De almindeligt spiste danske tangtyper er fri for sygdomsfremkaldende bakterier ♥

Fødevarestyrelsen har været meget usikker på spørgsmålet om, hvordan det forholder sig med skadevoldende bakteriers muligheder for at leve på de almindeligt spiste, danske tangtyper og dermed eventuel smitterisiko ved at konsumere det.

Derfor har man bedt de danske forskere fra Århus Universitet, 
Niels Bohse Hendriksen og Steffen Lundsteen om at pløje den videnskabelige litteratur igennem, for at høre, hvad der dér er optegnet af videnskabelige afhandlinger om emnet.

Hvad de to Herrer er kommet ud med på opfordringen, kan læses her:

Dansk Tang er Sandsynligvis Sikkert at Spise

"Det er vores vurdering", skriver de, "at sygdomsfremkaldende mikroorganismer ikke er specielt tilpasset til livet på tangplantens overflade". Det er lidt knudret formuleret. "Sygdomsfremkaldende bakterier er uegnede til livet på tangens overflade" ville have været en mere klar formulering.
Forskerne fortsætter: "Skadelige bakterier kan dog forekomme, hvis havet kortvarigt er forurenet af urenset kloakvand opstået ved skybrud, hvor kloakerne løber over".

Jeg har lyst til at udtale:

De to forskere har tilsyneladende ikke læst Jane Teas, der nok er den forsker i USA, der gennem flest år arbejdede fuldkomment dedikeret med sagen om tang, bakterier, svampesporer og virus. 
Mere end 30 år inden hun gik på pension ♥

Jane Teas samlede værker om Tang kender jeg nok bedre end de fleste, siden det lykkedes mig at blive personlig netværksvén med hende, inden hun gik på pension.

Hun har delt alle hendes vigtigste værker med mig.
Og jeg har hjulpet hende, ved på et folkeligt sprog at oversætte og udgive hendes to allerstørste publikationer:

Hendes værk om hvordan Fucoidan fra brun tang umådeligt vanskeliggør forekomsten af brystkræft og hendes værk om hvorledes Fucoidan kan helbrede kroppen for AIDS.

Om bakterierne skriver Jane, at bakterierne kom først på jorden.
Såvel skadelige som velgørende.
Så kom Tangen og måtte genetisk tilpasse sig et miljø, hvor angrebslystne mikroorganismer var og ér til stede.

Det har tangen gjort så godt, at det har over tusindvis af år har udviklet ikke mindre end 20 naturlige kemiske selvforsvarsstoffer, det bruger til at holde samtligt skadeligt i SKAK MAT, hvad enten det er skadevoldende bakterier, virus eller svampesporer.

Det HELT FEDE er, at når mennesket på daglig basis indtager det lille kosttilskud i maden spiselig tang er, så udnytter kroppen systematisk den samme beskyttelsesevne over for skadevoldende bakterier, virus og skimmelsvamp.

 

Tangpluk på årets korteste dag fuldmånelavvande 21.12.2013

At være på hyggetangpluk med en daværende

veninde på årets korteste dag var noget

af en oplevelse ♥

Noget af det mest fascinerende var,

havbunden på stedet var usædvanligt

lavvandet på grund af fuldmåne.

Solen gik allerede ned klokken 16.

Solnedgangen var et vidunderligt syn.

Buletangssalt/Seasalt with Knotted Wrack, a story about trytasting it ♥

Whenever I'm trytasting a new spice I prefere to do it on fried eegs. It gives a perfect opportunity to judge the taste.
Here I'm trytasting a householdsalt made of granuled Knotted Wrack and seasalt.

Jeg foretrækker at gøre det på spejlæg, når jeg skal prøvesmage et nyt krydderi. Her er det et tangsalt, bestående af granuleret Buletang og havsalt. Hønseæggene giver en optimal klangbund for at kunne vurdere smagen.

This householdsalt has a perfect taste. One wouldn't know it was with Seaweed if one wasn't told. Used in all kind of homemade food the Seaweed gives a good part of the daily needed nutrition for the cells ♥

Buletangssaltet smager udmærket. Hvis ikke man vidste, der er tang i, ville man heller ikke tænke over det. Bruger man saltet i hverdagen i mad man selv laver, bidrager det i stor udstrækning til at cellerne får de for dem fornødne næringsstoffer over en bred kam ♥

Syltning af tang

Der er mere end én måde at sylte sin tang. Traditionelt bruger vi eddike, sukker og noget syltningskrydderi.

Jeg har haft held med at bruge eddike, postevand og meget lidt sukker. Eddike og vand i forholdet 1:1

Et udemærket krydderi at bruge er hele vaniljestænger.

Det giver en pikant smag.

Lakridspulver skulle også være udemærket.

Tangen kan bruges såvel friskplukket som tørret.

Det er sådan set bare at komme en passende mængde i gryden og lade det stå og simre en ti minutters tid inden det kommes på glas.

Der behøver ikke at komme konserveringsmidler i.

Tang er selvkonserverende og eddiken konserverer jo også.

Det syltede tang kan bruges som pickles tilbehør til varm mad, men er også udmærket som smørrebrødspynt.

Strandhybenpesto med Lav klørtang.

Det er til at se, hvad ingredienserne er.

Tangen er tørret Lav klørtang, blødt op i 10 minutter.

Når man sidder og rydder op i sit billedarkiv med spiselig tang er der billeder, det er umuligt at slette ♥ F.eks. dette :-)

Hvorfor?
Jo.
Fordi de var så fuldkomment dedikerede
de to psykisk handicappede borgere
fra Grenå jeg havde med ude at plukke.
Ingen kan sé hvem de er.
Anonymiteten er overholdt :-)

Når en spiselige blomster nørd mødes med en spiselig tang nørd for at lave mad sammen i højere enhed ♥

Her på egnen,

hvor jeg bor,

er der en moden kvinde,

der er meget kyndig i

spiselige blomster og urter.

Vi forsøgte sidste år

at skabe en lille tradition

for et samarbejde

med hendes fra planteriget

og mit fra tangriget.

Det kom der et spændende

aftensmåltid ud af,

det behagede os

i særdeleshed

at indtage.

Måske bliver det aldrig

gjort om.

Der findes noget,

der hedder

once in a lifetime

and that's it...

Erindringen om

kan bære

LÆNGE

♥ ♥ ♥

♥

Spiselig tang er nærmere pynt som kosttilskud end det er en egentlig fødevareingrediens ♥

Ud over at det pynter ret flot at bruge lidt spiselig tang i maden, nærer det også bedre end noget som helst andet i ernæringsriget, være det dyre- eller planteriget.
"Det i sig selv mest komplette ernæringsmiddel" sagde Professor Ole G. Mouritsen ved udgivelsen af hans Tangbog.
Hæ Hæ ... og KØNT at SE PÅ ☝

Spiselig tang er en oplagt GØR DET SELV-ting ♥

Min yndlingstang er blæretangstypen Lav klørtang.
I stedet for luft er der lige som i en Livmor rigtigt meget mad i blærerne til de små sporer, der sidder tæt i vævet.
Hvad der ligger her i blenderen plukkede jeg i juni 2014, tørrede det og har haft det liggende lige siden i lukket plasticpose.
Jeg lagde et par hundrede gram af det på en bradepande og gav det 150 grader varmluft i 20 minutter, for at drive restfugten ud.
Jeg håndknuste det så meget jeg kunne, ved at komme det tilbage til posen efter nedkøling, og hældte det så over i blenderen.

To minutters blendning knuste mig det fineste granulat :-)

213 gram blev det til. Jeg bruger 5 gram om dagen og har så til en 1½ måneds tid :-)

Opbevarer det på glas med låg på.

En teskefuld med top, svarende til 5 gram, drysset ud over yoghurt naturel, lader jeg suge fugt til sig og tilsætter müesli efter smag og behag.

Så er jeg godt mæt helt frem til aftensmaden og fuld af en nærmest uudtømmelig arbejdsenergi ♥

Jeg kan alting selv i et firma der handler med spiselig tang

Men I Guder, hvor er der meget at se til.
- finde det bedste tang og plukke det.
- hænge det godt til tørre.
- pille det ned fra tørrestativerne og møjsommeligt klippe mindre delikate ting fra.
- pakke det ned i velegnede beholdere.
- markedsføre firmaet og dets produkter.
- have en kontaktside til nye kunder, hvor de kan se produkterne, hvad de koster og hvordan man kan købe dem.
- konversersation frem og tilbage ved ordremodtagelse.
- pakning af de endelige ordrer og fabrikere labels til produkterne.
- skrive faktura til kunden.
- tage imod betaling.
- sørge for at varen transporteres til kunden.
- og meget, meget mere, det er kedeligt at høre mere udførligt om ;-)

Det kán også godt være optimalt med en arbejdsdeling, hvor det ej er alle, der hver for sig skal lave ALT, der må gøres :-)

Selling Seaweed to NOMA = Tang salg til NOrdisk MAd

This is the seaweed I've sold to noma today, thanks to its texture and nice looking surface :-)

Egner tang sig til opformering af bakterier, virus og svampesporer?

Det er kendt, gelé af karaginan bruges videnskabeligt til dyrkning af bakterier.
Karaginan er imidlertid blot én komponent i tangarten Chondus crispus, på dansk Blomkålstang.
Det er meget brugt kemisk at udtrække særlige produkter af forskellig slags tang for deres specifikke egenskaber.
Disse ekstrakter finder vi blandt E-numrene 400-407. De anvendes i stor målestok af fødevareindustrien og i såkaldt molekylær gastronomi.

Personligt finder jeg det mere interessant at bruge kemisk ubehandlet hél tang/granulat af det i maden med alt der er i det af diverse indholdsstoffer.
Bl.a. for at opretholde en balance i tarmfloraen, hvor de velgørende bakterier har magten, mens skadevoldende bakterier, virus og svampesporer holdes i skak.

Billedet er allerede gammelt. Det viser, hvordan en bestemt tangart indeholder den egenskab at sætte en bestemt bakterietypes signalsystem ud af kraft, hvorved den bliver harmløs.

Der er en del der tyder på, dette gør sig gældende for alle typer af tang.

Det med gult overstregede citat er fra videnskabskvinde Jane Teas's dokument om hvordan de brune tangarter kan hjælpe folk, der har AIDS. Hun skriver, forskerne har identificeret flere end 20 forskellige komponenter, tangen selv bruger til at beskytte sig mod skadevoldende mikrober. Sjovt nok virker disse komponenter tilsvarende, når vi har den anbefalede, lille tangmængde med i hverdagsmaden.

En af mine egne observationer er, candida forbliver at være sat ud af aktivt spil, takket være forbrug af den smule tangingrediens dagligt.

Jeg ved ikke hvor fra særligt de brune tangarter har den intelligens og ressourcer, der skal til, for at sikre det tangforbrugende menneske aldrig gør andet end gavn af sine bakterier/aldrig bliver bakterielt syg og er beskyttet mod skadevoldende svampesporer og virus.

Min erfaring er bare, at det virker og der er videnskabelige studier, der tilsiger det samme. Jeg har tidligere udførligt omtalt disse studier ;-)

  

Tang Thorkil studerer Tangmarken

Allerede siden dagen oven på nytårsaften 2014 var Tang Thorkil tidligt ude, for at se til det vildtvoksende tang.
Hvor langt afgrøden var fremme.
Den var god.
Nu er vi i begyndelsen af marts og afgrøden er endnu bedre.
Thorkil har gjort det til en god forretning, der vækster, at plukke, tørre, sortere, pakke og sælge hans produkter.
Det er endda lige før, det vokser ham over hovedet.
Men det er jo også meningen med Regeringens målsætning på feltet, det skal udvikle sig til fuldtidsarbejdspladser for en mindre hærskare af samme kaliber som Tang Thorkil :-)

Hvilke spørgsmål skal man til eksamen som tangstuderende kunne svare fyldesgørende på for at kunne blive certificeret tangplukker?

1: Hvad vil det sige at en bestemt tangtype er gammelkendt?

2: Hvordan forholder man sig fødevarejuridisk korrekt, såfremt man ønsker at forhandle en tangtype, der endnu ej er anerkendt af Fødevarestyrelsen/EU?

3: Hvad betyder det at noget er novel food?

4: Hvad er det anbefalede, daglig indtag af tang?

5: Hvor meget jod har det individuelle menneske brug for at indtage dagligt?

6: Hvordan kan det være Rød purpurhinde, Blomkålstang og Blæretang er anerkendt som værende gammelkendt af Fødevarestyrelsen?

7: Hvad hedder de enkelte familiemedlemmer af tangarten Fucus?

8: Hvordan kan det være at Ascophyllum nudosom hedder Buletang på dansk, når det kun vokser i det højere af norden, nord for DK?

9: Hvordan kan det være, at etniske danskere af gammel æt bør holde nalderne væk fra Sukkertang, Fingertang og det japanske Kombu samt KELP pulver fra nordnorge?

(Såfremt den anbefalede daglige tangmængde indtages ;-) 

10: Hvordan kan det være i norden boende mennesker af asiatisk afstamning udemærket kan tåle at spise arterne af Laminaria digitata?

11: Hvordan kan det være, det er en god ide at tørre og lagre tang?

12: Er det okay at bruge tang, man lige har plukket?

13: Hvordan egner tang sig til opformering af bakterier såsom coli? Såvel i tørret som våd tilstand?

14: Beskriv indgående de brune tangarters eget immunforsvar!

15: Beskriv mindst ti ting, der sundhedsmæssigt og vitalt gør sig gældende i almindelighed, når man dagligt forbruger den anbefalede tangmængde!

16: Hvordan forholder det sig med indholdet af bly, cadmium, uorganisk arsen og kviksølv i dansk tang?

17: Hvad er Fødevaredatabanken?

18: Hvordan kan det være Fødevaredatabanken endnu ej har udgivet eksakte ernæringsprofiler på de danske tangarter, der anvendes i konsum af befolkningen?

19: Hvad og hvordan sker der med miljøgifte ophobet i ens væv, når man forbruger den daglige dosis tang?

20: Hvordan kan det være Fødevarestyrelsen anbefaler at undlade daglig konsum af japansk Hijiki?

21: Hvordan kan det være Fødevarestyrelsen anbefaler at undlade dansk Sargassotang i maden?

22: Hvordan kan det være, at tørret tang på lager udvikler mere delikate aromastoffer?

23: Beskriv hvad det er der styrer forskellen på højvande og lavvande!

24: Hvordan kan det være, det er tangen der vokser på det laveste vand, der egner sig bedst til nordboere, der ingen tang har brugt i maden i mere end tusind år?

25: Hvilke statslige direktiver gør sig gældende for erhvervsmæssigt at plukke af tangen til offenligt konsum?

26: Hvordan formerer tang sig?

27: Hvem er tangforskeren Mary Cathleen Drew Baker og hvad betød hun for japansk tangindustri så meget, at de endnu fejrer hende som Havets Moder hvert år den 14. april, selv om hun døde sidst i 1950'erne?

28: Hvad er de eksakte forskelle på planteriget og tangrigerne, rød, grøn og brun?

29: Hvad lever tang af?

30: Hvordan kan det være, nordboerne holdt med den den 24.000 år lange tradition for at bruge tang i maden dagligt for 1.000 år siden?

31: Hvordan ville det japanske folk forholde sig, hvis man befalede dem at lægge deres spiselige tang på hylden til fordel for hvidt brød, bagt på italiensk hvedekorn?

32: Beskriv hvad Fucoidan er, hvor det kommer fra og giv et overblik over de virkninger for sundhed og vitalitet, det internationale forsker samfund allerede har afdækket!

33: Hvordan kan det være japanske soldater med voldsomt blodtab under anden verdenskrig kunne overleve, ved at få tangvand injiceret i mangel af blod af deres blodtype?

34: Hvordan kan det være, næringsoptagelsen optimaliseres transcendentalt, blot fordi man overholder den anbefalede, daglige dosis af tang i maden?

35: Hvordan kan det være, at den viden den engelske læge og forsker Eric Flemming William Powell udgav i 1968 med hans lille værk KELP The Health Giver aldrig er blevet taget alvorligt af andre end ganske få inden for den internationale lægestand?

36: Hvordan kan det være, at man samlet set spiser mindst 50% mindre, når der regulært er anbefalede dosis af tang med i hverdagsmaden ... og alligevel er bedre og længerevarende mæt?

37: Hvordan kan det være, det groft sagt er umuligt at være deprimeret eller på anden måde psykisk syg, når man overholder den anbefalede daglige mængde tang med i maden?

38: Hvad er den anbefalede daglige dosis af tørret tang til de forskellige grupper i befolkningen?

39: Hvad vil det sige at nutrienterne i tang er kolloide?

40: Hvad betyder blod/hjernebarrieren?

41: Hvorfor hedder Langfrugtet klørtang sit navn?

42: Hvordan finder du ud af, hvor det er bedst at plukke det vildtvoksende tang?

43: Hvad vil det fødevarejuridisk sige, at have styr på sporbarheden af det tang, du har plukket med salg for øje?

44: Hvordan finder du ud af, om havvandet dér, hvor du vil plukke, er rent nok, til at det er forsvarligt at sælge tangen til konsum?

45: Hvilke tidspunkter på året er det bedst at plukke tangen?

46: Hvordan opbevarer man sikkert tørret tang?

47: Hvordan bruger man sin Fødevareregion som erhvervsdrivende tangplukker?

48: Hvordan kan det være, du skal være autoriseret/godkendt af Fødevarestyrelsen til at drive firma på at sælge tang til konsum?

49: Hvor finder du al den viden, du overhovedet har brug for, når du vil bruge den anbefalede mængde tang i din mad hver dag???

50: Hvilke krav stiller Fødevarestyrelsen til rum, hvor der opbevares tang og pakkes til forsendelse?

51: Hvad er en risikovurdering fødevarejuridisk set og hvorfor skal du udarbejde eksakte risikovurderinger på al din omgang med tang?

52: Hvilken egenkontrol juridisk set er nødvendig i omgangen med tangen?

53: Kan vildtvoksende tang certificeres som værende økologisk og organisk?

54: Hvad vil det sige at plukke tangen på en bæredygtig måde?

55: Hvad stiller vi op med søvnige pirater, der vil være med i branchen uden at følge spillereglerne???

56: Hvordan kan det være, befolkningen i Okinawa Japan generelt set lever til de dør i en meget høj alder, med helsen & vitaliteten i fuld vigør?

57: Hvordan forholder det sig helt eksakt med indhold af radioaktivt jod i det tang, der fortsat importeres til DK fra Japan?

58: Hvordan bærer man sig ad med at dyrke tang i sin havejord?

59: Hvordan bar ferskvandsalgerne sig ad med at gå på land for millioner af år siden og konvertere til at blive planteriget?

60: Beskriv den aldrende, amerikanske tangforsker Jane Teas og fortæl, hvad hendes forskning har betydet for den kollektive bevidsthed om tangs egenskaber!

61: Hvem er den irske hudlæge Prannie Rhatigan og hvilken betydning har hun i nordeuropa for tangs rænæssance?

62: Hvordan kan det være, der for længe siden er udarbejdet eksakte ernæringsprofiler på det engelske Seagreens tangprodukter, når det først så småt er ved at komme igang i DK?

63: Beskriv den betydning Professor Ole G. Mouritzen har haft for at tage til sig at bruge tang i maden!

64: Hvordan kan det være at Søl tang ud fra en spinkel undersøgelse af et dværgart af det, betragtes generelt som så indeholdigt af kainsyre, det muligvis er farligt at konsumere det?

65: Hvordan forholder det sig i almindelighed med tang og giftighed? Er der noget, der er giftigt, hvad er det i så fald helt eksakt!!!

Lidt vildt at Lav klørtang allerede har produceret spore legemerne

I planteriget kender vi, frugterne med frø produceres i eftersommeren/efteråret.
Nu er det overgangen med februar og marts.
Hæ Hæ.
Tangriget er temmeligt meget foran. Fuldkommen anderledes livscyklus.

Havets forårstang er en fryd for øjet i et måltid ♥

Tang & Fisk går godt i spænd sammen

Af Fødevarestyrelsen autoriseret dansk tangplukker Thorkil Degn Johansson

Jeg har rigtigt meget længe gået inde i baghovedet og brygget på den kompetancegivende uddannelse til at være autoriseret tangplukker.

Nu er det ved at være dérhenne, hvor uddannelsens ti moduler kommer ud fra mine fingerspidser, mens de leger med tastaturet.

Det føles stort, at være kommen så godt fra land med at kunne ernære mig og mine af lige netop dét, jeg elsker aller højest i hjertet:

Netop plukket Blæretang blot blancheret få sekunder

Jo mere jeg sér på det her billede her, jo mere forelsket bliver jeg ved idéen om at plukke Blæretang og levere det til kokkene eller fiskehandlerne straks efter plukket.
Det er plukket samme dag, det er brugt. Blancheret i spilkogende vand få sekunder og der efter over i isvand.
Så får det dén kønne, lysegrønne farve.
Der er god bid i det, men ej mere end man kan tygge nemt.
Kontakt mig via Nordisk Tangs hjemmeside for aftale om levering :-)

Thorkil Tangkonsulent

Gennem snart ti år har jeg bygget så megen anerkendelse og respekt for min unikke indsigt i alt omkring Seaweed To Eat, jeg oftere og oftere får henvendelser på konsulentarbejde desangående.
Tidligere forærede jeg blot al min viden væk, begejstret jeg er ... men også fordi jeg kunne tillade mig det, fordi jeg havde en almindeligt, god indkomst, fra et helt andet fuldtidsarbejde ved siden af.
Det er kommen så vidt, jeg har så meget at gøre på tangfronten, jeg simpelthen ej tid længere har, til at passe andet arbejde også :-)
Jeg har derfor måttet frigøre mig fra mit hovederhverv gennem 7 gode år.
Det betyder én stor forandring i mit virke som tangcoach på mange måder. Fra nu og fremover giver jeg udelukkende mig selv for betaling til anstændig pris, i den udstrækning man pumper mig for nyttige, yderligere oplysninger end dé, man kan læse sig til i mine seriøst mange udgivelser om facetterne i tang.
Bare ring :-) Men forvent der lander en faktura til kontant betaling i din postkasse, efter nærmere aftale herom :-)

Hit med et Faktablad på Dansk Tang!

03.03.2014: Jeg er nød til at dementere dette indlæg efter dialog med en af de ansvarlige ved Danmarks Tekniske Universitet DTU FOOD, der står for udarbejdelsen af ernæringsprofilerne på dansk tang, der anvendes i konsum.
Det er alene jodindholdet, der i første omgang måles på her i 2014, hvilket man bedes have i baghovedet ved læsning af indlægget ;-)

Vi er mange, der er vilde med faktablad på nye fødevarer, før vi går ombord i dem. Vi forventer som en selvfølgelighed, der følger et med. 
Faktablad på dansk Blæretang, Lav klørtang, Langfrugtet klørtang, Savtang og Søl kan endnu ej fremlægges. 
Det er først i sin spæde begyndelse, at få udført de kostbare, videnskabelige analyser, der skal til, for at man kan udgive eksakt faktablad. 
Hæ Hæ ... de ansvarlige tænkte ... hvorfor skulle vi bekoste analyser på det danske tang, når der ingen var, der høstede det og ingen, der brugte det? 
Klart nok :-)
Det var først i 2012, parellelt med at Fødevarestyrelsen autoriserede den første, danske tangplukker ... undertegnede, at det kom i gang. 
Her er det i det mindste dokumenteret, at Blæretang m.h.t. bly, kviksølv, uorganisk arsen og cadmium ligger under grænseværdierne for det acceptable, ligesom indholdet af jod er målt, calcium, selen, zink, kobber, magnesium, jern og mangan.
Nu er Anita Dietz Tang så også kommet på banen og gør stort i at levere til restauranter og butikker til videresalg.
Så er DTU FOOD også væsenligt mere på dupperne med nu endeligt at få de nøjagtige ernæringsprofiler på tangarterne på plads.
Anita har simpelthen en aftale med DTU FOOD, at hun i fire forskellige sæsoner i dette år plukker lidt af de respektive arter og fryser det ned til at kunne analyseres. Så ... i 2015 engang kan vi nok forvente, at stå med faktablade på dansk tang i hænderne.
Har vi så slet ingen fakta på tang, ud over det nævnte?
Den engelske Tanggrossist Seagreens lagde ud i 1997 og er langt længere fremme med deres faktablade på de tre slags tang, de handler med: Ishavstang, Buletang og Lav klørtang. Seagreens har løbende haft samarbejde med de engelske universiteter om deres tang. 
Jeg er ved at oversætte Seagreens fakta materiale til dansk, som opgave jeg har påtaget mig for grundlæggeren af Seagreens ... Simon Bernard Ranger. 
Oversættelsen har jeg dedikeret en blog helt for sig selv
Jeg er endnu ej færdig, men har valgt at udgive det, som kan læses i linket.
Nedenstående illustration er så ej dansk tang, men rigtigt meget taler for at kunne antage, det danske tang har nogenlunde samme ernæringsprofiler, for så vidt, der er tale om nogenlunde samme slags tang. Simon skriver i dét, jeg allerede hár oversat, at den samme slags tang notorisk har den samme ernæringsprofil, uanset på hvilken kyst den vokser.

Min umiddelbare betragtning ved at studere profilen er en forbavselse over, at sukkerstofferne ... de såkaldt langkædede, slimede polysaccharider i tangen faktisk udgør mere end 50% af indholdet af et tørret gram.
Nok ved jeg da, der bliver ved med at komme gel ud fra det ubegribeligt længe, når det er ... men inden i hovedet på jeg selv, sætter det en del på plads, endda så meget af tørvægten er fibre/kulhydrater/langkædede sukkerstoffer.
Faktabladet fortæller, hvad der er i et gram af Seagreens tangpulver i kapselform, der er en blanding af deres tre produkter. 
Det kan man så selv studere.
I oversættelsen jeg arbejder på, vil det blive udredt på dansk også ;-)

Hvordan laver jeg tangmad til min kat???

At katte også har en længsel efter det velvære og den vitalitet, tang med i maden giver ... Hæ Hæ ... det kan man jo se på udtrykket den lille mis har, mens den opmærksomt iagtager kapslerne med pulveriseret Blæretang fra Naturdrogeriet, til salg mange steder efterhånden ♥

Det er nemt at åbne både dåser og kapsler og tømme indholdet over i en lille skål. Tilsæt godt med postevand, da mousse'en ellers bliver for tør for katten. Tangpulveret suger rigtigt meget vand til sig. Det brugte fiskeprodukt er Tun Mousse GOURMET GOLD, købt i Liva, vores lokale supermarked. Andre produkter er sikkert også velegnede.

Vores hankat Comet får to store teskefulde af gangen, serveret på hans fisketallerken.

Det har han nu i mange måneder været fuldkommen vild med. Han vil have det flere gange om dagen :-)
Hvad det giver ham, ud over forøget velvære og vitalitet? Tjah... Det er begyndt at være meget tydeligt at høre, når han kommer trippende på hans poter. Hans kløer er blevet stærkere. Indikerende han er uden for fare for skøre knogler. 
For øvrigt har han god brug for meget stærke, spidse klør, til at opretholde, hvad han betragter som hans domæne, hvor andre katte sådan set ikke er synderligt velkomne ... med mindre det går meget fredeligt for sig, som at ligge i hver sin krog nede i haven og nyde livet ♥