I år undlod jeg at annoncere efter deltagere i min tanghøst. Dé, der har været med for at blive klogere på det, har alle henvendt sig helt af sig selv, alene på baggrund af at følge med i mine skriverier om tang på nettet og egen trang til at tage initiativ. Det er således kunstnersjælene og det iøvrigt naturelskende folk, jeg er kommet i kontakt med :-) Det har ikke været mange, men det engagement der er blevet lagt for dagen har i den grad bjergtaget mig ;-)
Historien om billedet er sådan set meget sigende for hvad jeg taler om. Det er lille klørtang, jeg forærede til Ellen og Henrik Wilhjelm som tak for et ypperligt nordisk aftensmåltid, bestående af hjemmelavet spinat af egen avl, supermørt renkød fra Grønland og en pragtfuld, syrnet salat. Tangen hænger her den næste dag til tørre i Henrik og Ellens udendørs soveværelse. De sover om natten på god, gammel vikingemanér, med uld over sig og under sig, i frisk luft, beskyttet mod regn og vind, omend rummet er fuldkomment åbent ud til det fri i deres have ved Femmøller, Ebeltoft. Tænk sig at have arbejdet et helt erhvervsliv i Grønland og stadigvæk have sit sommerhus dér.
Ellen har i flere år med stor entusiasme fulgt Ole G. Mouritsens passion for tang. Hun har blot været i tvivl om, hvordan hun skulle gribe an at høste det, tørre det, bearbejde det til opbevaring og bruge det i hverdagsmaden.
Den tvivl er nu blevet til vished for hvordan det kan gribes an, nemt og behændigt. Og jeg har fået mig en hjælper og samarbejdspartner, der rækker langt ind i fremtiden.
Ellen og kunstneren Jette Flemming, Ebeltoft, kommer i eftermiddag og hjælper mig med at færdigklippe mit tørrede tang. Så får de også noget begreb om hvordan det kan gøres :-) og jeg runder af med ny nordisk aftensmad til dem bl.a. med tang i efter Oles gastrofysiske forslag. Det føles som om det bliver rigtig meget hyggeligt ;-)
