Det er rigtig svært at læse, hvad der står med små bogstaver i annoncen, der er fra 1954. Derfor har jeg valgt at skrive, hvad der står med større bogstaver og oversætter samtidig fra Norsk til Dansk ... i fald der er læsere, der har svært ved at læse Norsk.
"Den kendte finske geolog, professor Väinö Auer udtaler ifølge Aftenposten 19.01.1954 at jordens befolkning trues af degeneration på grund af alvorlige mangler hos mennesker, dyr og planter, som skyldes jordens fattigdom på visse stoffer.
EN GUDEGAVE FRA HAVET
Også DE behøver de stoffer havets planter indeholder, men som vores ernæring ellers er yderst fattig på. Millioner af mennesker i Østen spiser taremel dagligt fremstillet af havplanter. (I Norge betyder tare tang, der vokser på bunden af det dybere hav, mens tang for dem er det tang, der vokser på det laveste havvand). Asiaternes enestående vitalitet, ungdommelige udseende og friske hud, regner mange som det bedste bevis for tareplanternes betydning. Ikke uden grund anbefaler en af Norges førende skønhedspleje eksperter, at man dagligt bør spise VITALIA TAREMEL eller TARETABLETTER. Flere og flere kvinder og mænd, børn og unge begynder at forstå hvor vigtigt det er at bruge denne gudegave som havet skænker os i form af VITALIA TAREMEL. Mange som har brugt VITALIA TAREMEL noget tid er begejstrede for dette epokegørende naturprodukt og anbefaler ivrigt alle andre at begynde med det. Ikke uden grund anvendes tare i dag af mange idrætsudøvere og mange Amerikanske ejere af væddeløbsheste giver hestene dagligt tilskud af Norsk taremel for at opnå de bedst mulige resultater. Der er derfor gode grunde til at VITALIA TAREMEL bør indgå som et vigtigt led i den daglige kost. Har man først fået øjnene op for en rigtig kosts betydning for trivsel og arbejdslyst, så vil man næppe undlade at give VITALIA TAREMEL den naturlige plads i den daglige kost som det retteligen fortjener.
Derfor bør hele familien hver dag i året
sommer som vinter tage en teskefuld
grovmalet eller finmalet
VITALIA
TAREMEL
sammen med lidt vand
eller saft eller som
krydderi i maden
eller tage nogle få
delikate
VITALIA TARE-TABLETTER.
Fås hos apotekere
og købmænd".
Hæ Hæ ... den får bare hele armen den der markedsføring.
Jeg har lavet rigtig meget research på den her sag.
Grundlæggeren af VITALIA
var Nordmanden Ørnulf
Thorbjørn Myklestad.
Han må have været en velhavende forretningsmand for det ligner helsides annoncer i de Norske dagblade og han fik endda denne meget søde videofilm stablet på benene:
På en måde er det helt surrealistisk. I mere end ti år har man sagt om tang i maden i Norge, at det er Fremtidens Mad, sådan engang ude i 2050, når vi formentlig er så mange mennesker, at man er nødt til at tage nye fødevareemner op.
Men det her handler altså om et meget populært fortidigt Norsk kosttilskud og i dag i nutiden er der rigtig mange Nordmænd, der meget ihærdigt arbejder for, at Tang & Tare er nutidens kosttilskud, der kan tilsættes til uanset hvad for noget mad. Her smelter fortid, nutid og fremtid sammen i ét.
Hvordan kunne det gå til, at Ørnulf Thorbjørn Myklestad var så langt fremme allerede i 1954? Det har at gøre med, at Nordmænd altid har været meget kreative i svære tider, hvor der er mangel på alle mulige fødevarer. Under 2. verdenskrig udkom der flere Norske bøger, der gav anvisninger på, hvordan også tang & tare kan indgå i kosten.
Myklestad havde læst en af dem.
Tang og Tare
som vitaminkilde -
Kur mod mangelsygdomme
hos mennesker, husdyr
og planter 1943.
Myklestad må have været en meget visionær forretningsmand. Selv i dag er det sådan, at langt de fleste helbredsmæssige lidelser i virkeligheden blot er mangelsygdomme. Kroppen reagerer sygt på at få for lidt af livsvigtige mineraler, vitaminer m.m. som er til stede i overflod i tang og tare. Så kunne han se et kæmpe marked. Og som vi har set i hans annoncer var han en meget dygtig agitator. I dag ville den Norske Fødevarekontrol nok have nedlagt forbud mod hans agitation, fordi han i den grad lavede anprisninger af hans produkter.
Hvad var det for noget tare, der var i Myklestads produkter og hvor fik han det fra?
Når han både havde produkterne ude hos købmændene og apotekerne, så må der jo have været tale om tonsvis. Det har en enkeltperson ikke høstet selv, malet ned til granulat og endda fyldt på kapsler. Det var Stortare han brugte. Hvor kunne han købe sig til det i så store mængder?
Prøv at se på den her hjemmeside:
Tang Firmaet der linkes til, er i dag på andre hænder, men blev oprindeligt udviklet af Nordmænd for at udvinde Alginat til al mulig medicinsk og industriel brug. Firmaet er mere end 100 år gammelt. Når de har udvundet alginaten af stortaren så har de kæmpestort restprodukt.
Jeg kan jo ikke vide det med sikkerhed, men jeg antager, at Myklestad simpelthen har tilbudt at bortskaffe denne tang for en billig penge og det har de så sagt JA til, fordi de alligevel skulle af med det som det 'affald' fra produktionen, det var.
Første gang jeg holdt et offentligt foredrag om Tang for en stor folkeskare var for 10 år siden. Der var en ældre kvinde i forsamlingen, der kort fortalte om en jævnaldrende veninde der i 60'erne indtog Vitalia Taremel. Kvinden sagde: "Hun blev uhelbredeligt syg af det, fordi der var alt for meget jod i. Hvorfor skal vi så igen spise tang"? Det kunne jeg ikke svare på dengang. Det kan jeg først i dag. Men noget tyder på, at der efterhånden var så mange mennesker, der fik det dårligt af Vitalia produkterne, at Fødevarekontrollen simpelthen greb ind og forlangte produkterne fjernet fra markedet.
Danske NATUR DROGERIET har indtil for nylig haft et produkt tilsvarende VITALIA på markedet.
Læg mærke til, at der står på dåsen: "Anvendes sparsomt (ca. 25 mg pr. dag), da jodindholdet er højt". 25 milligram er så lidt, at det kun kan vejes af på en elektronvægt, som ingen almindelige husholdninger har. Det svarer måske til køkken begrebet 'en knivspids', men hvem kan håndtere det nøjagtigt?
Jeg havde nogle samtaler med den nu forhenværende Direktør for NATUR DROGERIET. Han fortalte mig, at Fødevarekontrollen jævnligt var på nakken af ham, for at få ham til at fjerne firmaets tangprodukter. Det ville han bare ikke, fordi der er så meget godt i tang.
I dag har den nye CEO for firmaet dog fjernet Taremel. I stedet har firmaet udelukkende pulveriseret Blæretang på salgslisten også i form af kapsler. Det giver god mening, fordi jodindholdet i Blæretang i en dagsration på 5 gram (en teskefuld) er nok til at give et menneske jod nok, uden nogen risiko for at få for meget. Blæretang har også den fordel for en forhandler, at det er accepteret af Fødevarestyrelsen.
Summa sumarum: Vitalia Taremel forsvandt formentlig fra markedet, fordi der var nogle mennesker, der fik det dårligt af det.
Skal man så slet ikke indtage tangtyper, hvor der er allermest jod i? Der taler vi om Sukkertang, Fingertang, japansk Kombu Tang o.a.
Det er simpelthen udelukkende et spørgsmål, om ens nyrer er normalt fungerende eller ej. Optimalt fungerende nyrer udskiller jod, hvis man en dag har fået mere end kroppen har brug for. Så er der jo ingen grund til at bekymre sig om noget og det er hammer nemt at finde ud af, om ens nyrer udskiller godt nok. Det er bare en lille blodprøve hos lægen og så får man svar den næste dag. Hvis nyrerne har en forringet evne til at udskille, så er det en rigtig god idé, kún at spise lidt tang, hvor der i hvert tilfælde ikke er mere jod end det, kroppen skal bruge dén dag. Det er så de forskellige slags Blæretang, Noritang, Purpurhinde, Søl Tang og Vingetang.
Det er også godt, lige at huske på, at den eneste måde at få jod nok, det er tang. Man bliver rigtig meget dårlig af at få for lidt. Hjernen går simpelthen i stå/i dvale.
Er man i tvivl om, hvor meget jod man har brug for at få hver dag, så læs og studér den her tabel fra WHO:
Alt i intervallet fra minimum til maksimum er fint, mens det er meget kritisk at få mindre end minimum.
