TANG & TARE et hav av mat ♥

 Norden er blevet beriget med endnu en kogebog på emnet spiselig tang. Jeg har læst den og anmelder den hermed.
Illustrationerne er pragtfulde værker at betragte, takket være en af Norges ledende madfotografer Lisa Westgaard.

Bogen henvender sig såvel til nybegyndere som garvede forbrugere af tang i maden, der søger inspiration.
Der er god anvisning på hvordan man selv kan bære sig ad med at høste de forskellige tangtyper, der er brugt, men også oplysninger om forskellige indkøbs muligheder.
Der er 68 opskrifter skabt af Zoe Christiansen og Claudia Seifert.

Det er de to til højre i billedet.
Bogen spænder over hovedretter og småretter, supper, salater og desserter, vegetariske retter og retter med fisk og anden havmad. 
Der er i tillæg gode anvisninger på at lave tangsalte og andre tangkrydderier og forslag til at bruge tang i drinks.
Hvordan blev tang nutidigt at bruge i maden, i stedet for at blive betragtet som noget fremtidigt, hvilket det oftest bliver i Norge? Tjah ... det var blandt andet i kraft af denne udmærkede inspirationskilde ;-)

Ny norsk hjemmeside om Tang og Tare

Billedkunstner Astrid Drageset

har netop lanceret en

hjemmeside om tang,
bare til inspiration
for mennesker,
der gerne vil
plukke det
selv:

http://www.tangogtare.com/

Mens andre mennesker i Norge

har tænkt på taren som noget

man i gamle dage kunne

finde på at fodre dyrene med,

har Astrid grebet det anderledes an.

Allerede under Cubakrisen begyndte

hun at tænke på tangen som god

mad for mennesker, man sikkert

kunne overleve godt ved hjælp af,

om man skulle sidde i

beskyttelsesrum under en

atomkrig. Dén krig blev

heldigvis ingenting til,

men det gjorde Astrids

interesse for at bruge

tang i maden.

I 1980 købte hun bogen

Mat fra Sjøen

og har plukket selv

til familiens forbrug

lige siden.

Bare som en naturlig ting
engang imellem, på linie med
vilde urter og især fisk,
hun fanger fra egen
båd

♥

Hvad jeg er særligt meget forelsket i

ved billedet på forsiden af Astrids

hjemmeside, er synet af Vingetangen

hun netop har plukket fra sin båd.

Det er samme som vi kan købe

i helsekostbutikkerne som

Wakame.

Man ser tydeligt sporofyllerne

øverst på tangen, som det hænger.

Mekabu kalder japanerne det

og betragter det som en

særlig delikatesse,

måske også på grund af

det høje indhold af Fucoidan.

Så synes jeg jo også det er smukt,

man lige frem kan se Astrids

store hengivenhed for tang.

Sådan går det som regel

for mennesker, der bruger

det regelmæssigt. Japanerne

og alle andre, der gør det,

har det lige sådan.

Man elsker det ganske enkelt,

for alt det gode, man kan mærke,

det gør for én

♥♥♥

Astrids side er ingen internet butik.

Det er til inspiration for alle,

der kunne tænke sig at gå i gang,

med at plukke deres egen tang.

Tommelfingeren op til dét.