Der er ingen andre levende ting, der kan fremvise en så intakt væren sig selv.
Groft sagt er alt andet oprindeligt muteret til ukendelighed.
Billedet viser hvordan Fucus serratus (Savtang) formerer sig selv.
Mens jeg havde brug for at plukke meget tang effektiviserede jeg det, ved at nøjes med at tage afsted ved tiderne for fuldmåne og nymåne, hvor det er nemmest tilgængeligt uden at dykke eller wade ud på dybt vand.
Derved snublede jeg over en Svensk Professor ved navn Lena Kautsky, der gennem mange år har bevidnet Blæretangsfamiliens reproduktion.
Hun lærte mig, at det er månen og solen, der styrer fødslerne af tangbørnene.
Deres magnetiske kraft kan hæve og sænke havoverfladen og når de sænker den mest muligt er det fuldmåne eller nymåne.
Det kan forudses i det pågældende års månekalender.
Lige op til fuldmåne i sommer månederne er månens kraft så stærk, at den lige som veer i en fødsel gør det, åbner op for tangens livmoder, så babyerne kan presses ud.
Fordi jeg var afsted på Tanghøst til fuldmåne tid et år, lykkedes det mig at fotografere det indledende billede, der dels viser savtangens livmødre mere eller mindre har åbnet sig, mens der i andre mødre er ved at blive presset de små orange babyer ud, der bærer det genetiske materiale til at blive til fuldt udvoksede vækster, der selv ejer evnen til mere reproduktion.
Et andet bevis for Blæretangsfamiliens reproduktionsevne er, hvad der sker, når en 'arm' af tangen bliver revet af i det hårde liv i havet.
Jo.
Ud af såret vokser der mangfoldige nye vækster, der hver for sig bærer potentialet til at blive fuldt udviklede vækster.
Det billede lykkedes det mig en anden høstdag at skyde efter mange gange at have observeret noget tilsvarende.
Maleriet skildrer, hvordan meget ung Savtang ser ud.
Jeg hygger mig meget med at den Savtang, der voksede i Vikingetiden er den fuldkomment samme, som der vokser i dag.
Jeg hygger mig endnu meget mere med at Savtangen er mindst lige så gammel som Kong Neptun og hans Havfrue.
Det siger næsten sig selv, at noget, der er så levedygtigt, har noget overnaturligt godt at tilføre menneskets DNA-system.
Jeg vil sige, menneskets DNA er for sin optimale udnyttelses skyld, designet til dagligt indtag af små mængder af de tangtyper, der bliver forhandlet.
Det humane DNA er på uhyggeligt mange måder degeneret så langt væk fra sit oprindelige billed design, at det skriger til himlen.
Fra dag 1, der startes med at revitalisere ens DNA ved hjælp af tang i maden, begynder der at ske gode forandringer.
Det fede ved de forandringer er, jo længere man fortsætter dagligt med det tang i maden, jo mere kommer man op at køre i den processor og RAM nervesystemet er.
En menneskelig processor helt uden tang svarer til cirka 16 Megabyte Ram. Med tiden man har tangen med i maden dagligt hedder opgraderingen 32 Megabyte Ram ... 64 ... 128 ... 256 ... 512 ... 1024 ... 2048 ... 4096 ... 8192 ... 16384.
Det er forskelligt, hvor lang tid der går, med at tage kvantespringet fra det ene RAM level til det næste.
Men sikkert er det, at når RAM har integreret 8192 så udnyttes alle gode evner i mennesket optimalt i alt.
Når man når 16384 er man en engel, der kan overkomme meget mere, end man har brug for at gøre for sig selv.
Det er dertil jeg er kommet.
Hvordan mon 32768 bliver???
For ikke at sige 65536 eller 131072 eller ...
