Hvad farligt kan der være ved indtag af tang?

Der er nok ingen fødevare der i den grad er blevet udstillet som muligvis farlig at indtage på grund af dette eller hint. Selv frygtede jeg i to år at få for meget jod der fra og lod derfor vær' med at bruge det.

Tang er også blevet tænkt på som en yderligere kilde til forurening af organismen med giftige tungmetaller og andre miljøgifte.

Jeg har omtalt hvorfor jeg alligevel gik igang med dagligt at have tang med i maden.
Jeg har også omtalt mine personlige eksperimenter med hvor meget en vesterlænding som jeg kan tåle af jod fra tang set i forhold til en gennemsnitsjapaner.

Vi tåler kun én % af det jodoptag japanerne tåler.
Denne ene % er imidlertid væsenligt mere large end 150 mikrogram jod i døgnet.
30 mikrogram jod pr. kilo kropsvægt for voksne personer pr. døgn er f.eks. for mit eget vedkommende 1.830 mikrogram jod i døgnet, mens 150 mikrogram er mit absolutte minimum, der måske endda er for lavt sat, hvilket meget tyder på om man skuer ud over hele populationen vi er i landet og i vesten som sådan.

Jeg henholder mig til dette dokument: http://www.fao.org/DOCREP/004/Y2809E/y2809e0i.htm
fra FAO og WHO i samarbejde, tabel 38, hvor der også er oplysninger om øvre og nedre grænser for jod for 5 andre befolkningsgrupper end voksne.

Her til juni skal udvalget under Nordisk Ministerråd der arbejder med næringsstofanbefalinger for hele Norden mødes for at tage NNA-værdierne op til revision.
Det vil efter min mening være ønskeligt de lige med hensyn til jod sætter sig godt og grundigt ind i ovenstående dokument, før de eventuelt igen vedtager, vi ik' bør få mere end 150 mikrogram jod i døgnet.

Ph.D. Morten Georg Jensen, Københavns Universitet, har ret i, vi i forvejen får op i nærheden af 200 mikrogram jod i døgnet fra andre kilder, især i hovedstadsområdet, hvorfor der egentlig ikke er plads til at have tang med i maden, da selv det danske jodfattige tang er mere jodholdigt end så meget andet, hvorfor man meget nemt kommer op over et jodindtag på mere end 800 mikrogram i døgnet. Men det er kun, hvis udgangspunktet er, vi ikke bør få mere end 150 mikrogram jod om dagen. Det er en nu snart 20 år forældet antagelse, hvis man lægger FAO og WHO til grund.

Formentlig kan OPUS, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet først komme til at udfolde sig selv på deres eget punkt i manifestet om at have tang med i hverdagsmaden, såfremt der bliver åbnet op for en erkendelse af, vi ik' alene godt kan tåle mere jod end hid til tænkt, men også har ganske god gavn af dét.

Det er en underlig tilstand at www.idegryden.dk 's egne kokke har været omend meget tilbageholdende med at byde ind med opskrifter, hvor der indgår tang i maden. Det er formentlig på baggrund af ovenstående, man har ageret så temmeligt forbeholdent? Jeg kan ikke andet end undre mig over, universitets verdenen, der burde være det mest forsynede, holder fast i antagelser, der påviseligt ej længere holder vand.

Forøvrigt: Med hensyn til giftige tungmetaller det er blevet frygtet vi skulle kunne få ekstra af ved at bruge tangen i maden: Der er ganske meget der tyder på, tang tværtimod er den nok mest potente mulighed i naturen for at opnå en fuldkommen udrensning af stoffer, der ej bør være til stede i vores organismer.
Jeg har udgivet en reportage om det:

https://picasaweb.google.com/116444972314790300169/TangKanUdrenseGiftigeTungmetallerFraVoresKrop

Til min store overraskelse er konceptet mit fuldkomment godkendt af Fødevarestyrelsen nu

Når man har hørt samarbejde omtalt mellem repræsentanter fra FVST = Fødevarestyrelsem og sådan lidt alternativt orienterede småproducenter som mig, da har det ofte gået på, kommunikationen var mere end aldeles anstrengende for samtlige parter. 

Derfor glæder jeg mig i særdeleshed over, mit forløb med lokale repræsentanter for Styrelsen er forløbet i gedigen god samarbejdsånd, helt a lá de gode, gamle dyder, der endnu lever juridisk set takket været Jydske Lov, der endnu har autentisk realitet.

Jeg har i alle henseender fået det lige som jeg ville ha' det, blot med nogle meget innovative, gode hygiejniske råd, det ej blot er sublimt at indarbejde, men også virker særdeles fremmende for min virksomhed. Jeg tørrer jo f.eks. tangen i det åbne rum, hvor det grundigt solbeskinnes, men nu hængende inde under et sejl, der forhindrer at måger og andre fugle eventuelt kunne smide deres ekskrementer på det, der ofte indeholder meget skadelige virus. Fordelen derved er, at tangen fortsat tørrer i regnvejr da det ingen væde opsuger fra regnen, der løber uden om og tilsvarende med morgenduggen der falder. Så kan jeg hurtigere tørre mere tang helt ind til 15-10% af vådvægt. Meget proaktivt forslag jeg agter at efterleve strikst.

Det er det samme med mit produktionslokale. At indrette et mindre lagerlokale der udelukkende bliver anvendt som sådan og til pakningslokale/klippen til mindre posers størrelse med relevante etiketter på, og som overholder samtlige foreskrifter for produktionslokaler af lavrisikofødevarer, det er bare så super Kerstin Hjalte Schmidt, at du har givet mig disse redskaber i hænde, vel havende i hu de risikomæssige faktorer der eventuelt kan være. Hen over påsken bliver dette produktionsrum en realitet, der står parat og klar når jeg i slutningen af uge 19 kommer hjem med hele den meget store tanghøst fra Djurslands kyster :-) indtørret til 10-15% af vådvægt med en holdbarhed på mere end ti år.

Jeg vil bare gerne ha' det bliver moderne igen at integrere tangen i den hverdagsmad vi hver for sig sætter aller mest pris på. Sværere er det ik'.

Min bedste løn er, tangen igen bliver velintegreret i alles hverdagsmad.

Kan jeg have en smule indkomst fra det som godt supplement pga. folk der hellere køber det end høster det selv, tjah... da er det velkomment som tilskud til folkepensionen, jeg inden for en overskuelig årrække skal til at vænne mig til at klare mig for, uden at være i besiddelse af større formue i form af fast ejendom med stor friværdi.

Jeg er i færd med at gøre noget konstruktivt for bedre at klare mig selv i pensionsalderen, end det jeg ellers har udsigt til, sådan set ret fattig som jeg er på økonomiske midler. Set ud fra jævnaldrende ejendomsbesidderes gode perspektiver ;-)

Jeg hæver den fuldeste efterlønsopsparing som bl.a. en slags startkapital til mit firma. Bedre konsolidering.

Også fordi jeg betragter efterløn som værende røv og nøgler og ingenting værd at leve af i sin nye udformning. + Regner bestemt med at være fuldt arbejdsduelig langt ud i pensionsalderen :-)

Tåbesnak fra en snart 54-årig? Jeg har en dagligt tangforbrugende kollega der fylder 67 år her i foråret.

Han har de seneste år gennemgået en organisk foryngelseskur takket være lidt tang med i maden dagligt, inspireret af mig. Han opsætter hans pensionstidspunkt og får derved en mere attraktiv pensionsordning senere. Dette er selveste vejen frem i nutidens DK set med mine øjne. 

Jeg havde forventet langt mere modstand end jeg rent faktisk fik på mit koncept i min autorisationsanmodning til Fødevarestyrelsen, tagende gamle, dårlige historier i betragtning.

At noget andet også udemærket kan lade sig gøre er mildest talt meget inspirerende.

Måske har det med at gøre, jeg har brugt ik' mindre end 8 år på total grundig forberedelse.

Og er en meget aktiv del af et internationalt netværk af forskere, der gerne ser spiselige tangarter tilbage på køkkenbordene igen som hverdagsingrediens i maden vores. 

De meget negative ord sidste sommer om farligheden af tang kom nærmere fra en totalt fejlvurderende, overdrivende dansk presse end det kom fra seniorforskerne fra DTU og Fødevarestyrelsen.

Sådan er det med dansk presse. Kan kun finde ud af at gøre en fjer til 7 høns, de fucking stakler de er, om at tjene deres penge på at skræmme folk fra liv og sans...