Hjemmelavet Tangsalt af rester af Ishavstang og havsalt

Jeg havde nogle stængler til overs fra

mine råmarineringer af #Ishavstang.

Også lidt stumper af Lav #klørtang.

Jo Jo. Det kan bruges som god

have gødning eller til dejlige

fodbade, men man kan jo

også lave sig et meget

delikat salt af det,

der både giver

det jod, man

mangler, uden

man derved får

for meget jod, plus

alt det andet gode, tangen

har at give

♥ ♥ ♥

Glasskålen med resterne

var en tur i ovnen, sammen

med bake off morgen grovbollerne,

der lige skulle færdigbages. Så

bliver tangen sprød nok til

nemt at kunne kværnes,

uden at miste nogen

synderlig næringsværdi.

Collagen viser min arbejdsproces

fra start til slut. Det tager under

en ½ time og så har man et

højkvalitets salt til et

pænt, langt stykke

tid, alt efter hvor

stor husstanden

er. Selv børn

kan tåle det :-)

Det var en særdeles delikat

oplevelse at kværne det

i morteren. Det støver

jo altid lidt. Det duftede

pragtfuldt af en eller anden,

sødlig, nøddeagtig havduft

♥ ♥ ♥

Så skulle jeg måske også fortælle,
at vores bake off grovboller er
hjemmelavet af et dansk produkt,
hvor der er lidt tang i.
Meget lidt, men der skal
heller ikke bruges ret meget.

Rockweed? Arctic Pelvetia Seaweed? Sauetang? Ishavstang? Pelvetia canaliculata?

Kært barn har mange navne

og kendes derfor bedst

på sit unikke

udseende

:-)

Er det bæredygtigt at plukke

hele væksten???

Ser man nøje efter på billedet

er det tydeligt, der sidder flere

små ansatser til vækst, der

er lige så stor som den

fuldt udvoksede.

Plukker man

hele den

store

får de små

meget mere

lys og har derfor

bedre vækstmuligheder.

Billedet er fotograferet

ved sommer solhverv.

Jeg har endnu til gode

at iagtage, hvor vidt

der på et hvilket

som helst tidspunkt

på året er små nye

spirer på vej.

Det skulle sådan

set ej undre mig,

om det er

tilfældet

:-)

Hver eneste af disse

babier af Rockweed

har potentialet til

at blive lige så

stor som eksemplaret

på det ovenstående billede.

Så er det jo synd de står

så tæt, men sådan er

realiteterne i tangs

verden

♥ ♥ ♥

Kan man være en mærkelig tangsnegl?

Sneglen sidder på et lille stykke tang,

jeg har med hjem fra Norge.

Jeg ved ej hvad den hedder,

men meget mærkelig er den.

Den har kun skal på den ene side.

Søsnegle er også glade for at gnave

i tang, men der er ikke så mange af

dem i Norge, som der er i Danmark,

når havvandet kommer pænt op

i temperatur.

Jeg beundrer de opalagtige

striber i den meget lille

søsnegl

♥♥♥

Persillepesto med Søl/Dulse fra Ikerasaarsuk i inuitternes land

Margot har lavet persillepesto.

Jeg klippede lidt Søl til,

jeg stadig har i mine

gemmer fra

Ikerasaarsuk,

hun brugte

i pestoen

♥

Det blev spist som tilbehør til

en rå spidskålssalat med gulerødder

og pulled pork, hun havde købt i en

variant, hvor det sådan set bare

skal varmes op igen

♥

Ishavstang som pynt på maden

Råsyltet #Ishavstang

anrettet på tynde skiver

af røget mørbrad,

belagt med syltet

ingefær,

basilikumspesto

drysset med

parmasan

♥

Det var en del af et måltid,

hvor der indgik en råkostsalat

med en marinade, hvor der

er brugt Skulpetangsalt

♥

Ny norsk hjemmeside om Tang og Tare

Billedkunstner Astrid Drageset

har netop lanceret en

hjemmeside om tang,
bare til inspiration
for mennesker,
der gerne vil
plukke det
selv:

http://www.tangogtare.com/

Mens andre mennesker i Norge

har tænkt på taren som noget

man i gamle dage kunne

finde på at fodre dyrene med,

har Astrid grebet det anderledes an.

Allerede under Cubakrisen begyndte

hun at tænke på tangen som god

mad for mennesker, man sikkert

kunne overleve godt ved hjælp af,

om man skulle sidde i

beskyttelsesrum under en

atomkrig. Dén krig blev

heldigvis ingenting til,

men det gjorde Astrids

interesse for at bruge

tang i maden.

I 1980 købte hun bogen

Mat fra Sjøen

og har plukket selv

til familiens forbrug

lige siden.

Bare som en naturlig ting
engang imellem, på linie med
vilde urter og især fisk,
hun fanger fra egen
båd

♥

Hvad jeg er særligt meget forelsket i

ved billedet på forsiden af Astrids

hjemmeside, er synet af Vingetangen

hun netop har plukket fra sin båd.

Det er samme som vi kan købe

i helsekostbutikkerne som

Wakame.

Man ser tydeligt sporofyllerne

øverst på tangen, som det hænger.

Mekabu kalder japanerne det

og betragter det som en

særlig delikatesse,

måske også på grund af

det høje indhold af Fucoidan.

Så synes jeg jo også det er smukt,

man lige frem kan se Astrids

store hengivenhed for tang.

Sådan går det som regel

for mennesker, der bruger

det regelmæssigt. Japanerne

og alle andre, der gør det,

har det lige sådan.

Man elsker det ganske enkelt,

for alt det gode, man kan mærke,

det gør for én

♥♥♥

Astrids side er ingen internet butik.

Det er til inspiration for alle,

der kunne tænke sig at gå i gang,

med at plukke deres egen tang.

Tommelfingeren op til dét.

Hvordan er Rørhindes egnethed til at tørre og opretholde sin smukke, grønne farve?

Jeg har tænkt og skrevet, Rørhinde kun

egner sig til at blive brugt, umiddelbart efter

at være plukket, da det ret hurtigt får

en uoprettelig, kedelig, hvid farve,

efter at være tørret.

Nuvel. Alting kan vel få en chance mere :-)

Har taget den her med hjem fra stranden

og tørret den så meget, den kan stå selv.

Så får den lige lov til at blive stående.

Er den stadigvæk yndig grøn om et

par måneder, så kunne det jo være

jeg skulle tage mine tanker om den op

til revision.

UPS. Er den så også modtagelig

for tankens kraft, således at

mine indvirker på den i eksperimentet???

Tjah... Jeg er åben i sindet for,

det vil være okay at se den

vedvarende grøn

♥

Hvor lang tid er 8 år, når det drejer sig om at blive sundere og mer vital takket være tang?

Det er ik' ret' mang' år.

Hvor det er med

hver dag.

Det brune tang

♥

Det gør, at nødvendige,

fysiske processer i kroppen

forløber væsenligt mer heldigt

end ellers

♥
Det starter sådan set allerede
inden for den første uge
og så eskalerer det ellers
bare der ud ad, dag
for dag, uge for uge,
måned for måned,
år for år. Noget
tager længere
tid end andet,
men resultaterne
kommer med usvigelig
sikkerhed over tid,
kommer råd...
♥

Er Langfrugtet klørtang genetisk modificeret Ishavstang?

Jeg har undret mig over, om Ishavstang

og Langfrugtet klørtang er den samme vækst,

blot under forskellige omstændigheder og

derfor med forskelle omend meget stor lighed.

På billedet er det norsk Ishavstang med

det latinske navn Pelvetia canaliculata,

observeret på højde med Bergen.

Når man søger efter billeder af Fucus evanescence,

der er det latinske navn for Langfrugtet klørtang,

dukker der lige så ofte billeder op af noget,

der ligner Ishavstangen mere.

Langfrugtet klørtang er i litteraturen beskrevet

som værende kommet her til fra Norge i 1948.

Ishavstang er også beskrevet som værende

til stede i indre, dansk farvand.

Den er bare ikke til at finde.

Men det er den Langfrugtede klørtang.

Det helt pudsige er, samtidig med jeg er i Norge

i ugen omkring sommersolhverv, primært for

at studere Ishavstang og muligheden for at

plukke det erhvervsmæssigt, er en gruppe

svenske tangforskere i Århus, for at

studere dansk tang.

De undersøger bl.a. stensætningerne

ved Ebeltoft færgehavn og én af de

tangarter de finder, kalder de

udtrykkeligt Ishavstang,

men med tilnavnet

Fucus evanescence.

Jeg tror, vækster eller sporer

er kommet til DK i 1948

og har blandet sig genetisk

med Fucusslægten,

Blæretangsfamilien

og at dette er forklaringen

på, det der ligner Ishavstang

er meget større i DK end

i nordatlanten.

Men pyt skidt.

Jeg markedsfører

både Langfrugtet klørtang

og Ishavstang, da de begge

to er meget delikate at bruge

i maden

♥

Kan der vokse Ishavstang på valnødder med honning?

Vokse videre kan det nok ikke,

men stå der kan det godt

i honningglaserede valnødder

oven på ristet brød med Gorgonzola

The magic soaking of Arctic Pelvetia Seaweed

This was what it looked like

before soaking it.

It's not dead.

Just dehydrated.

In some kind of sleep.

This is what it looks like

after soaking in 5 minutes

in hot water.

A true magical mystery.

I've even made a video

to show the process:

http://www.youtube.com/watch?v=LUXnYo4wdNI

Rørhinde

Rørhinde er en sød, lille, grøn

tangart, man udemærket kan

bruge i sin mad, samme dag

man har plukket den ude

ved stranden

♥

Kan man kværne ristet tang i en lille keramikmorter?

Det er ikke særligt nemt.

Men det kan godt

lade sig gøre,

i mangel

af en stor

stenmorter

med en tung støder:

På den måde kunne jeg få

tangdrys på mine æg,

mens jeg var afsted

uden at have

stenmorteren med

♥

Jeg kunne selvfølgelig også bare have

spist det sprødristede tang som

en tilhørende tjips

♥

Vegansk Tangost med Hvidløgssmag

På opfordring eksperimenterer jeg med

det veganske univers.

Naturligvis kan man også bruge tang

sammen med rent vegetabilske

råvarer.

Jeg ville lave en

smøreost.

Råvaren er vegansk yoghurt

med de samme gode,

probiotiske bakterier.

Det tog 24 timer

at dryppe 2½ dl

væske ud af

7½ dl.

Det kan man jo indrette

sig efter

♥

Den afdryppede ostemasse.

Jeg tilsatte en stor spsk

granulat af Lav klørtang.

Et hvilket som helst

tanggranulat kunne formentlig

have været anvendt.

Tilsatte en stor tsk Tangsalt

Tre fed hvidløg

Hvidløget gennem hvidløgspresseren

Så var det ellers bare at røre det hele godt ud

og sætte på køl til modning natten over

♥

Tangen til pynt på det første

billede er råmarineret

Ishavstang

♥

Smag og konsistens af osten

er ganske vidunderlig.

Hvidløgssmagen er meget fin,

på ingen måder larmende i munden.

Eftersmagen er lang

og runder af med

noget

blomsteragtigt

♥

Årets høst er i hus af hvidløg dyrket i tangkomposteret jord ♥

Det har været en udsøgt fornøjelse

at grave årets høst af hvidløg op,

dyrket i tangkomposteret jord.

De er bare så lækre

♥

Her ligger nogle få af dem.

Det er blevet til en 3 kilo

ud af fed fra 6 løg

med så eksotiske navne

som

Thermidrome

Messidrome

og

Vigor,

dyrket af leverandøren

igennem mere end 20 år

i DK.

Jeg ved ikke meget om dyrkning

af hvidløg.

Men jeg undrer mig over disse

frøstande (?)

Der er ingen frø inden i, -

tilsyneladende.

Har prøvet at lukke én

af dem op.

Det virker som om,

det bare er bittesmå fed,

der kan blive til nye løg.

Det eneste, jeg ved er,

feddene er ekstra saftige,

knapt så skarpe i smagen

og disse har formentlig

også en holdbarhed,

der er unik lang.

Det vil vise sig,

siden vi har hvidløg

nok til høst næste sommer

♥

Mennesker der er "gødet" med tang

har holdbarhed langt op i alderen.

Det har planter åbenbart også,

i hvert tilfælde har dé,

vi allerede hár eksperimenteret

med at gøde med tangens

overflødighedshorn

af nutrienter

♥

Sidedish: Råsyltet Ishavstang på små skiver af Fenalår

Fenalår er de traditionelle nordmænds

yndlingsspise til deres Nationaldag

den 17. maj. Det er saltet og

lufttørret fårekølle.

Jeg blev introduceret til det i Norge

af Astrid Drageset og

var heldig at kunne

købe en med hjem

til Danmark.

Jeg råsyltede noget Ishavstang

i går aftes. Klippede de små

buketter fri af de tørre

stængler, lagde det i en

lille skål med låg.

Dækkede det med olivenolie,

Sushieddike, tilsatte to fed

hvidløg skåret til mindre stykker

og lidt salt.

Tangen er godt mør

allerede i dag

♥

Råsyltet Ishavstang på syltet, rå laks

I går aftes råsyltede jeg lidt Ishavstang.

Klippede de små buketter af stænglerne,

lagde dem ned i et lille glas, der kan sættes

låg på, dækkede dem med olivenolie,

japansk Sushieddike, tilsatte to

fed hvidløg skåret til små

stykker og en smule

havsalt.

Hensigten var at bruge lidt af det

som pynt på syltet laks,

anrettet på et ristet

groft rundstykke.

Til morgenmad.

Det var lækkert

og tangen var blevet

ret mørt bare af den

smule syltning

♥

Ishavstang med blødkogte æg krydret med hjemmelavet salt af granuleret Ishavstang og havsalt, pyntet med vilde norske purløgsblomster

Så lykkedes det mig endelig for egen hånd

at komme til at plukke Ishavstang.

I Fjæren ved Steinsland,

yderst i Skærgården på

højde med Bergen.

Til morgenmaden havde jeg

fremstillet et salt af tangen og havsalt.

Jeg ristede simpelthen tangen direkte på

en kogeplade og kværnede det i stenmorter.

Det er et meget velsmagende salt.

Tangen på billedet er blødt op i vand

i 8 minutter og blancheret i opblødningsvandet.

Jeg fjernede gryden, da vandet hået nået kogepunktet.

Det er måske ikke den bedste måde at bruge det på,

omend det er kønt lysegrønt at betragte.

Den gode smag forsvinder ud i

opblødningsvandet.

Så kan man jo drikke vandet som tilbehør.

Det vil forøvrigt egne sig fortrinligt i

en sutteflaske til spædbørn,

da det er meget lidt jodholdigt

af tang at være, samtidig med at

være næringsrigt på højde med

modermælk.

Hvorfor hedder Alaria esculenta Vingetang på dansk, når vi ikke har noget af det man selv kan plukke?

Alaria esculenta er nok den allermest

gammelkendte, spiselige tang

i hele verden, inclusiv DK,

hvor det i en sølvbryllupsalder

er blevet solgt i helsekostbutikkerne

under det japanske navn Wakame.

Eksemplaret på billedet er fra Maine

i USA, kogt mørt på 15 minutter

og anrettet som bund på

rugbrød til en sildemad

med æg.

Det egner sig så fint til mennesker

der er nybegyndere som tangforbrugere,

da det ernæringsmæssigt har alle fordelene

ved tang, samtidigt med et relativt lavt

indhold af jod, omend det også er

en rig jodkilde.

Hvad nu, hvis man gerne vil have

den lokale variant?

Biologerne kalder den

Vingetang

og man skulle kunne

være heldig at finde det

oppe i nærheden af

Skagen.

Jeg mangler

endnu at høre,

nogen har gjort det,

som andet end

noget der er

kommet

drivende,

formentlig

fra Norge.

Den er nem at kende:

(Billedet er fra www.algaebase.org)

Hmmm...

Når ikke man kan plukke det

på det lave vand i DK,

så må man jo tage

til Norge

og gøre det

:-)

Inden for

24 timer

er jeg på

vej,

med færge

fra Hirtshals

til Bergen,

for at bo i

hytte ude

i skærgården.

Jeg vil undersøge

på egen krop,

hvordan det er

at plukke tang

i Norge.

Bare som en indledende

forundersøgelse

♥♥♥

Tangplukning til minikonference om at opnå godkendelse fra Fødevarestyrelsen til at drive erhverv på feltet

Anita Dietz er forfatter

til kogebogen

Rimelig Rå rawfood og naturlig mad.

Hun er glad for tang

og tang indgår

da også i

bogen.

Jeg havde besøg af hende

hele dagen i dag.

Anita vil gerne selv

plukke tang

og handle

med det.

Jeg har fortalt hende alt,

jeg selv har gjort

for at få en godkendelse

fra Fødevarestyrelsen

til at plukke tang

og sælge det

til konsum.

Det var Anitas idé,

vi også tog ud

for at plukke

noget tang.

Hun lånte

mine waders,

men køber selv

noget tilsvarende,

da det nærmest

er et must,

når man

plukker

dansk

tang.

Det glæder mig

at have fået

en kollega

på feltet

♥

Mangehornet Klørtang (Fucus ceranoides)

Jeg har skrevet meget om familien Fucus.

Hedder det Blæretangsfamilie

eller Klørtangsfamilie?

Mangehornet Klørtang

har jeg hidtil ej nævnt med ét ord.

Af den simple grund,

jeg ingenting havde fundet af dén slags.

Hidtil er det vist kun fundet som opskyl på stranden,

kommet drivende fra Norge

og sådan noget spiser man jo ikke.

Hvad man ser på billedet

har jeg plukket, hvor det voksede

på det lave vand ved Kalø Slotsruin.

Tangforsker Susan Løvstad Holdt

fortæller, tang af samme slægt

kan finde på at mixe gener.

Her tyder meget på,

almindelig Blæretang

har mixet gener med

Mangehornet Klørtang.

I det hele taget er den tendens til,

det bliver sværere og sværere

at sige:

Dette er Blæretang.

Dette er Langfrugtet klørtang.

Dette er Lav klørtang.

Dette er Savtang.

Dette er Mangehornet Klørtang.

Der findes flere og flere vækster,

hvor deres forskellige

karakteristika

tydeligt

udspringer

af den selvsamme

spore...

Har jeg konstateret

i år.

Ishavstang i madsalat med bæredygtig tun

Måske er Ishavstang

verdens mindste

macroalge

(tang)

♥

Her er den blødt op i dressingen

og brugt i en grønsagssalat,

hvor der også bruges tun.

Den findes vist ikke i

indre, dansk hav,

men der er rigeligt

af den i fjæren

på den norske

vestkyst.

Jeg sejler til Bergen

i uge 26.

Jeg skal bo i en hytte

ved Utterøy

og skal blandt

andet

plukke

Ishavstang

♥

Skulpetangssalt, Ektångssalt, Sea oak Salt, Podweed Salt

Skulpetang.

Så kendt af biologer.

Her og der.

Nogen evidens for,

den er brugt i maden

op til maj 1985?

Næh...

Så er den ej

gammelkendt

i fødevarejuridisk

forstand.

Vil fordre novel food

analyser at kunne sælge

den som forsvarlig menneskeføde.

Må spørge Teknologisk Institut

hvad sådan noget koster.

I det mindste har vi

Ole G. Mouritsens ord for,

der ingen giftige makroalger er

ud over Sargassotang.

Så tør jeg godt selv

lege med at bruge den,

men sælger den foreløbigt ej.

Hmmm...

Allerede mens jeg

stod og kværnede

bredte der sig en liflig duft

af valnød.

Det er 6 gram tørret tang

og 6 gram havsalt.

Vi brugte noget af saltet til en

dressing til aftenens

madsalat.

Det bidrager

til lækker smag.

Har altså umamivirkning.

Jo Jo.

Jeg leger

bare med

at udforske

hvad godt

der er at komme

efter i Tangriget

ud over de mest

almindeligt

brugte

♥

De kan ej have

smagt på den,

de, der gav

den navn

af Eg.

Før jeg

ristede

var der

ingen

signifikant

smag

;-)

Hvorfor hedder det Skulpetang?

Jeg fandt Skulpetang

den her gang.

Tilhører familien af

brune makroalger.

Er det så en, der i fødevare juridisk

sammenhæng er anerkendt som

Gammelkendt.

Det vil sige almindeligt

brugt i maden op til

maj 1985?

Hmmm...

Det synes kun

at være navnet

der er gammelkendt.

Skulpe er et gammel ord

for bælge og det ligner da

også grangiveligt en

ærtebælg.

Er den ej katalogiseret

som gammelkendt

skal den igennem

en kostbar

novel food proces,

for at sandsynliggøre

den kan spises uden

at blive dårlig af det.

Vi har Ole G. Mouritsens

og andre eksperters ord for,

den eneste danske makroalge

man bør holde sig fra er

Sargassotang.

Jeg er ked af at sige det,

men Fødevarestyrelsens

embedsmænd tager sig ikke af,

hvad de videnskabeligt

velfunderede algeforskere

kommer op med.

Hvad skulle de ellers

rette sig efter i et samfund,

hvor dét, der må anprises som

spiseligt, skal være dét,

videnskaben er enige om

er okay?

Personligt vil jeg med interesse

eksperimentere med at bruge

Skulpetang i maden.

Men jeg udbyder det ej til salg

før det har fået et officielt

stempel som

legitim

mad.

Er der noget blæret ved sprød tang som pynt på en RAW salat?

Ja.

Det er der da.

Det en lækker tjips,

ristet som det er

alene i Solens
gløder.
♥ ♥ ♥
♥
Lige
til at
bruge
i råkost.

Tangplukkerens frokost

Ansjoser fra dåse på rugbrød

med rødløg, kapers, strandbede

og resten af kværnet, ristet

Lav klørtang.

Strandbede kan man plukke

på stranden, når man nu

alligevel er der

♥

Tang er ungdommeligt smukt at se på, som en ung kvinde og på éngang grimt som en indtørret olding at skue

Frisk plukket Blomkålstang

er nydeligt at se på.

Oven i købet en af dem,

Fødevarestyrelsen anbefaler.

Det er imidlertid sjældent at finde

ved de danske kyster så veludviklet

som dette eksemplar, fundet på norddjurs.

Indtørret er Blomkålstang lige så grimt at se på

som al anden tørret, spiselig tang.

Det magiske er, hun bliver ung og smuk

at se på, ved at blive blødt op i vand.

Man kan endda gentage processen

igen og igen, hvis man vil

♥♥♥

Et gammelt ord siger:

Skønhed kommer indefra.

Som årene går forfalder menneskekroppen.

Være det kvinde eller mand.

Den grimme, spiselige tang

er imidlertid lige som

prinsessen, der kysser frøen.

Der sker en indre forvandling.

Bogstaveligt talt virker tang

som en organisk foryngelseskur,

ved at blive brugt i maden dagligt.

Organerne revitaliseres,

endda huden

♥

Blomkålstang har vi ikke så meget af.

Så er det jo godt, vi har masser

af de forskellige slags

blæretang,

der virker

lige så godt.