♥

♥

Powerfood fra Havet TO GO

Jeg vågnede

frisk og frejdig

nytårsdag

med kun én tanke

i hovedet:

Jeg skal have mig en mad

med noget torskelever

noget rødløg,

syltet Lav klørtang

og Ramsløgskapers.

Nå. Er det så Powerfood

man kommer i hug

og gear af?

Jo jo, mon ikke.

Hvad jeg ej allerede

har fået udrettet i dag

og så meget god energi

der endnu er til overs.

Morgenmaden, en

bolle med ost,

har jeg gemt

til eftermiddagsmad.

Men Ho Ho,

tror du jeg er sulten

nu her halvsent

på eftermiddagen?

Næh Næh.

Netop ikke.

Den kraft der lige nu

gør så god virkning i mig,

det er den overlegne styrke

det tilkom vikingerne

at gøre gavn af,

såvel som det

dagligt tilkommer

de naturfolkeslag vi har

der gennem årtusinder

har overholdt

Bedstemor Havs

første bud,

om spiseligt tang

med i dagens første måltid.

Fra glasset drikker jeg Snaps

af Savtang :-)

Hvem er Bedstemor Hav - giveren af spiselig tang?

Jeg nævner ofte Bedstemor Hav.

Nogen undrer sig måske over,

hvem hun dog er?

Jeg stødte på hende,

da jeg i 2007 læste en meget stor artikel

i et lokalt nyhedsblad fra

Mendocino, Californien,

hvor en flok tanghøstere står på stranden

og fejrer 30 års jubilæum.

Artiklen fylder faktisk hele 16 sider i bladet.
Jeg blev så begejstret ved at læse
det hele, jeg gjorde mig al den
umage det er, at skanne
det ind til digitale filer.
Disse har jeg nu
også uploadet,
så man selv kan
danne sig et indtryk:

https://plus.google.com/photos/116444972314790300169/
albums/5829355163398841537

Læser du på den grønne flap
øverst i billedet ser
du Bedstes navn
nævnt :-)

John & Barbara Stephens Lewallen

har rødder i de nordamerikanske indianeres

lige så mangetusindårige tradition for at høste tang

til spisebrug som det japanske folk.

Det er indianerne, der altid har kendt den

ånd der giver dem gaven fra havet

og som hyller hende og værdsætter hende

for det hun giver

ved at indtage

lidt af gaven

dagligt.

Siden har jeg lært at

også inuitterne

er udemærket

bekendt med

hende

og 

at 

japanske

fangere fejrer

hende som

Havets Moder

hvert år den 14. april.

At hun er en åndelig realitet

hvem som helst kan

komme i kontakt med,

bevidner jeg selv.

Utallige er de samtaler

hun og jeg har haft.

Uden hende var jeg

aldrig kommet så

langt med tang

som noget

spiseligt

i DK,

som

jeg

er

:-)

I

min

tid som

offenlig

agitator for

tang som noget

spiseligt, har jeg

fået så mange drøje hug

under bæltestedet for at

præsentere en så absurd

påstand, at jeg uden

Bedstemors kærlige omsorg

for folk der vitterligt gør noget

for hende, ganske givet ville have

sat mig hen i skammekrogen,

og græmmet mig dybt,

alle mine dage.

Dybest i hjertet

ved jeg, hvad Bedstemor Hav

Har at give af umådeligt gode

til alle og enhver, der lyder

hendes første bud om en

smule tang med i maden dagligt.

Det er sådan set religiøst,

som min ældste barndomsven

beskyldte mig for at

være, inden han

brød med mig

for min

i hans øjne

perverse tangtankegang.

Okay...

Det er en religion.

Jeg har det udemærket

med at missionere for den,

siden den er

umådeligt

menneskekærlig.

LOL, LOL, LOL

and even

more

LOL

:-)

Klodshans på besøg hos Bedstemor Hav i Valhal

Klodshans er et meditativt væsen.

Som familiens sorte får og sky af væsen

havde han drevet mere omgang med nisser,

feer, sjæle og ånder end nok de fleste.

Skidt pyt sagde han.

Der er jo så mange man kan tale med,

når man ikke lige sådan passer ind i det gode selskab.

Nu var det Bedstemor Hav hende selv der kaldte på ham,

helt hjemme fra hendes residens i Valhal.

Klodshans faldt ind i en indre ro med

megastor årvågenhed,

endda selv om han ej sad i skrædderstilling

med lukkede øjne.

Ja Bedstemor.

Kom og læg dig ved mig i skindene

med hovedet på mit overlår,

så jeg kan nusse dig i nakken.

Klodshans tog med glæde mod hendes invitation.

At blive nusset i nakken af den gamle,

så bliver det aldrig bedre :-)

Nåh...

Hvordan ville livet så have

været for dig i dag,

hvis ikke du nu for 8 år

siden havde taget mit

første bud i ed,

at have en smule

spiselig tang med

i hverdagsmaden din?

Klodshans grundede over spørgsmålet.

Bedstemor er altid så direkte i hendes omgangsmåde.

Jow...

Så ville jeg nok have fået lavet en stomi

og have været ked af at få lorten ud i

en pose på maven.

Ja. Er der mere?

Jow...

Så ville jeg nok have en uopretteligt invalideret Hipocampus

og leve et usselt liv på førtidspension,

lige som temmeligt mange af de andre,

der lider af kronisk stress.

Ja. Er der mere?

Jow...
Så ville jeg ikke længere kende mig selv,

mine nærmeste ville ikke kunne kende mig

og jeg ville heller ikke kunne kende dem.

Vi ville døjes med at være slugt

af den store glemsel.

Ja. Er der mere?

Jow...
Så ville jeg nok ikke være så
kvik i pæren, få så meget godt fra hånden
både her og der, jeg, der både har lidt
af ungdomssløvsind og forsinket reaktion,
så jeg aldrig kunne komme med rette svar
på at blive mobbet.
Jeg ville heller ikke være så energisk
og opleve et så højt personligt
velbefindende.

Ja. Er der mere?

Klodshans satte sig op og så den gamle lige ind i øjnene:

Jeg takker dig du ophavet til de spiselige tangvækster,

der har givet den ting til os i gave,

at opretholde det gode liv.

Bedstemor lo, men fik også en tåre i øjet.

Godt Nytår til Jer alle

med en lille bitte smule spiselig tang i maden I elsker,

sagde hun, sendte et fingerkys

og brød ud i LOL, LOL and even more LOL :-) :-) :-)