Der var engang hvor Søltang var den hårdeste valuta der fandtes ♥

Det var i Vikingetiden, hvor handels skibene

krydsede de store oceaner og floder

på kryds og på tværs af ganske

meget af verden.

En af de faste

destinationer

var Island.

Her blev der leveret,

hvad de havde bestilt.

Der var ikke noget, der hed penge

og de fastboende i Island

havde ikke andet at bytte med

end tørret Søltang, de havde pakket

i lædersække, syet sammen med

lædersnor.

Denne Søltang er kendt som Vikingernes

rejseproviant, de kunne klare sig rigtig

godt med til søs i mange uger

uden at få skørbug eller

andre dårligdomme.

Men de havde meget mere af det

end de selv kunne spise

og solgte derfor også af det

i andre byttehandler.

Så langt væk som i Prag

i Tjekkoslovakiet

kom de hurtigt

af med det,

for det var velkendt,

det var nok den bedste

folkemedicin både til

forebyggelse af de mest almindelige

lidelser, men også helbredelse af dem.

Den eftertænksomme læser vil sikkert

spørge: "Hvordan kan han vide dét,

når det er SÅ LANG TID

SIDEN??????????

og vi stort set

ingenting

ved om

Vikingetiden?

Den mest solide kilde jeg har

for min påstand er værket

TANG Grøntsager fra

Havet, skrevet af

Professor Ole G. Mouritsen.

Jeg har sat et tang bogmærke ind

på side 18, hvor følgende

kan læses:

Der står ingenting om Søl

som betalingsmiddel

som tak for varer,

Vikingeskibene

kom med.

Men der står

øverst i andet afsnit,

at Søl var hård valuta

brugt som byttemiddel,

hvor så og så mange kilo tørret Søl

var lig med så og så meget andet godt.

Det finder jeg ingen grund

til at tvivle på, da jeg

personligt kender værdien

af at gnave Søl.

For alting rigtigt om at gøre,
bør jeg sige, at billedet
af Vikingeskibet er
skabt af
Vikingeskibs museet i Roskilde,
der har skabt en tro kopi
af en af de gamle
Vikingeskibe.
Jeg fotograferede billedet,
da jeg var der, for at
stå i en Tangbod
og fortælle om
Tang
og sælge 
af det

♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥

♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥

♥ ♥ ♥ ♥

♥ ♥

♥

Hmmm ... er der ikke nok af havets omega 3 i spiselig Tang og planteolier???

Professor Ole G. Mouritsen er nok den mest betydningsfulde dansker, når det kommer til udbredelsen af kendskabet til havalgernes betydning for folkesundheden.
Hans speciale kan synes snævert: Fedtstoffernes betydning for cellemembranernes kvalitet. Det lyder umiddelbart kryptisk at forstå, men det er det slet ikke.
Vi er som mennesker fuldkomment afhængige af, at vore cellers "hud" ... membranerne ... er uhyre fleksible. De skal kunne kommunikere frit og uanstrengt i det indre, organiske celle samfund.
De følgende to billeder viser forskellen:

Det første billede viser en celle, hvor cellevæggen er udrustet med tilstrækkeligt meget DHA omega 3 og EPA omega 3.
Det gør, at cellens kommunikation med sit understøttende samfund er i flow. Den bliver overvåget, forsvaret i nødstilfælde, repareret som fornødent, fodret efter behov, reguleret og renset for affaldsstoffer, det er nødvendigt at komme af med.
I det andet tilfælde er cellevæggen træg. Der er ingenting, der fungerer som det burde. Resultatet er alverdens ubalancer, cellelidelse og utidig celledød, hvis ikke kræft. Det svarer lidt til at ringe efter ambulancen, uden at kunne komme igennem. Eller at være kronisk forstoppet.
Det vides, at der er DHA omega 3 og EPA omega 3 i spiselig tang og at der er omega 3 i planteolier.
Er det så ikke nok???
Det præcise svar er NEJ ...
Ole G. Mouritsen har dokumenteret, at homo sapiens er genetisk designet til dagligt indtag af nok DHA og EPA, for at kunne fungere optimalt.
I heldige tilfælde kan planteolier i kroppen omdannes til DHA og EPA, men det er der ingen garanti for. Planteolierne er bare forstadier og forædlingsprocessen er omstændtlig.
Det forekommer at jeg har mulighed for at drøfte ting med professoren. Engang spurgte jeg ham: "Hvad er den rigeste kilde i naturen til ren DHA og EPA"? Han svarede: "Thorkil. Du må vide, at det er mikroalgerne i havet, der er den største producent. Makroalgerne ... tangen ... producerer ikke nær så meget".
Nå tænkte jeg. OKAY. Men hvordan skal et menneske som jeg lige bære sig ad med at spise mikroskopisk små mikroalger??? Jeg er jo ingen hval eller et andet havdyr ...
Ingen tvivl om, at vi kollektivt set er meget bevidste om betydningen af DHA og EPA. Globalt betragtet indtager vi fiskeolie i kapselform for et overvældende antal milliarder af kroner årligt. Fiskene får deres omega 3 ved hjælp af at spise mikroalger. 
Men ... kunne man ikke springe fisken over? Peru er en af verdens største producenter. Deres fiskeolie har ikke det aller bedste rygte. Harsk smag og tvivlsom kvalitet.
+ det er forudsagt at allerede i 2017 overstiger efterspørgslen efter DHA og EPA udbuddet, med det resultat, der bliver mangel.
Kloge, forudseende producenter, har allerede i flere år tænkt ind i det. En Nordisk variant af dem er svenske
Simris Alg. Allerede for længe siden blev jeg i min søgen og research klar over deres eksistens, men de var ikke klar til at gå på markedet endnu, da det er et nyt produkt der skal godkendes af højeste myndighed i EU ... EFSA ...

I et kæmpe anlæg på land, der kan studeres nærmere på hjemmesiden der er linket til, producerer de kiselager og udvinder/raffinerer rén DHA omega 3 og EPA omega 3 af dem. 
Jamen hov! Hvorfor tre forskellige slags af det samme produkt???
Jeg har spurgt Simris Algs facebook ansvarlige om det.
Svarene er kloge og nemme at forstå.
Basis produktet er den blå, der bare hedder Simris alg.
Der får vi i to kapsler den af WHO og EFSA anbefalede mængde DHA og EPA og springer elegant fisken over, så den kan være i fred, som den behøver.
I den brune, der er for sportsudøvere, er der også lidt astaxantin, der en en god antioxydant.
Den lilla er et ekstra tilskud oven i for gravide og ammende.
200 milligram extra DHA fordi mor skal have nok til sig selv mens baby også har behov.
Foreløbig er det kun den til mor, der er færdig godkendt af EFSA.
Jeg har købt en dåse af det hjem fra Sverige og fodrer nu mine cellebørn dagligt med det ;-)

Tilsæt lidt spiselig Tang til den færdigtfremstillede mad og undgå hjerte-kredsløbslidelser ♥

Professor Ole G. Mouritsen

har gjort det igen.

Denne gang ... sammen med to kolleger ...

med en banebrydende

opfordring til producenterne

af den færdigtfremstillede mad

en stor del af verdens befolkning

fortsætter med at indtage

trods anbefalinger om

omlægning af livsstil.

Baggrunden er, at den

mest dødelige årsag

for tiden ...

lidelser i det

cardio-vaskulære system ...

er begrundet først

og fremmest

i denne form for føde.

I fællesskab har de tre videnskabsmænd

udgivet et 18 sider langt dokument

på det videnskabelige forlag

Phycologia.

Det forhåndsomtales her.

Og kan læses hér

i sin fulde

udstrækning.

Ole og hans kolleger

fremsætter en

kraftig opfordring

til producenterne

af færdigproduceret mad

om at tilsætte en smule

spiselig tang til produkterne

og remser med baggrund

i et overvældende antal

videnskabelige

publikationer op,

hvorfor det er

en bedre end

god idé.

På billedet

viser jeg

færdigfremstillet

laks i butterdej.

Jeg ved ikke om

det er junkfood.

Det er det måske

i en vis forstand.

Det er jo ikke

sikkert laksen

er fra en af

de sundeste

havbrug,

hvor fisken

får tangtilskud

i stedet for

vækstfremmere

og medicin.

Tangen der er anrettet

ovenpå er det nye

Nordiske alternativ

til Fiskehandlernes

WAKAME

Tangsalat.