Velvoksen dansk Noritang

Ved solopgang den 17. august tog Jette Flemming og jeg afsted for at se til tangen. Vi opsøgte en lokation, hvor vi aldrig før har været. Synderligt lavvandet var det ikke. Så skulle vi have stået op midt om natten, men var enige om at have behov for dagslyset og iklædt vore gode waders var det ingen større udfordring. Havet havde været stille i flere dage, med det resultat det var fuldkommen klart. På det for os nye sted viste der sig forbavsende at være en  stor forekomst af meget veludviklet Noritang. Også kaldet Pórphyra umbilicalis og Purpurhinde. Forøvrigt var der store mængder Søsalat.

Noritangen stod lige så stille og svajede i det klare vand. En stor fordel, da alt hvad der ellers måtte have været af sand på det så var drysset af.

Det er første gang jeg har set så veludviklet Nori i indre, dansk farvand. Troede det kun voksede på kæmpestore kampesten, men her er det altså forholdsvis små sten. Jeg tog et par af stenene med hjem for at dokumentere tangen rent faktisk er  fæstnet på dem. Det grønne i dørslaget ved siden er Søsalat.

Jette fandt et stykke Nori der var ikke mindre end 50 cm langt. Så store stykker fandt jeg ikke, men dé der ligger her og tørrer på en grill-foliebakke er nu også store nok. Meget større end dem Anette Østenkær plukkede til mig den 28. januar i år.
P.t. har jeg ingen planer om at sælge af det, men er interesseret i at vise, det kán lade sig gøre på egne kyster at finde noget så overdådigt.
I øvrigt er der så rigeligt Noritang til stede på de digitale handelspladser i Norden, om man betragter handelsområdet på lige fod med vikingerne. I nyere tid er Norden blevet omformuleret til kun at bestå af Skandinavien, Island, Færøerne, Grønland, Norge, Sverige og Finland. Bretagne i Frankrig, Holland, Vadehavet fra Holland til Ho, England og Irland hører også med, når man studerer vikingernes regulære handelsruter, der jo blev drevet særdeles CO-2-ansvarligt :-)
Noritang fra Irland kan købes ved
http://www.fremtidensmat.no/butikk?catalogue_selected=259902_29005
under navnet Purpurhinde, der er det gamle, nordiske navn, og det kan købes fra Bretagne via: http://gourmettang.dk/ under samme navn, dog også kaldet Nori ;-)

Purpurhindegél i Ny Nordisk Sushi

Purpurhinde er nøjagtigt det samme som de mørkegrønne Noriplader vi bruger til Sushi. Det er bare pæredansk, i dette tilfælde høstet til mig af Naturvejleder Anette Østenkær Svendsen fra Ebeltoft. På latin udtales det Pårphýra og det er da også papirtyndt. Jeg har lavet en gél ud af det bare ved at simrekoge det i 6 timer sammen med kogt vand, der netop dækkede det. Det er efter samme opskrift som man laver Laverbread i Wales i England, hvilken tradition man pudsigt nok har opretholdt lige siden Vikingetidens afslutning, hvor det her hjemme blev mere moderne for samfundets velhavende at spise hvid italiensk brød til morgenmad/breakfast. Alt imens bedsteborgerskabet gennem århundreder har rynket på næsen af Fattigmandskosten tang, har det i et parellel Univers overlevet i allerbedste velgående, blot ubemærket, omend der var en fortræffelig udsendelse om det for nylig en søndag aften på DR2. Min erfaring viser mig nu også efterhånden, der er ganske mange, gode danske borgere, der troligt har opretholdt traditionen for at ha' tangen med i hverdagsmaden, blot ej talt så meget om det offenligt. Jeg og min familie er på ingen måde de eneste, der med glæde træder videre i fodsporene af vores palæolitiske forfædre, m.h.t. at have Gaven fra Havet med som en lille, men meget betydningsfuld ingrediens i hverdagskosten. Man kan blot undre sig over, der endnu er lærde bedsteborgere, der betragter tang i maden som noget helt nyt at forholde sig til, det er meget vanskeligt at tilgå...

Hvad man ser på billedet er Laverbread som man den dag i dag kan købe det hjem på dåse fra Wales, hvor det er fremstillet. Jeg er vild med, der er et keltisk symbol på varen. Så kan det ej tydeligere siges, rødderne er intakte helt så langt historisk tilbage som vikingetiden. LOL ;-)

Hvad går opskriften så lige ud på? Basis er rugbrød med rigtigt mange hele, bløde kærner i stedet for importerede ris. Rugbrødet er smurt med svinefedt, der bidrager godt til den gode smag og er nødvendigt nu her i den nordiske vinterkulde. Oven på er anrettet en god fed vestjysk ost med rigtig meget god smag i uden at være GammelOle-agtigt. Så følger tynde flager af syltet ingefær, som man ofte får som tilbehør til Sushi. Det er godt nok importeret, men jeg har brug for det i dag, da jeg er sygemeldt med forkølelse og ingefær hjælper godt til at komme oven på igen ;-) Oven på ingefærren er min hjemmelavede Purpurhindegél anrettet. Det ligner måske jeg ved ik' hvad, men det smager af ingenting. Hvorfor så spise det? Ho Ho for en super god energi det giver til ens system, der har travlt med at blive rask i en fart ;-) Til allersidst er der anrettet syltede Ramsløgkapers, hjemmelavet sidste forsommer.
Tro det eller ej. Denne lille mad har nu mættet mig godt og grundigt hele dagen. Den bliver det eneste jeg fik inden aftensmaden og jeg har ingen trang overhovedet til usunde mellemmåltider såsom snold o.l. Det kan være det var derfor fattigfolk i gamle dage var så glade for tang. Det kán også være det på mange andre måder var en stor fordel for dem. Bedsteborgere kradser af på stribe for tiden, fuldkomment degenereret af at spise hvid brød til morgenmaden i stedet for at få deres lille smule tang med i maden. Der ud over er mange hundrede tusinder af os godt på vej ud over kanten af liv og død, fordi kroppen helt afsindigt mangler de sublime næringsstoffer der er i Grandmother Oceans bedste gave til os, tangen altid har været siden vi blev til Homo sapiens.

Det var det sidste af Purpurhindegélen jeg brugte i dag. Satte derfor madskålen i blød i køkkenvasken. Hvad jeg undrer mig rigtigt meget over er, at de små stykker af tangen stadig er intakte efter at have kogt så lang tid som 6 timer. Her er igen igen en ting, der virker ganske forundrende ved tang. Det er nærmest en konstant forundringsproces :-) Hva' så? Undring har det med at kaste ny go' viden af sig ;-) Eet eksperiment er mere værd end tusind ekspertantagelser, når det kommer til faktisk viden :-)