Der var engang hvor Søltang var den hårdeste valuta der fandtes ♥

Det var i Vikingetiden, hvor handels skibene

krydsede de store oceaner og floder

på kryds og på tværs af ganske

meget af verden.

En af de faste

destinationer

var Island.

Her blev der leveret,

hvad de havde bestilt.

Der var ikke noget, der hed penge

og de fastboende i Island

havde ikke andet at bytte med

end tørret Søltang, de havde pakket

i lædersække, syet sammen med

lædersnor.

Denne Søltang er kendt som Vikingernes

rejseproviant, de kunne klare sig rigtig

godt med til søs i mange uger

uden at få skørbug eller

andre dårligdomme.

Men de havde meget mere af det

end de selv kunne spise

og solgte derfor også af det

i andre byttehandler.

Så langt væk som i Prag

i Tjekkoslovakiet

kom de hurtigt

af med det,

for det var velkendt,

det var nok den bedste

folkemedicin både til

forebyggelse af de mest almindelige

lidelser, men også helbredelse af dem.

Den eftertænksomme læser vil sikkert

spørge: "Hvordan kan han vide dét,

når det er SÅ LANG TID

SIDEN??????????

og vi stort set

ingenting

ved om

Vikingetiden?

Den mest solide kilde jeg har

for min påstand er værket

TANG Grøntsager fra

Havet, skrevet af

Professor Ole G. Mouritsen.

Jeg har sat et tang bogmærke ind

på side 18, hvor følgende

kan læses:

Der står ingenting om Søl

som betalingsmiddel

som tak for varer,

Vikingeskibene

kom med.

Men der står

øverst i andet afsnit,

at Søl var hård valuta

brugt som byttemiddel,

hvor så og så mange kilo tørret Søl

var lig med så og så meget andet godt.

Det finder jeg ingen grund

til at tvivle på, da jeg

personligt kender værdien

af at gnave Søl.

For alting rigtigt om at gøre,
bør jeg sige, at billedet
af Vikingeskibet er
skabt af
Vikingeskibs museet i Roskilde,
der har skabt en tro kopi
af en af de gamle
Vikingeskibe.
Jeg fotograferede billedet,
da jeg var der, for at
stå i en Tangbod
og fortælle om
Tang
og sælge 
af det

♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥

♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥

♥ ♥ ♥ ♥

♥ ♥

♥

Dokumentation af den Irske tradition for at konsumere spiselig Tang ♥

Jeg var inviteret af den Irske Tangdronning Prannie Rhatigan til at besøge hende på familiens slot Streedagh House ved Sligo på nordvestkysten af Irland.

Jeg mødte Prannie til Professor Ole G. Mouritsens Tangkonference i København i august 2010 og har opretholdt kontakt med hende lige siden.

Hun er læge ud af en lægefamilie, hvor faderen lærte hende og hendes søstre alt om kunsten at plukke tang og bruge det i maden.

Hun er forfatter til den smukke kogebog The Irish Seaweed Kitchen, hvor hun dokumenterer ikke blot egne opskrifter, men også et væld af eksempler på hvordan forskellige mennesker i Irland kokkererer med Tang. Og underviser naturligvis jævnligt i tangplukningens ædle kunst.

En dag havde Prannie et møde inde i Sligo og tegnede et lille kort om, hvor jeg kunne finde de bedste steder i centrum at købe Tang.

Allermest imponeret var jeg af den her butik:

Tænk sig: Den er grundlagt i 1898 ... for 120 år siden ... og så er det stadigvæk muligt at købe lokal Dulse (Søltang) og Carageena (Blomkålstang) helt lige som i gamle dage, hvor det stod i kurve og så tog man en papirspose og stoppede det i den, man ville have, gik til kassen, fik vejet og betalte efter vægt.

Jeg følte historiens vingesus ind over og var stum af begejstring.

Og FEDT at Tangen står lige ved hoveddøren, hvor man næsten falder over det, når man kommer ind, i stedet for henne bagved et eller andet sted.

Endelig en høst af dansk Søl ♥

I min nytårstale over til 2016

kommer den her historie

nok til at fylde en del.

For flere år siden

blev jeg af forsker

Anette Bruhn gjort

opmærksom på,

at der i havet

ud for Fornæs

på Djursland

vokser temmeligt

meget af tangtypen Søl,

på engelsk kendt som Dulse

og med det latinske navn

Palmaria palmata ...

senest anerkendt som

meget interessant

som Havets bacon,

stegt i lidt smør.

Anette havde set

det som dykker.

Jeg bad hende om

en tur med ud.

Så kunne jeg sidde

oppe i båden og

tage imod.

Det blev aldrig til noget.

Og dykker ... det bliver

jeg aldrig.

Min drøm om at

få det op fra det dybere

hav har levet intakt lige siden.

Så sidder jeg en dag i forsommeren

og skriver om det på facebook.

En topprofessionel dykker

ved navn Lasse Ormholt Schröder

skriver, det er da sådan en

tang, jeg altid har taget

med op, når jeg skal

lave mad på stranden

med fisk, jeg har

harpuneret.

Så spørger jeg forsigtigt

om vi måske kunne

mødes en dag

ved Fornæs

og han

kunne

dykke efter

og plukke

lidt dansk

Søltang?

Lasse tilbød

at komme sejlende

med hans skib fra

Bønnerup havn

i Norddjurs på

vej til havn

ved Ebeltoft,

ankre op ved

Fornæs og

dykke efter

Søl.

Lasse holdt

hans løfte.

På bordet

ligger der

det Søl

han kom ind med

efter et dyk på

små tre kvarter.

Vi var flere om at

dele fangsten

og jeg delte

videre af

min egen andel.

Først og fremmest

var jeg bare glad for,

at der endeligt var

en dykker, der ville

hjælpe mig med

at få Søl op fra

de 6 meters

dybde det

står på

♥ ♥ ♥ ♥ ♥

♥ ♥ ♥

♥

God vind i sejlene til tangtypen Søl ♥

I den ganske verden

gøres der lige nu et

stort nummer ud af,

at Søl/Dulse smager

baconagtigt, når det

er stegt.

Læs her hvad Ekstrabladet

skriver om det.

Kan en Bedstefar plukke spiselig tang til familiens eget forbrug?

Ham hér ká' godt ... som tydeligt er :-)

I hånden med de strittende fingre står han med Blodrød ribbeblad.

I den anden hånd er det en pæn stor tot af vores danske Søl, været så venlig at komme ind på det lave vand fra 6 meters dybde, hvor en pæn stor population af det vokser.

Jeg er personligt imponeret over, der er noget malerisk over billedet, jeg sådan set bare skød med min iPhone.

Just something One had in Household and then different edible Seaweeds ♥

The only true sharp at this picture

is the Channelled wrack

at the left side of the

center and then the

Sea lettuce and

Laver at the

bottom

left

side

♥ ♥ ♥ ♥ ♥

♥ ♥ ♥

♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥

Any other thing was just

something I had in My

kitchenhidings with only

something like an hour

to finish the dinner for tonight.

Persillepesto med Søl/Dulse fra Ikerasaarsuk i inuitternes land

Margot har lavet persillepesto.

Jeg klippede lidt Søl til,

jeg stadig har i mine

gemmer fra

Ikerasaarsuk,

hun brugte

i pestoen

♥

Det blev spist som tilbehør til

en rå spidskålssalat med gulerødder

og pulled pork, hun havde købt i en

variant, hvor det sådan set bare

skal varmes op igen

♥

Fødevarestyrelsen rådgiver: SÅDAN FÅR DU DANSK TANG UDEN ARSEN - Spis blæretang, blomkålstang og rød purpurhinde ♥

DANSK BLÆRETANG

I forbindelse med omtalen af arsen i riskiks

for nylig, blev det nævnt, at man også bør undgå tang,

da det er en yderligere kilde til det kræftfremkaldende arsen.

Det er dog en generalisering, der ej holder vand.

Det ved Fødevarestyrelsen også godt.

Embedsmændene er klar over,

danskerne lytter til dem som om,

de er en lovgivende myndighed.

Det er de på ingen måde.

Deres arbejde er at give

anbefalinger til befolkningen,

baseret på eksakt ekspertice

fra anerkendte forskere

;-)

Fødevarestyrelsen har netop udsendt

denne vejledning til os:

http://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Sider/Saadan-undgaar-du-arsen-fra-tang.aspx

Her er man holdt op med at kalde

butblæret Sargassotang for

butblæret.

Det blev misforstået

som værende = blæretang.

Nu kalder de det så bare

Sargassotang.

Samtidig præciserer man,

det er udemærket, at plukke blæretang,

Blomkålstang
og

Rød purpurhinde,

der har en lang, historisk

anvendelse som fødevare

i nordeuropa.

Blomkålstang og Purpurhinde
er dog et sjældent syn
at møde, men de forskellige
slags blæretang har vi i rigelige
mængder
♥

Jeg undrer mig over,

tangarten søl stadig væk

bliver omtalt som noget,

man bør holde sig fra.

Kan det tænkes,

at embedsmændene

i Fødevarestyrelsen,

der skal holde øje med

hvad der sker på området,

har overset, at vores nok

mest anerkendte videnskabsmand

på feltet, for nylig er kommet ud

med en topvidenskabelig publikation,

der frikender søl for at være

skadelig for mennesker?

http://tangmadfrahav.blogspot.dk/2013/04/

international-forskergruppe-med.html

Tangboller med forskellig ost og Søl som tilbehør

Søl egner sig måske allerbedst til at blive spist råt,

som det er fra posen,

i hvert tilfælde når det kommer

fra Island

og har gennemgået den behandling

de dér er kyndige i.

Det er blødt i konsistensen

og meget nemt at tygge.

Det er det ikke,

når det blot er tørret.

Sammen med velsmagende ost

smager det aldeles pragtfuldt

♥

Søl som eftermiddagssnack

Søl er et mærkeligt navn.

Det giver upassende asociationer.

Men der er ingenting sølle ved det

og det har intet med sølv at gøre.

Man behøver ej heller være fattig

eller døden nær af sult for at

værdsætte smagen af det.

Hvorfor så oprindeligt

give det et så

besynderligt

navn?

Tjah...

Hvem skulle

kunne vide noget

om dét i dag?

Det kan vanskeligt

blive meget andet end

gisninger.

Personligt synes jeg

det smager pragtfuldt.

Jeg er dog fattig på ord

til fyldestgørende at

beskrive smagsindtrykket.

Hmmm... Måske kom det

til at hedde Søl, fordi man

ville have det for sig selv?

Jeg ved det ikke, men

jeg spiste det som

et eftermiddags

mellemmåltid

og fornøjede

mig over,

der nu ej

længere

er belæg

for at hævde,

man risikerer at

blive forgiftet af

kainsyre, ved at

spise det

♥

International forskergruppe med Professor Ole G. Mouritsen i spidsen frikender spiselig Søl tang for skadevoldende virkninger

Søl (Palmaria palmata)

De første danskere der tog til stranden

for blandt andet at plukke Søl tang,

blev mødt af en opfordring fra

Fødevarestyrelsen om at undgå Søl:

http://www.altomkost.dk/services/nyhedsrum/nyheder/2011/

taenk_dig_om_foer_du_spiser_tang_du_selv_har_hoestet.htm

Der var ingen nærmere begrundelse,

men af et supplerende dokument

fra DTU Fødevareinstituttet

http://www.food.dtu.dk/upload/f%C3%B8devareinstituttet/food.dtu.dk/

publikationer/2011/eartikel%20nr.%204%20tang%20kan%

20indeholde%20sundhedsskadelige%20stoffer.pdf

fremgik det, at Søl indeholder

nervegiften kainsyre.

Man var dog ikke sikker på,

at koncentrationen er så stor,

der reelt er tale om livsfare.

Som Seniorrådgiverne ved DTU skrev:

"Vores viden om mængden af kainsyre i Søl,

både udenlandsk og dansk, er mangelfuld.

Det er derfor ikke muligt at afgøre, om

kainsyreindholdet i Søl udgør en

sundhedsrisiko".

Såvel dansk som udenlandsk Søl

er nu blevet tilbundsgående undersøgt

af et internationalt forskerteam,

ledet af Professor Ole G. Mouritsen.

Forskningsprojektet har resulteret i en publikation

der kan erhverves her:

http://link.springer.com/content/pdf/

10.1007%2Fs10811-013-0014-7.pdf

Der er ingen open access, men jeg har

fået lov til at læse dokumentet for at kunne

skrive dette indlæg om det.

Dansk Søl, Søl fra Island og fra Maine

er blevet analyset for indhold af aminosyrer,

fedtsyrer, K-vitamin, Jod, Arsenik, Kainsyre

og tungmetaller.

Man skal være biokemiker for at få det

fulde udbytte af læsningen.

Hvad jeg hæfter mig ved,

er følgende ord i konklusionen:

We have discussed the contents of

potentially harmful substances

and concluded that the contents

found in the specimens of dulse

we have analyzed are not likely

to inflict any danger on

human health.

Så kommer jeg til at tænke på

Dr Prannie Rhatigan og hendes værk

Irish SEAWEED KITCHEN.

På side 187 skriver hun om

Søl (Dulse) og kainsyre,

at Søl i folkemedicinen

er blevet brugt til at

fordrive indvoldsorm.

Det kan den smule kainsyre

altså, der måtte være i Søl.

Det er jo nærmere

velgørende end skadevoldende.

Der er mange andre, interessante

oplysninger om tang i dokumentet.

Jeg omtaler ikke dem alle her.

Ole G. Mouritsen er kendt for at have

sandsynliggjort, at det er forfædrenes

indtag af tang, fisk og skaldyr

der takket være indholdet af

EPA og DHA har muliggjort

den historiske udvikling af

vores hjerne.

Nu er mineralerne Jod, Jern,

Kobber, Zink og Selenium

også kommet på listen.

Næringsstoffer der i den

højeste koncentration

findes i tang.

Uden tilstrækkelig tilførsel af det

har generne ringe mulighed

for at virke, som de

evolutionært er

designet til.

Jeg har haft noget dansk Søl

liggende fra en plukningsekspedition

til Djursland i oktober 2011.

Det er tørret og holder sig fortrinligt.

Jeg brugte noget af det til morgenmad i dag:

I en skål med Yoghurt Naturel,

hvor der også kom müesli i:

Det smagte ganske fortrinligt.

En rar tanke var det, der nu er

belæg for, måltidet udelukkende

er helbredsfremmende.

Der var ingen bismag af noget

måske lidt farligt ♥

Desværre kan man ikke bare gå ud

til en dansk Kattegatstrand

og være sikker på at finde

Søl, man kan plukke.

Man skal være dykker for

at gøre det.

Man kán dog være heldig

at finde noget på det lave vand,

der netop er kommet ind,

revet løs i en storm.

Dansk Søl dyrket i ståltanke

af Rasmus Bjerregaard,

Seaweed Seed Supply,

kender jeg foreløbig som

den bedste kvalitet af

dansk Søl.

Der ud over er der mulighederne

for at købe hjem fra Island

og Bretagne.

fremtidensmat.no

og

gourmettang.dk

♥

Publikationen får god omtale flere forskellige steder:

http://ing.dk/artikel/udskaeldt-tang-er-slet-ikke-farlig-158333

http://www.tv2fyn.dk/article/405989:Forskere-frikender-tang

http://www.sdu.dk/Om_SDU/Fakulteterne/Naturvidenskab/

Nyheder/2013_04_29_tang