DETOX ved hjælp af spiselig Tang?

Billedet er et selvportræt

fra efteråret 2006.

Vant til, som jeg var,

at se mig selv i øjnene

i et spejl, var jeg

forundret over

den renhed

og det lys

jeg havde fået

i øjnene.

Jeg var blevet kureret

for kronisk forstoppelse,

takket være dagligt

indtag af lidt

af de forskellige

tangtyper,

hvilket jeg gik igang

med i forsommeren.

Jeg kunne huske,

hvad jeg før da

så i det lille spejl

på væggen dér.

Et tåget, mat blik.

Jeg kunne også

huske at være

tung i hovedet

om morgenen,

i stedet for at vågne som nu

frisk og veludhvilet

som en havørn.

Jeg kunne huske, jeg havde læst

i Hanne Kirsteins bog

TANG en gave fra havet,

at Tang som det eneste

fødemiddel kan udrense,

hvad der måtte være

af forurening i kroppen.

Men det var næsten

for godt til at

være sandt.

Imidlertid beholdt jeg

det klare blik.

Jeg har opretholdt

det daglige indtag

af spiselig Tang

og gør det

fortsat.

Jeg tænkte,

når Hanne Kirstein

allerede i 1991

kunne finde

evidens for

Tang som DETOX,

så må der da

være flere kilder,

der hævder det samme.

Ved tålmodig research

fandt jeg det her dokument,

jeg deler fra min hjemmeside.

(Klik på linket for at se det)

Det er tre amerikanske

læger, der deler erfaring

om, hvordan mennesker

med alvorlige lidelser

får nemmere ved

at komme sig

ved hjælp af

at få udrenset

giftige tungmetaller,

takket være bl.a.

Alginat fra brune

tangtyper.

Dokumentet

er fra 2007.

Eftertiden

har båret vidnesbyrd

for samme synspunkt.

Jeg tænker, i grunden

er evidens/bevis

vel et spørgsmål

om SELV at afprøve

en påstand som denne

på sin egen krop,

med sig selv

som forsøgskanin?

Måske skal man

personligt lige så langt ud

på vor Herres mark

at stå, som jeg

var i vinteren 2006,

før valget af et

grænseoverskridende

tiltag bliver tillokkende.

I dag er jeg bare

lykkelig for,

jeg undgik at

få foretaget en stomi

og at min affaldsudskillelse

gennem tyktarmen

fortsat foregår

væsenligt mere

uanstrengt.

Jeg fik den tjekket

teleskopisk

for et års

tid siden.

Den er sund og rask.

I forhold til hvor

mareridsagtigt

det var ikke

at kunne komme af

med det, der trængte

til at komme ud,

er det hver dag

en stor befrielse

at kunne sidde

på brædtet

og kunne

give nemt slip

på det.

♥ ♥ ♥

♥

Sauteret Ishavstang anrettet på stegt kylling

Hvordan kan det være, de brune tangarter,

Ishavstang tilhører, mætter mere end

hjernen kan forstå? Selv min, efter

så mange års brug af det, vil bare

ikke begribe det. Vi har indrettet

os efter det her i huset, og jeg har

da også noget forståelse af hvorfor.

Men det er altså fuldkommen ulogisk

at ét tørret gram af det, svulmer op til

10 gram i mavesækken og mætter lige så

meget som 100 gram kød, sovs og kartofler.

Hmmm... Måske er det hjernen, der trænger

til at blive opgraderet med hvordan tingene

rent faktisk forholder sig, snarere end det

er min og konens oplevelse, der er længere

ude i skoven, end selv dér, hvor nogen

tør vove sig ud midt i den mørke nat.

Ph.D Morten Georg Jensen har

dokumenteret alginats mættende

egenskab. Mon han også véd,

det virker lige så godt, uden

at man trækker alginaten

ud af tangen og giver

det til mennesker

en ½ time før

måltidet?

Tang til Stofskiftesyndromet

Jeg ved ikke om der findes et ord for Metabolic Syndrome på dansk endnu, men jeg ved den amerikanske Dr Isaac Eliaz har noget yderste interessant at bidrage med her: http://www.dreliaz.org/wp-content/uploads/2012/06/change_april.pdf
Hvad jeg nok falder mest for er, Isaac her uddyber hvad godt det er alginater fra brun tang gør for at afgifte kroppen for giftige tungmetaller såsom cadmium, bly, kviksølv med mere.
Hmmm... Algi hvad for noget fra tang?
Tjah... Alginaterne er sådan set sukkerstoffer der tilkendegiver sig som den klare slim vi møder på den våde tang når vi rører ved den med vores fingre eller tæer.
Et eller andet sted er det dybt tragisk at denne slim er omgærdet af en bastant aura af ulækkerhed. Der gemmer sig her et potentiale for vores sundhed, det er så epokegørende, det næsten gør ondt, at folk opretholder at hetze på det som noget af det mest afskyelige der findes.
Det ser ud til nærmest at være en epedemi i den vestlige verden at lide af stofskiftesymdromet. Det giver sig udtryk i forhøjet blodsukker, at gå sukkerkold, have fordøjelsesvanskeligheder, kroniske betændelsestilstande i mave og tarm, at have for meget af det dårlige kolesterol HDL og for lidt af det gode LDL, forhøjet blodtryk, for meget fedt rundt om maven, tendens til klumper i blodet, forhøjet blodtryk, resistens over over insulin, kronisk stress, type 2 diabetes, hjerteanfald og slagtilfælde.
Ud over at afgifte kroppen for giftige tungmetaller ved dagligt indtag af brun tang, bidrager sukkerstofferne til en forbedring af den måde ens krop fordøjer fedt og sukker, blodsukkeret stabiliseres, trangen til søde sager formindskes væsenligt, resistensen over for insulin aftager, det virker helende på de kroniske betændelsestilstande, immunforsvaret for en rigtig god støtte og der er forøvrigt antioxydanter i det slim, der er de stærkeste på planeten, hvilket jeg har lægelig dokumentation for i en af mine andre indlæg.

Det ville være mærkeligt at sidde at skrive om det her, hvis ikke jeg selv oplevede disse godgørende, daglige virkninger af at have brun tang med i hverdagsmaden. Det føles rigtig godt. Så godt, jeg har døbt fornemmelsen organisk velvære på fuld tid.
I det mindste er det da rart at en som Dr Eliaz evner at reflektere det er muligt, det kan ske. Ellers ville det jo være alt for godt til at kunne være sandt. Og der står vi danskere som regel helt af, for så må det være et fantasifoster.