Hvordan mon det smager at bruge pickles af Ishavstang sammen med en skive af kold ribbensteg?

Jeg havde noget tilovers bleven

ribbenssteg og jeg havde noget

kort tids syltet Ishavstang.

Så tænkte jeg:

JEG ER NATMADS SULTEN ...

Kold ribbensteg kan man jo

fortære sammen med så meget

pickles. Syltede grønne tomater,

rødbeder, rødkål og hvad ved jeg.

Men hvordan virker det sammen

med kort tids syltet Ishavstang???

Ganske eminent vil jeg sige :-) ♥

Dé, der har gjort efter at smage

på syltet Ishavstang,

har heller ingen beklagelser

om ulækker smag af hav

haft at komme med at 

gøre. Snarere

tvært imod:

"Det er da mærkeligt

så lidt det smager af".

Ja. Det er li'e netop

dét, det er.

Men det virker

ganske eminent

ikke desto mindre

♥ ♥ ♥

♥
Der bliver som regel
lidt til overs, når man
sådan arbejder med
tingene. Den her
meget lille rest
der sad på spidsen
af kniven, da jeg
skulle vaske den op,
spiste jeg med
velbehag i stedet
LOL

Uafsluttet undren over tang til konsum

Der er én ting jeg endnu undrer mig over hvad angår optagelsen af tangrigets unikke næringsstoffer til vor organisme.
Vi tænker jo på næring som noget vi får ind igennem munden, tygger, synker og så videre.
Min hud har drevet rigtig megen omgang med slimen fra tang gennem flere år. Når man står og arbejder med det i våd tilstand kan det på ingen måder undgås hænderne bliver meget slimede at røre ved.
Jeg har altid fundet det morsomt at lege med det der slim og se hvordan det opfører sig. Smøre det hele vejen op af armene, på kroppen og bade fødderne i den mega slimede algesuppe i et fodbad.
Det meget mærkværdige er, tangslim der er smurt på armene bliver suget ind i huden i løbet af meget kort tid. Vi taler om få minutter :-)
Det er lige som om huden har en slags sult efter dét, der er i slimen og at cellerne i armene har en åben ladeport til at suge det til sig, ved at smøre det på huden. Noget fordamper sikkert også, men det er til at mærke, der sker en optagelse, der på en eller anden måde svarer til at få noget godt i maven og gøre gavn af det.
Jeg har læst flere steder, noget af det unikke ved næringsstofferne i tang er, komponenterne er så bitte små, de kan gennemtrænge endda blod/hjernebarierren, der ellers er så snæver, man skal være ekstraordinær finkornet for at følge med blodet ind i hjernen, når det pumpes ind.
Det har været en stor udfordring ved syntetiske hjernemediciner, man ikke kunne gøre dem så små, de kunne overtræde denne barierre, - deraf navnet. Dermed ingenting være sagt, om det alligevel er lykkedes for lægevidenskaben at medicinere hjernen. Jeg har bare ingen sådan nyhed set omtalt.

Måske skulle man bare standse op og sige:
Okay.
Cellerne har igennem huden en direkte mulighed for at optage tangens næringsstoffer i sig der er fuldt ud lige så kompentent som noget optaget gennem munden og maven ;-)
Det kan endda trænge direkte ind i hjernen gennem blodbanerne og gøre den gavn det er designet fra Skaberens Hånd til at gøre :-)