Viser opslag med etiketten Mekabu. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Mekabu. Vis alle opslag

fredag den 13. september 2013

Sporofyller af Vingetang fra Norge


Mørketiden sæson 2013-14 er begyndt.
Nu er det tid for mig, til at tage de tangskatte
frem jeg plukkede og bragte hjem fra Norge
i ugen omkring sommersolhverv.
Hæ Hæ. Jeg har nyt at lege med
al den tid, dagene er mest korte.
Sporofyller fra Vingetang er
blot én af dem. Det er
sådan set Vingetangens
kønsorgan, der sidder
aller nederst på væksten.
I disse knivlignende
tangformer dannes
tangens sporer,
der hver for sig kan
blive til en ny vækst.
Mekabu kalder japanerne
det og elsker dem.
I årtusinder har de plukket
bæredygtigt af dem
og eksporterer endda
til Europa.
Lige så bæredygtigt
kan vi selv plukke dem,
selv om det betyder at
tage hele væksten lige
over rodfæstet.
Jeg har opbevaret sporofyllerne
tørret helt ind. Blødte lidt af
dem op i postevand og
kogte dem 10 minutter
for at gøre dem møre.
Kan man tale om en
havets grønsag er
denne et godt
eksemplar for ordet.
Der er god bid i
den geléagtige, faste masse,
sporofyllerne ejer.


Det minder på en måde lidt om kød.
Jeg skar de kogte sporofyller
til små stykker, jeg blandede
sammen med udskåret
spidskål, tre fed hvidløg
dyrket i tangkompost og
4 abrikoser.
Marinaden var rapsolie,
risvinseddike, lidt tangsalt,
rocksalt og blandingspeber.
En meget simpel men
velsmagende salat,
der blev brugt som
tilbehør til noget
kød, vi stegte i ovnen.

mandag den 28. januar 2013

Brun tang forebygger brystkræft


Den amerikanske videnskabskvinde Jane Teas
fik i november 2012 udgivet en artikel med åben adgang
på Springerlink.com:

For så vidt skal man være lægevidenskabeligt uddannet
for at få det fylde udbytte af artiklen. Det er jeg ikke, men
Jane sendte link til artiklen til mig umiddelbart efter dens
udgivelse. Jeg har tidligere skrevet artikler om hendes
videnskabelige forskning, på et sprog, det i almindelighed
er til at forstå.

Hvordan så bære sig ad med at udlægge teksten,
når man egentlig ikke forstår dokumentet
i sin fulde dybde? Jo. Essensen af det
er så lige ud ad landevejen at
forholde sig til, at selv
jeg kan finde ud
af det ♥

Jane har forsket i temaet i mere end 30 år nu.
I dokumentet redegør hun for forsøgsresultater
med en mindre gruppe amerikanske kvinder.
De fleste af dem er overlevere af brystkræft,
mens de færreste af dem aldrig har haft det.

Baggrunden for at bruge spiselig brun tang
i eksperimentet er en videnskabeligt dokumenteret
observation af, at selv kvinder i
Japan der ikke længere er menstruerende, 
har den laveste forekomst af brystkræft,
der findes i verden.
Det antages at dette har at gøre med livslang,
daglig indtagelse af brun tang i maden.

I forsøget med de amerikanske kvinder
har Jane og hendes team brugt brun tang
ved navn Undaria pinnatifida.
Populært hedder det i Japan
Wakame, under hvilket navn
det også sælges herhjemme.
Det er dog ikke tang fra Japan
der blev brugt, men noget tilsvarende
fra Patagonien i Sydamerika.

(Det er det tang leverandøren Soriano
står og holder frem på billedet)


At netop denne tang er udvalgt skyldes
det høje indhold af fucoidan,
 et sukkerstof talrige forskere har
observeret har en bemærkelsesværdig
god indflydelse på kroppens evne til at
hele sig selv.

Simon Bernard Ranger fra det engelske
Seagreens nævner noget tilsvarende om
de 3 arter af Fucus hans firma handler med.
Sukkerstoffets eksakte navn er fucose.
Simon oplyser, med behørigt belæg i forskning,
de brune tangarter der på latin alle hedder noget
med Fucus er særligt rige på fucoidan.

Fucusfamilien er også rigt repræsenteret i
vort eget farvand, men mig bekendt er der
endnu ingen danske forskere, der har dokumenteret
det eksakte indhold af fucose i vores eget tang.
Det kunne ellers være interessant.

I tangen i Janes eksperiment er det
i sporofyllerne, der er den højeste
koncentration af fucoidan.
Det er det sjove noget
der er at se lige
neden under
Sorianos
hånd.
Det er der hvor sporerne
til ny vækst bliver produceret.
Fra Japan forhandles det samme
under navnet Mekabu.

Søger man på Fucoidan
findes der allerede et hav
af produkter på markedet.
Alle i kapselform.

Jane anfører, det antageligt
er bedst at bruge tangen
i sin hele form i stedet for
som ekstrakter i kapselform.
Det er ud fra en hypotese om,
det virkningsfulde i tang
er en synergieffekt,
der rækker ud over summen
af de enkelte komponenter.

uPAR er et stof der i store
koncentrationer kan måles i blodet
hos kvinder efter overgangsalderen
og hos kvinder der har brystkræft.
For brystkræftpatienter bliver
det associeret med en ufordelagtig
prognose.

De målelige resultater af Janes
eksperiment viser en drastisk
reduktion af uPar efter ugers
indtagelse af kapsler med
blot tørrede, i stedet for ekstraheret,
pulveriserede sporofyller
af Undaria pinnatifida.

Det er sådan set hovedresultatet
af eksperimentet :-)

mandag den 9. april 2012

Kan tang bekæmpe AIDS?/Can seaweed fight AIDS??


Kan indholdsstoffer i tang gøre noget for at hjælpe mennesker der har AIDS?/Can compounds in seaweed do something to help people with AIDS?

(This article is written both in english and danish/denne artikel er skrevet såvel på dansk som på engelsk. I’ve written the danish sentences first, then the english ones J)


Det her er historien om kvinden til venstre på billedet. Hendes navn er Jane Teas. Amerikansk videnskabskvinde der arbejdede ved University of South Carolina, Columbia, USA, nu pensioneret men stadigvæk aktiv.

This is the story of the woman at the left. She’s a female scientist whom did work at University of South Carolina, USA, Jane Teas, now retired but still active.

Gennem mere end 30 år har Jane forsket i tangs indholdsstoffer og dokumenteret hvad de kan gøre for vores helbred og immunforsvar.

For more than thirty years Jane have studied the compounds of seaweed, what they can do for human health/immunesystem and documented every piece of it in the community of science.

De seneste 10 år har hun fordybet sig i, hvad tang har at tilbyde mennesker der har AIDS. Normalt forsøger videnskabsfolk sig med rotter og mus. Det har Jane også gjort, men hendes seneste publikation baserer sig på forsøg med en gruppe mennesker, der har AIDS.

The last decade Jane has gone to the depths what seaweed has to offer to people with AIDS. Usually scientists work with rats and mice to investigate things/perform studies. Jane has also done that. But her latest publication is based on a study with a group of americans having AIDS.

Jeg tog billedet til Professor Ole G. Mouritsens Tangkonference i Carlsberg Akademiet i august 2010. Det var i en pause, hvor vi alle sammen summede lidt rundt. Jeg lod mig fotografisk set betage af den velbehagelige intimitet der var i Janes og Oles samtale, indikerende et langvarigt, godt bekendtskab. I øvrigt var jeg så heldig at blive bænket med Jane på min venstre side.
Måske var det lidt frækt at ta’ en plads helt oppe foran blandt indlægsholderne på konferencen. Men jeg var også fotografen og mente, jeg bedst kunne tage billeder ret tæt på.

I was shooting the photograph of Ole and Jane at his Symposium for Seaweed at the Carlsberg Academy in august 2010. It was in a breaktime where we all were humming around a bit. My focus was attrackted to the lovely sight of seing the wellbeing, indicating a good and lasting friendship. By the way I was lucky to get seated at the right of Jane. Maybe it was a little naughty to go up to the front where the speakers seats were. But I was also the photographer and wanted to have close shuts.

Jane og jeg kom i snak og har siden haft ganske meget kontakt på internettet. Hun har adgang til samtlige videnskabelige publikationer, der nogensinde er fremstillet af videnskabsfolk om tangs egenskaber, hvilket jeg har haft stor nytte af som selvstuderende.

Jane and I had some good chat and ever since we have spoken a lot at the internet. She has open access to every scientific publication there has ever been produced by scientists at the issue what compounds of seaweed can give of nutrion to human cells and the immunesystem. To me it has been a smorgasbord of information to have access to for my independent studies, which I’m greatful for J

Artiklen her er et resultat af, Jane har fået udgivet en publikation, hvor hun redegør for erfaringerne med at lade en gruppe amerikanere med AIDS prøve af, hvad kapsler indeholdende sporofyller af tangarten Alaria kan gøre for dem i samarbejde med kapsler af mikroalgearten Spirulina.

This article I’m writing is a result of the fact Jane have had a publication released, where she offers the knowledge what good it did to actual people with AIDS, digesting 2½ grams of sporofyllas of Undaria as capsules and 2½ grams of Spirulina as capsules.


Hvad er sporofyller af Alaria? Jane har sendt et billede, hvor man ser producenten af disse kapsler, Gonzalo Soriano, Argentina.

What is sporofyllas of Alaria pinnatifida? Jane has sent this picture of the producer of the capsules being used in the study. He is Gonzalo Soriano of Argentina. Lovely coastside J

Tangarten han står med hedder Vingetang, Butare på norsk og sporofyllerne er den kraftige udvækst der ses lige oven over rodfæstningen, under Gonzalos udstrakte hånd. Sporofyllerne er sådan set tangartens kønsorganer. Det er her sporerne til nye vækster bliver skabt. Der er et særligt højt indhold af polysakkaridet Fucoidan i sporofyllerne, sikkert for at beskytte sporeproduktionen.

The kind of seaweed Gonzalo is standing with is Undaria pinnatifida and the sporofyllas is the mighty thing seen right over the holdfast under his showing hand. The sporofyllas are so to say the genital organs of this particularly seaweed. This is where the spores for new creatures are being made. The content of the polysaccharide Fucoidan is very large in the sporofyllas. Proberly to protect the production of spores from harmful bacterias, viruses and spores of fungus.

Fucoidan evner at begrænse HIV ved at binde sig til afkom af viruset og forhindre dem i at trænge ind i en ny værtscelle. Derved dør viruset”barnet”, da det kun kan leve i 6 timer uden en human værtscelle at få næring fra. Derved mister “moder”viruset evnen til at reproducere sig selv.

Fucoidan has the ability to kill the “babies” of a ”mother” HIV virus.
They have to attach to a human cell within 6 hours to get proper nourishment. If not they die. Fucoidan makes sure the surface of human cells are able to refuse being connected with the “baby” HIV virus. Thus the Mother is only having “babies” born to die.
For how long time will she live her self then as a population, not being able to have mature grownups?
Hmmm???

Herhjemme i Norden har vi en tilsvarende tangart. Den hedder Butare og kan høstes i Norge.

Up here in the North of the Scandinavian Countries we do have a seaweed just like Undaria. It has the name Butare and can be harvested at the coasts of upper Norway.

Linket til Janes nyeste AIDS-publikation er her. Neden under resuméet i spalte 1 er oplyst hendes faglige mailadresse:
The link to Janes latest AIDS publication is right here. Her email address is mentioned below the abstracts at page 1:
https://link.springer.com/content/pdf/10.1007%2Fs10811-011-9766-0.pdf

Janes AIDS publikation er bemærkelsesværdig i og med hun, af egen lomme, har betalt 3.000$ for at den kan ligge frit fremme på forlagets hjemmeside til offentlig download.

Janes AIDS publication is quit extradinary since she out of her own pocket have paid none less than 3,000 $ for anyone to download it for free from the publishers website.

I andre tilfælde er det ofte sådan, at man kan se en kort omtale af publikationen, men skal betale for at få adgang til at læse den, med mindre man er ansat på et universitet.

Other times it might be so with such articles, one can read a shortpiece of it and then one will have to pay to read the full texture, if one are not a part of the Ph.D. worldsociety.

Man må sige det er en hjertesag for Jane, det bliver kendt, indholdsstoffer i tang kan gøre noget for at hjælpe mennesker der har AIDS J.

One might say Jane has very much at heart it shall be wellknown
from mouth to mouth compounds of algae has something good to offer to people suffering from AIDS
J.

Den laveste forekomst af AIDS gennem de sidste 30 år finder sted i de lande, hvor befolkningen gennemsnitligt er verdens mest algeforbrugende i maden. Det er Japan, Korea og Chad i Afrika. Dette turde i sig selv bidrage til at forklare, algeriget i almindelighed virker forebyggende på udvikling af bl.a. AIDS.

Dietary algae have been reported to decrease HIV viral fusion/entry and replication and increase immune response, suggesting that regularly consumption of algae by people in Japan, Korea and Chad could be an important factor in their relatively low HIV/AIDS rates.

Især de brune tangarter indeholder en bred vifte af bioaktive komponenter, der tjener som tangs eget immunforsvar som det står i havet. Tang har også brug for at beskytte sig mod infektioner af skadevoldende bakterier, virus, svampesporer og skadelig bestråling. Til dette formål er udviklet mere end 20 kemiske stoffer, der opretholder tangens integritet og vitalitet.

Especially brown seaweeds have a wide range of more than 20 compounds who serves as its own biological defence against infections from harmful bacteria, viruses and spores of fungus.
Though not having a human selfdefence, seaweed have developed chemical immunesystem. This system has uphold the integrity and vitality of the seaweeds for longer time than any other creature at earth.

Deltagerne i Jane Teas experiment blev henvist fra praktiserende læger.
De fik udleveret fem 500 milligrams kapsler af sporofyller af Undaria pr. dag og fem 600 milligrams kapsler af Spirulina pr. dag.

The participants of Janes study was signed up by practising doctors. They were given five 500 milligram capsules of Undaria sporofylla per day and five 600 milligram capsules of Spirulina.

Deltagerne blev dels målt på ved hjælp af blodprøver. Dels blev de med spørgeskemaer udspurgt om graden af deres daglige velvære.

The participants were being tested by blood and what they experienced of eventual better wellbeing at different issues in ordinary life.

Der var ingen negative bivirkninger af kapselindtaget.

There was no negative sideeffects to recognize.

Jane konkluderer, det er påvist at mængden af HIV virus blev reduceret og at deltagernes egen oplevelse af dagligt velvære blev forbedret. Endvidere skriver hun, brune tangarter og spirulina med i kosten oplagt vil være en fordel for mennesker, der har AIDS uden at have adgang til medicin og at det er oplagt at forske videre i potentialet fra tang.

Janes conclusion is, it has been proofed chemical compounds of seaweed can reduce the amount of HIV virus seen in the blood and that the wellbeing of those digesting seaweed having AIDS improves significant.
This is very relevant for all those not having access to AIDS medicine.
Jane thinks it’s a very good idea to have some more studies of the potential in seaweeds to even help people suffering from AIDS
J.
I suppose it’ll be a good idea to study this for all those millions of people in the world who is having AIDS but having no access to AIDS medicine…