Viser opslag med etiketten Prannie Rhatigan. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Prannie Rhatigan. Vis alle opslag
fredag den 24. januar 2020
Tangdrys Irish Seaweed Blend from the Irish SEAWEED KITCHEN ♥ ♥ ♥
Doktor Prannie Rhatigan er på verdensplan en nulevende legende. Det unikke ved hende er, at hun er opflasket med tang i kosten. Hendes far var også læge, bekendt med de helbredsmæssige fordele ved at forebygge de mest almindelige sygdomme, ved at få den rigdom der er af mineraler og vitaminer i tang.
Jeg mødte Prannie til Professor Ole G. Mouritsens Tangkonference i august 2010. Skæbnen ville, at vi kom til at sidde ved siden af hinanden på tilhører stolene. Vi vidste med det samme, vi har en kemi sammen der er optimalt på bølgelængde. Lige siden har vi været i kontakt og på forskellige måder hjulpet hinanden med kampagnen om at få flere mennesker til at bruge tang i maden.
Læg mærke til den store bog Prannie står med på billedet slået op. Sådan stod hun mens hun blev filmet af fjernsynet og skulle forklare om hendes mesterværk kogebogen Irish SEAWEED KITCHEN. Jeg stod bagved pressefotografen og tog billedet.
Bogen er ALT der er værd at vide om at bruge tang i maden. Det bemærkelsesværdige er, at langt de fleste af opskrifterne kommer fra 192 forskellige irlændere, der hver for sig får lov til at præsentere, hvordan de bruger tang i deres madlavning. Det er kun 90 af opskrifterne Prannie selv står for. Bogen udkom i 2008 og har dannet så meget kultur for at bruge tang i maden, det er ganske grænseoverskridende.
Naturligvis hører tang også hjemme i Julen ... men hvordan skulle man lige gøre dét? I efteråret 2018 udgav Prannie en kogebog om det Christmastide by the coast.
I løbet af tidlig 2019 fik den bog så meget bevågenhed i hele verden, at Prannie endte med at blive nomineret i den Kinesiske konkurrence Best WORLD GOURMAND.
Prannie vandt 1. præmien.
Det var Prannie der først gjorde mig opmærksom på, at en mulighed for at komme endnu længere ud til folket med tangbudskabet er, at anbefale det bare som drys på den mad, man spiser i forvejen. Den tanke var jeg med på fra dag 1. Men det er først nu, jeg rigtig gør kampagne på det.
Prannie havde i mange år puslet i hovedet med en i sig selv bedst velsmagende sammenblanding af forskellige drys af tang. Hun kom til sidst ud med et mix af både røde, grønne og brune tangtyper. Bedste variation på markedet.
Tidligt i processen havde jeg æren af at være prøvesmager og kunne kun sige god for. Det helt fede ved det tangdrys er, det kommer hjem i en plasticpose med 250 gram, man selv fylder på sin beholder, der helst skal være lysafbrydende, da lys får de grønne tangtyper til at falme. Der er som ses i Webshoppen også mindre dåser, man kan købe gerne flere af på én gang:
https://irishseaweedkitchen.ie/irish-seaweed-kitchen-shop/
Etiketter:
Irish Seaweed Blend,
Irish Seaweed Kitchen,
Prannie Rhatigan,
Tangdrys
torsdag den 9. august 2018
Dokumentation af den Irske tradition for at konsumere spiselig Tang ♥
Jeg var inviteret af den Irske Tangdronning Prannie Rhatigan til at besøge hende på familiens slot Streedagh House ved Sligo på nordvestkysten af Irland.
Jeg mødte Prannie til Professor Ole G. Mouritsens Tangkonference i København i august 2010 og har opretholdt kontakt med hende lige siden.
Hun er læge ud af en lægefamilie, hvor faderen lærte hende og hendes søstre alt om kunsten at plukke tang og bruge det i maden.
Hun er forfatter til den smukke kogebog The Irish Seaweed Kitchen, hvor hun dokumenterer ikke blot egne opskrifter, men også et væld af eksempler på hvordan forskellige mennesker i Irland kokkererer med Tang. Og underviser naturligvis jævnligt i tangplukningens ædle kunst.
En dag havde Prannie et møde inde i Sligo og tegnede et lille kort om, hvor jeg kunne finde de bedste steder i centrum at købe Tang.
Allermest imponeret var jeg af den her butik:
Tænk sig: Den er grundlagt i 1898 ... for 120 år siden ... og så er det stadigvæk muligt at købe lokal Dulse (Søltang) og Carageena (Blomkålstang) helt lige som i gamle dage, hvor det stod i kurve og så tog man en papirspose og stoppede det i den, man ville have, gik til kassen, fik vejet og betalte efter vægt.
Jeg følte historiens vingesus ind over og var stum af begejstring.
Og FEDT at Tangen står lige ved hoveddøren, hvor man næsten falder over det, når man kommer ind, i stedet for henne bagved et eller andet sted.
Etiketter:
Blomkålstang,
caragen,
Dulse,
Irish Seaweed Kitchen,
Irish Seaweed Tradition,
Prannie Rhatigan,
Sligo,
Søl
lørdag den 9. marts 2013
Pluk tang i Irland og lav mad med det
Var det noget at holde en helt ekstraordinær sommerferie?
Det er den 25. og 26. juli 2013.
Plukke tang sammen med
irske Prannie Rhatigan,
lave mad med det,
få serveret gourmetmad
med tang i,
bo luksuriøst på et
mondænt, irsk gods
og andet godt.
Læs nærmere her:
Billedet er fra Prannies bog:
Irish SEAWEED KITCHEN
♥
mandag den 22. oktober 2012
Ordinerer læger tang til kurering af folkelidelserne?
Sidste vinter midt om natten var den engelske læge Prannie Rhatigan,
prannie.com på jagt efter beviser for, at der i den vestlige lægestand er tradition for at bruge spiselig tang til at understøtte helbredelsen af de mest almindelige folkelidelser. Hun sad i sidste øjeblik og var ved at færdiggøre en Powerpoint Præsentation til en konference i Californien hun skulle deltage i.
Jeg blev bekendt med hende ved at sidde ved siden af hende og høre hendes tale på Ole G. Mouritsens internationale tangkonference i august 2010 i Carlsberg Akademiet.
https://photos.google.com/album/AF1QipOmeGAwIqIz6jGyGXgeyr0fWi_bUe9xan5tzFbn
Hun skrev og bad mig om at dokumentere Eric F.W. Powells værk til brug i en Powerpoint præsentation, med billeder i en høj opløsning. Jeg havde ret begejstret fortalt hende om Eric.
Nok har han længe ej befundet sig blandt os levende på jorden som andet end en åndelig genkaldelse, i kraft af hans udødelige værk. Det er mere end 20 år siden han lagde kroppen bag sig.
Hvad han gør med sin nærmest novelleagtige, lille bog, er at opsummere 25 års brilliante erfaringer med hvordan tang af Blæretangsfamilien understøtter revitaliseringen af samtlige, svækkede organer og kirtler i kroppen, punkt for punkt.
Han blev givet i hans samtid betragtet som en overkåd fantast. Jeg har imidlertid på egen krop afprøvet hans teori og gør det fortsat. Jeg har personligt dokumenteret opheling af flere meget alvorlige, kroniske lidelsestilfælde, der ellers havde en rigtig skidt prognose. Det vil man kunne se ud af flere af mine tekster, jeg har udgivet på hjemmeside og på blog :-)
Prannie var overmåde taknemlig for materialet jeg sendte til hende. Nu synes jeg at andre måske også kunne have glæde af at se det. Jeg har derfor uploadet hele den store, fyldige billedserie, der superskarpt dokumenterer udvalgte sider af Powells værk:
https://photos.google.com/album/AF1QipOSI2Ny0tZlHqxm2jK-vV7w4hjEe4TxdwTYJTWJ
Man ser tydeligt på bagsiden af publikationen, det er et ældre værk, der er indkøbt antikvarisk. Måske er det den allermest værdifulde antikvaritet jeg er i besiddelse af ;-)
Min oversættelse af værket er tilgængeligt her:
Helsebringeren Tang
Abonner på:
Opslag (Atom)








