HVORDAN KAN DET VÆRE, AT DER ER NOGEN, DER MENER, SPISELIG TANG PÅ INGEN MÅDER PASSER IND I DANSK MADKULTUR???

Den unge mand på billedet hedder Jon Fuglsang. Han er Lektor ved Bacheloruddannelsen i Ernæring og Sundhed i København. Han bliver ofte interviewet af journalister, der har brug for at vide mere om de seneste trends inden for maden.

Der er en journalist ved navn Ann-Sophie Greve Møller.
Her omkring jul og nytår var hun i Asien og blev dybt forelsket i deres mange forskellige tangchips, der sælges over alt i store mængder. Så er hun kommet hjem til Danmark igen og savner et tilsvarende udbud. 
Som den journalist, hun er, går hun naturligvis på jagt: Hvordan kan det være Danmark er så tilbagestående med at integrere spiselig tang? Er der da slet ingen tegn på, at det bruges her i landet?
Naturligvis finder hun evidens for at der er en vis kultur for at høste tang til sig selv og bruge det i maden.
Men hun støder også på Jon Fuglsang, der citeres således i hendes artikel om det (Kristeligt Dagblad 11.01.2020 "Havets Bacon og smagen af Trøffel"):

Citatet er klippet ud og forstørret op af en amerikansk tangven, jeg har, der kan læse dansk og var over meget forbløffet over udtalelsen. Det var jeg mildest talt også selv. Mage til spand koldt vand i hovedet har jeg endnu aldrig fået på mine mangeårige bestræbelser, på at præsentere de forskellige slags tang, på en måde, der passer danske smagsløg perfekt, sammen med mad, vi traditionelt elsker at spise.

På Jon Dalgårds billede har han kniv og gaffel stukket i grisekød. På mit billede er det stege-/flæskeben, der er drysset med et prisvindende engelsk tangsalt, bestående af 50% buletang og 50% havsalt. 
(TWICE THE FLAVOR HALF THE SALT).
Det henrivende ved brug af det er, det mørner kødet endnu bedre, forstærker dets egen umami smag, er tilpas salt og smager på ingen måde fremmedartet af tang.

Seagreens havde 20 års jubilæum sidste år med at sælge tangflager i form af granulater til lande i hele verden. De har mange andre gode produkter, de driver grossisthandel på, med rigtig mange, især WEBshop forhandlere.
Det har Jon Fuglsang nok aldrig opdaget siden han tilsyneladende på et tidligt tidspunkt er stået helt af på, at tang skulle kunne være interessant at bruge i maden.

Een af disse Webshops er den her:
https://www.oceansofgoodness.co.uk/View-Products

Måske er det bare Jon Fuglsang, der har givet fuldkomment op med hans bestræbelser på at få tang til at passe ind i, hvad danskere traditionelt godt kan lide at spise ...
Han er jo også så ung og derfor måske ikke så opmærksom på, at især aldrende mennesker bliver særdeles nødlidende helbredsmæssigt, hvis de fortsat skal undvære det overflødighedshorn af helbreds hjælpende stoffer, der er i de forskellige slags tang. Jo tidligere man kommer i gang med det i 30'erne eller 40'erne jo bedre går det, helbredsmæssigt, socialt og mentalt. Men man kan også med fordel begynde i 50'erne, 60'erne, 70'erne, 80'erne og selv 90'erne.
Man må bare være velforberedt på, at jo længere man venter, jo længere tid tager det for de gode virkninger at indtræffe, fordi den gjorte skade tager længere tid at overvinde.
Man kan også roligt starte med at gøre det som spædbarn, men noget tyder på, at man skal være en selvhjulpen voksen person for at være så omsorgsfuld.

Det tager tid, at finde ud af, hvordan man skal bruge det der tang tilskud på en måde, der er så lækker i ens mad, at man har lyst til at blive ved med det.
Det bedste man kan gøre, er at gå i lære hos de mennesker, der er, der deler viden om at bruge tang i maden, så det også smager lækkert. Det kan man nemt gøre anonymt på internettet, for vi er nogen, der deler offentlige opslag om det på de sociale medier.
Ingen af os kan opretholde at bruge tang i maden på en måde, hvor smagen er ulækker, fremmedartet. 
Det bliver heldigvis aldrig til en vane.

Vane

lyder som noget

fra oldnordisk Mytologi.

Det er det måske også.

Det er kun dét

vi har for Vane,

der bliver

til noget.

Alt andet

bliver

ingenting til.

Men enhver vane

skal først skabes

af indehaveren

af den

♥ ♥ ♥

♥

Tangdrys Irish Seaweed Blend from the Irish SEAWEED KITCHEN ♥ ♥ ♥

Doktor Prannie Rhatigan er på verdensplan en nulevende legende. Det unikke ved hende er, at hun er opflasket med tang i kosten. Hendes far var også læge, bekendt med de helbredsmæssige fordele ved at forebygge de mest almindelige sygdomme, ved at få den rigdom der er af mineraler og vitaminer i tang. 
Jeg mødte Prannie til Professor Ole G. Mouritsens Tangkonference i august 2010. Skæbnen ville, at vi kom til at sidde ved siden af hinanden på tilhører stolene. Vi vidste med det samme, vi har en kemi sammen der er optimalt på bølgelængde. Lige siden har vi været i kontakt og på forskellige måder hjulpet hinanden med kampagnen om at få flere mennesker til at bruge tang i maden.
Læg mærke til den store bog Prannie står med på billedet slået op. Sådan stod hun mens hun blev filmet af fjernsynet og skulle forklare om hendes mesterværk kogebogen Irish SEAWEED KITCHEN. Jeg stod bagved pressefotografen og tog billedet.

Bogen er ALT der er værd at vide om at bruge tang i maden. Det  bemærkelsesværdige er, at langt de fleste af opskrifterne kommer fra 192 forskellige irlændere, der hver for sig får lov til at præsentere, hvordan de bruger tang i deres madlavning. Det er kun 90 af opskrifterne Prannie selv står for. Bogen udkom i 2008 og har dannet så meget kultur for at bruge tang i maden, det er ganske grænseoverskridende.

Naturligvis hører tang også hjemme i Julen ... men hvordan skulle man lige gøre dét? I efteråret 2018 udgav Prannie en kogebog om det Christmastide by the coast.
I løbet af tidlig 2019 fik den bog så meget bevågenhed i hele verden, at Prannie endte med at blive nomineret i den Kinesiske konkurrence Best WORLD GOURMAND. 
Prannie vandt 1. præmien.

Det var Prannie der først gjorde mig opmærksom på, at en mulighed for at komme endnu længere ud til folket med tangbudskabet er, at anbefale det bare som drys på den mad, man spiser i forvejen. Den tanke var jeg med på fra dag 1. Men det er først nu, jeg rigtig gør kampagne på det. 
Prannie havde i mange år puslet i hovedet med en i sig selv bedst velsmagende sammenblanding af forskellige drys af tang. Hun kom til sidst ud med et mix af både røde, grønne og brune tangtyper. Bedste variation på markedet.

Tidligt i processen havde jeg æren af at være prøvesmager og kunne kun sige god for. Det helt fede ved det tangdrys er, det kommer hjem i en plasticpose med 250 gram, man selv fylder på sin beholder, der helst skal være lysafbrydende, da lys får de grønne tangtyper til at falme. Der er som ses i Webshoppen også mindre dåser, man kan købe gerne flere af på én gang:

https://irishseaweedkitchen.ie/irish-seaweed-kitchen-shop/

Tangdrys fra Gourmet Tang ♥

Gourmet Tang er Danmarks ældste tangfirma. Enkeltmandsvirksomhed drevet af Poul Erik Nielsen, den modne Herre til højre i billedet. Jeg havde ham og hans daværende produkter med i min Tangbod til FOOD Festival i Tangkrogen i Århus i 2012. Poul Erik kalder sig selv Agronom og Tangpusher. Han høster ikke selv det tang, han handler med. Produkterne importerer han fra Irland og Island.

Prøv at se på produkterne han handler med i hans Webshop.
Det meste af det er tørret tang i hele stykker. Det kan man også udmærket bruge i sit køkken, men i den her historie er temaet jo altså Tangdrys, det er nemt og bekvemt bare lige at drysse på hvilken som helst mad.
I sektionen med produkter fra Irske Connemara Organic Seaweed er der en pose med DULSE FLAKES. Det er flager af Søltang og 350 kr. for 500 gram er relativt billigt. 
Emballage og etiketter gør Poul Erik ikke mere end højst nødvendigt ud af. Det synes jeg er okay. Det er blevet moderne at vælge en vare ud fra, hvor smukt den er pakket ind. Det kan jeg ikke helt følge med til. Jeg går efter de større mængder til lang tids daglige forbrug. Sådan en pose der kan man jo bare fylde i sin egen dåse lidt af gangen og have ved hånden, hvad man skal bruge.

Der er fri levering ved alle køb over 300 kr. Levering sker til nærmeste GLS-pakkeshop. Der betales enten med direkte bankoverførsel eller med betalingskort.

Kunne det være fedt hvis ens nærmeste supermarked havde et større udvalg af Tangflager? Det kunne det da. Men vil man have sådanne flager i sin husholdning i dag, er der nærmest ingen vej uden om brug af Webshops. Det er der jo så heldigvis også mange, der har lært at finde ud af. I 2012 i Tangkrogen var der rigtig mange, der stod af, ved tanken om, at man ikke bare lige kan købe det ved sin nærmeste købmand.

Sjøsaker Seaweed TEKSLO SEAFOOD ♥

Som ses er produkterne Norske. Det er 3 gutter, der er stået af fra olieindustrien. De har omskolet sig selv til at være tangplukkere og forhandlere. 
Jeg har undret mig over, at firmaet bruger to navne. Både Sjøsaker Seaweed og TEKSLO SEAFOOD. De hører hjemme i Steinsland, der ligger i den yderste skærgård vest for Bergen. Jeg har lidt af en forkærlighed for det sted, fordi jeg plukkede tang dér i 2013 og -14. Runar Trellevik fortæller, at navnet Tekslo kommer af, at de foretrækker at plukke tangen ved den øde ø Tekslo, der ligger længere vest på ude i Norskehavet.
I april 2018 lavede NRK en udmærket fjernsynsudsendelse om dem, det stadigvæk er muligt at se, hvis man interesserer lidt mere for, hvem de er og hvordan de griber tingene an.
(Vær opmærksom på, at indslaget har pludselige mellemrum af helt andre historier...)

Set fra venstre mod højre er de første 2 glas decideret tangdrys. Jeg har spekuleret på, hvorfor de har valgt at levere produkterne i krydderikværne, når drysset allerede er kværnet ... Det er muligvis for at signalere, at det er lige så nemt at bruge det, som det er at krydre sin mad med salt og peber ... For mange Nordmænd er det stadigvæk nyt og fremmedartet at bruge tang i maden og så må man jo som iværksætter finde på noget, der skaber associationer.

Det første glas fra venstre er ren Søltang i 2-3 millimeter store flager.

TARE MIX er en blanding af 4 forskellige slags tang (Tare er bare et andet Norsk navn for tang): Fingertang, Sukkertang, Vingetang og Søltang i flager af samme størrelse.

Det tredje glas TARE SALT består af 85% havsalt og 15% af noget der minder om Fingertang ... Stortare. Det kan bruges som salterstatning.

De to sidste glas er for dem, der er vild med smagen af chili. TACO KRYDDER er et traditionelt tacokrydderi tilsat 12% Søltang.

FLAMMEHAV bygger på det Japanske koncept Furikake. Der er Stortare i, men det er uoplyst i hvilken mængde. Resten er sesamfrø og havsalt.

 I Norge forhandles produkterne allerede i flere af REMA 1000 butikkerne. Den dag kommer måske også i Danmark, men indtil da er det Webshoppen der er muligheden, for at sidde i sofaen og købe det hjem.  Når du ser de Norske priser, så tænk lige over, at en Norsk krone = 76 Danske ører p.t.
Personligt ved jeg ikke lige, hvad jeg skal bruge de der krydderiglas til. Det er tangdrysset jeg vil have fat i. Så jeg kunne godt finde på at forhandle mig frem til at købe så og så meget af det drys i løs vægt og så opbevare det i en dåse i køkkenet eller på spisebordet. Vælger man at få det købte bragt hjem af DHL Express med Track & Trace på, kommer det meget hurtigt og man har fuld kontrol over, hvor varen befinder sig hvornår. Jeg har også prøvet med PostNord. Det var ikke så heldigt. De sendte et brev om told, jeg skulle betale for indførsel til Danmark, men det brev druknede i papir reklamer i postkassen og så blev pakken sendt tilbage til Norge.

MYSTERIUM: HVORDAN KAN DET VÆRE AT NORSKE VITALIA TAREMEL (Tangmel) FORSVANDT FRA MARKEDET EFTER STOR SUCCES I 2 ÅRTIER???

Det er rigtig svært at læse, hvad der står med små bogstaver i annoncen, der er fra 1954. Derfor har jeg valgt at skrive, hvad der står med større bogstaver og oversætter samtidig fra Norsk til Dansk ... i fald der er læsere, der har svært ved at læse Norsk.

"Den kendte finske geolog, professor Väinö Auer udtaler ifølge Aftenposten 19.01.1954 at jordens befolkning trues af degeneration på grund af alvorlige mangler hos mennesker, dyr og planter, som skyldes jordens fattigdom på visse stoffer.

EN GUDEGAVE FRA HAVET
Også DE behøver de stoffer havets planter indeholder, men som vores ernæring ellers er yderst fattig på. Millioner af mennesker i Østen spiser taremel dagligt fremstillet af havplanter. (I Norge betyder tare tang, der vokser på bunden af det dybere hav, mens tang for dem er det tang, der vokser på det laveste havvand). Asiaternes enestående vitalitet, ungdommelige udseende og friske hud, regner mange som det bedste bevis for tareplanternes betydning. Ikke uden grund anbefaler en af Norges førende skønhedspleje eksperter, at man dagligt bør spise VITALIA TAREMEL eller TARETABLETTER. Flere og flere kvinder og mænd, børn og unge begynder at forstå hvor vigtigt det er at bruge denne gudegave som havet skænker os i form af VITALIA TAREMEL. Mange som har brugt VITALIA TAREMEL noget tid er begejstrede for dette epokegørende naturprodukt og anbefaler ivrigt alle andre at begynde med det. Ikke uden grund anvendes tare i dag af mange idrætsudøvere og mange Amerikanske ejere af væddeløbsheste giver hestene dagligt tilskud af Norsk taremel for at opnå de bedst mulige resultater. Der er derfor gode grunde til at VITALIA TAREMEL bør indgå som et vigtigt led i den daglige kost. Har man først fået øjnene op for en rigtig kosts betydning for trivsel og arbejdslyst, så vil man næppe undlade at give VITALIA TAREMEL den naturlige plads i den daglige kost som det retteligen fortjener.

Derfor bør hele familien hver dag i året

sommer som vinter tage en teskefuld

grovmalet eller finmalet

VITALIA

TAREMEL

sammen med lidt vand

eller saft eller som

krydderi i maden

eller tage nogle få

delikate

VITALIA TARE-TABLETTER.

Fås hos apotekere

og købmænd".

Hæ Hæ ... den får bare hele armen den der markedsføring.

Jeg har lavet rigtig meget research på den her sag.

Grundlæggeren af VITALIA

var Nordmanden Ørnulf

Thorbjørn Myklestad.

Han må have været en velhavende forretningsmand for det ligner helsides annoncer i de Norske dagblade og han fik endda denne meget søde videofilm stablet på benene:

På en måde er det helt surrealistisk. I mere end ti år har man sagt om tang i maden i Norge, at det er Fremtidens Mad, sådan engang ude i 2050, når vi formentlig er så mange mennesker, at man er nødt til at tage nye fødevareemner op.

Men det her handler altså om et meget populært fortidigt Norsk kosttilskud og i dag i nutiden er der rigtig mange Nordmænd, der meget ihærdigt arbejder for, at Tang & Tare er nutidens kosttilskud, der kan tilsættes til uanset hvad for noget mad. Her smelter fortid, nutid og fremtid sammen i ét.

Hvordan kunne det gå til, at Ørnulf Thorbjørn Myklestad var så langt fremme allerede i 1954? Det har at gøre med, at Nordmænd altid har været meget kreative i svære tider, hvor der er mangel på alle mulige fødevarer. Under 2. verdenskrig udkom der flere Norske bøger, der gav anvisninger på, hvordan også tang & tare kan indgå i kosten.

Myklestad havde læst en af dem.

Tang og Tare

som vitaminkilde -

Kur mod mangelsygdomme

hos mennesker, husdyr

og planter 1943.

Myklestad må have været en meget visionær forretningsmand. Selv i dag er det sådan, at langt de fleste helbredsmæssige lidelser i virkeligheden blot er mangelsygdomme. Kroppen reagerer sygt på at få for lidt af livsvigtige mineraler, vitaminer m.m. som er til stede i overflod i tang og tare. Så kunne han se et kæmpe marked. Og som vi har set i hans annoncer var han en meget dygtig agitator. I dag ville den Norske Fødevarekontrol nok have nedlagt forbud mod hans agitation, fordi han i den grad lavede anprisninger af hans produkter.

Hvad var det for noget tare, der var i Myklestads produkter og hvor fik han det fra?

Når han både havde produkterne ude hos købmændene og apotekerne, så må der jo have været tale om tonsvis. Det har en enkeltperson ikke høstet selv, malet ned til granulat og endda fyldt på kapsler. Det var Stortare han brugte. Hvor kunne han købe sig til det i så store mængder?

Prøv at se på den her hjemmeside:

https://www.stortare.no/tarehosting.html

Tang Firmaet der linkes til, er i dag på andre hænder, men blev oprindeligt udviklet af Nordmænd for at udvinde Alginat til al mulig medicinsk og industriel brug. Firmaet er mere end 100 år gammelt. Når de har udvundet alginaten af stortaren så har de kæmpestort restprodukt. 

Jeg kan jo ikke vide det med sikkerhed, men jeg antager, at Myklestad simpelthen har tilbudt at bortskaffe denne tang for en billig penge og det har de så sagt JA til, fordi de alligevel skulle af med det som det 'affald' fra produktionen, det var. 

Første gang jeg holdt et offentligt foredrag om Tang for en stor folkeskare var for 10 år siden. Der var en ældre kvinde i forsamlingen, der kort fortalte om en jævnaldrende veninde der i 60'erne indtog Vitalia Taremel. Kvinden sagde: "Hun blev uhelbredeligt syg af det, fordi der var alt for meget jod i. Hvorfor skal vi så igen spise tang"? Det kunne jeg ikke svare på dengang. Det kan jeg først i dag. Men noget tyder på, at der efterhånden var så mange mennesker, der fik det dårligt af Vitalia produkterne, at Fødevarekontrollen simpelthen greb ind og forlangte produkterne fjernet fra markedet.

Danske NATUR DROGERIET har indtil for nylig haft et produkt tilsvarende VITALIA på markedet.

Læg mærke til, at der står på dåsen: "Anvendes sparsomt (ca. 25 mg pr. dag), da jodindholdet er højt". 25 milligram er så lidt, at det kun kan vejes af på en elektronvægt, som ingen almindelige husholdninger har. Det svarer måske til køkken begrebet 'en knivspids', men hvem kan håndtere det nøjagtigt?  

Jeg havde nogle samtaler med den nu forhenværende Direktør for NATUR DROGERIET. Han fortalte mig, at Fødevarekontrollen jævnligt var på nakken af ham, for at få ham til at fjerne firmaets tangprodukter. Det ville han bare ikke, fordi der er så meget godt i tang.

I dag har den nye CEO for firmaet dog fjernet Taremel. I stedet har firmaet udelukkende pulveriseret Blæretang på salgslisten også i form af kapsler. Det giver god mening, fordi jodindholdet i Blæretang i en dagsration på 5 gram (en teskefuld) er nok til at give et menneske jod nok, uden nogen risiko for at få for meget. Blæretang har også den fordel for en forhandler, at det er accepteret af Fødevarestyrelsen.

Summa sumarum: Vitalia Taremel forsvandt formentlig fra markedet, fordi der var nogle mennesker, der fik det dårligt af det.

Skal man så slet ikke indtage tangtyper, hvor der er allermest jod i? Der taler vi om Sukkertang, Fingertang, japansk Kombu Tang o.a. 

Det er simpelthen udelukkende et spørgsmål, om ens nyrer er normalt fungerende eller ej. Optimalt fungerende nyrer udskiller jod, hvis man en dag har fået mere end kroppen har brug for. Så er der jo ingen grund til at bekymre sig om noget og det er hammer nemt at finde ud af, om ens nyrer udskiller godt nok. Det er bare en lille blodprøve hos lægen og så får man svar den næste dag. Hvis nyrerne har en forringet evne til at udskille, så er det en rigtig god idé, kún at spise lidt tang, hvor der i hvert tilfælde ikke er mere jod end det, kroppen skal bruge dén dag. Det er så de forskellige slags Blæretang, Noritang, Purpurhinde, Søl Tang og Vingetang. 

Det er også godt, lige at huske på, at den eneste måde at få jod nok, det er tang. Man bliver rigtig meget dårlig af at få for lidt. Hjernen går simpelthen i stå/i dvale. 

Er man i tvivl om, hvor meget jod man har brug for at få hver dag, så læs og studér den her tabel fra WHO:

Alt i intervallet fra minimum til maksimum er fint, mens det er meget kritisk at få mindre end minimum.

ENDELIGT TAGER GRØNLAND ANSVAR FOR AT GØRE VIRKSOMHED PÅ SALG AF KONSUMTANG ♥ ♥ ♥

Billedet forestiller

Business Develop Manager,

Royal Greenland

Havbiolog Nikoline Ziemer.

Det er oplagt, det er koncernen Royal Greenland der går ind og tager ansvar. Nikoline har siden 2015 forsøgt sig med at få Vingetang og Sukkertang til at afgive og dyrke deres sporer. Dyrkningsforsøg er lykkedes så fint for hende, at hun har visioner i hovedet om produktionen af rigtig mange tons.

Jeg har rost Nikoline for at have et overmåde intelligent koncept ved at dyrke tangen i stedet plukke af det vildtvoksende. 

En af hendes begrundelser er, det er meget tidskrævende, at rense det vildtvoksende for algevækster og de helt op til 260 smådyr, der har deres liv i det. 

Disse smådyr er en absolut forudsætning i fødekæderne for livet i havet. De bør have lov at leve deres liv i fred for tanghøstere. 

I havet er der i forvejen stor nok konkurrence om at komme til fadet af tang blandt søpindsvin, søstjerner og andre væsner, der elsker at gnave i rå tang.

Fælles for alle disse væsner er, at de har foreløbig ingen interesse for det Vingetang og Sukkertang, der hænger nedad i havvandet ovenfra. Så er der ej alle de der sorterings- og rensnings opgaver LOL ...

Det er fuldt moderne, bæredygtig virksomhed at tænke så biologisk ind i tingene. Korea og de andre store Havhaver har vist, der kan dyrkes uendeligt mange tons i anlæg, der er er store nok.

Jeg ser rigtig meget frem til, at jeg sammen med de andre af Royal Greenlands produkter i mit supermarked også kan vælge Vingetang og Sukkertang.

Hvad nu hvis tangtypen Fedtmøj kan bruges som noget lækkert i maden?

Den 5. Maj 2019 kom jeg hjem fra Korsør med noget Blæretang, der viste sig at være overbegroet af brunalgen Fedtmøj. Normalt lader jeg sådan noget være og finder noget andet, hvor der ikke vokser Fedtmøj på.
Det var et Tangarrangement jeg havde været med til.
Al min opmærksomhed gik til at svare på spørgsmål fra deltagerne. Derfor fik mit eget lille pluk for lidt opmærksomhed. Jeg fik det heller ikke skyllet godt og grundigt i havet. Det var bare pluk, ned i spanden og hjem og tørre det.
Da det gik op for mig, jeg havde fået mere Fedtmøj med hjem end Blæretang, tænkte jeg først ØV. Så må det jo bare blive til gødning i haven. 
Jeg fik en vild ide. Hvorfor ikke undersøge om der er et kulinarisk potentiale i Fedtmøjet? Jeg lavede research på, om der er nogen, der har forsøgt sig med at bruge det i maden. Det ser ikke ud til at være tilfældet. Men jeg kunne da lære, at Fedtmøj er to små brunalger ved navn Almindelig vatalge ... Ectocarpus siliculosus og Dunalge ... Pilayella littoralis og at de af videnskaben er grundigt analyseret, dog heller ikke som menneskeføde. Øgenavnet Fedtmøj har fiskerne givet det, fordi det er irriterende for dem, at det vokser så flittigt på deres ruser og garn.

Jeg kan godt se, hvad det ligner, der ligger på coveret til min Smartphone. Det er det bare ikke. Det er Fedtmøj, der er tørret helt ind.
Jeg tager mod til mig og smager på ganske lidt af det.
Jeg bliver MEGET FORBAVSET over, at det umiddelbare smagsindtryk er SØDME næsten Stevia agtigt.
Næste sanseindtryk er: OMG der er meget af aminosyren Tryptofan i det her.
Jeg blev hvad jeg kalder FØDEVAREHØJ fordi Tryptofan i mit velregulerede fordøjelsessystem meget hurtigt bliver til milde doser af Serotonin, Dopamin og Endorfin.
Jo jo. Så er der sikkert også en rigdom af de andre aminosyrer i det, så som Glutamat, UMAMI stoffet.

Jeg prøvede på at lave en chips ud af det, ved at stege lidt i olie. Den søde smag forsvandt og jeg kunne konstatere, at der er uhyggeligt mange sandkorn i det. Jeg må afsted og finde noget mere, jeg kan sørge for at rense fuldkomment for sand, inden jeg tørrer det.
Jeg tænkte: "Mon ikke jeg kan koge alt det sand ud"?

Med havsalt lavede jeg en saltopløsning i vand, svarende til saltindholdet på plukkestedet. Jeg kunne godt koge noget sand ud, men ikke det hele.
Dunalgerne fik en mørkegrøn farve og smagte som om det var spinat. Mærkeligt nok.
Kogevandet blev meget orange. Sikkert fordi der lige som i Sukkertang og gulerødder er meget caroten i.
Hvad skulle jeg nu gøre?
Jeg besluttede mig for at lave en suppe fond af kogevandet.
For også at få alle sandkorn fjernet lod jeg vandet dryppe af i et kaffefilter.

Jeg blev betaget af den gyldne farve af min fond og meget forbløffet ved at smage på den. Det er den mest smagfulde fond, jeg endnu har smagt, med en lækker cremet konsistens som om der var fløde i, hvad der jo ikke er. Jeg formoder, at det er polysakkarider i Dunalgerne og Blæretangen der giver denne konsistens. Jeg satte fonden i køleskabet til næste dag.

 Dagen efter kørte jeg til Fiskehandleren og købte filet af rødtunge. Jeg ville lave mig en fiskesuppe på min fond.
Den er meget simpel. Det er bare et forårsløg, fonden, en lille smule safran, fennikel, dildfrø og fisken skåret til mindre stykker.
Jeg har aldrig før spist så velsmagende en fiskesuppe.
Noget tyder altså på, at der er et kulinarisk potentiale at komme efter i "Fedtmøjet". Nok lidt lige som Klodshans, der kunne lave noget lækkert til Prinsessen ud af ingenting.
Eksperimentet skal naturligvis prøves igen for at se om resultatet er det samme.

Inden jeg gik i seng samme aften tænkte jeg: "Det er sgu da spændende at se, om jeg er levende i morgen, eller hvad"?
Det er jeg og der er ingenting, der tyder på, at der skulle være noget giftigt i Fedtmøjet.

Jeg har gemt det afkogte Fedtmøj og Blæretang. 
Foreløbig beholder det sin mørkegrønne farve og smagen af spinat er fortsat til stede. 
 

Havbiolog Dr. Inez Linke - O'well - Ocean Wellness - OceanBasis Hudprodukter

Jeg fandt denne artikel i foråret 2008. 
Jeg var kommet godt i gang med at bruge Tang i maden og at opleve de positive virkninger af det. 
Jeg var nysgerrig efter, hvad andre mennesker gør med det. Jeg fik en aftale med Inez Linke om at besøge hendes hudpleje virksomhed på havnen i Kiel og tog afsted i april samme år. 

OceanBasis driver Tysklands første Tangfarm i havet ved Eckernförde. 
Planchen fortæller historien om, hvad det går ud på. 
Fortvivl ikke over at være ude af stand til at læse den tyske tekst Was, Wie, Warum, Wo og Und, for den viden deler jeg jo i resten af denne artikel.

Billedet viser en model af den tidlige men endnu eksisterende Tangfarm Inez Linke fik etableret på 6 meters dybde i havet ved Eckernförde i Tyskland. 
Det ses at Sukkertangen vokser på liner. 
Babyer af tangen podes på linerne i deres laboratorium om efteråret, sættes ud i havet og bliver fuldvoksne i løbet af vinteren. 
Ohøj Skipper ... hvad kan vokse i havet, mens det er aller mest koldt? 
Jo tak. 
Det gør tangen allerbedst.

Det høstede Sukkertang fyldes på vin gærings balloner. Firmaet har forsket grundigt i, hvordan de udvinder de særligt rige forekomster i Sukkertang af velgørende komponenter uden at skade deres bioaktivitet. De ekstraherer simpelthen det hele og tilsætter det til diverse hudcremer i afbalanceret form.

Det umiddelbare produkt er en Tangvin, der ses i flaskerne til højre. Pudsigt nok forbød den tyske Fødevarekontrol, at det skulle hedde Tangvin. I stedet påbød de navnet Alkoholhaltiges Getränk auf Algenbasis.
Det er lidt lige som at Ulrik Maki Lyberts Lakridstang ikke må hedde, hvad det gør på grund af Fødevaremyndigheden i Grønland, men gerne må hedde Tang a lá kris.
Som producent tilpasser man sig jo sin Fødevarekontrol.

Det lykkedes mig at få et par flasker med hjem af den gode Sukkertangsvin.

Denne ene flaske har jeg brugt som ingrediens i en styrkende mikstur i tilfælde af influenza og forkølelse. 
Det består af ½ sukkertangvin, ½ ahornsirup og blomster af mælkebøtte. 
En stor tsk. fuld røres op i kogt vand. 
Det virker til at gøre det nemmere for immunforsvaret at opdatere sig over for de nye mutanter af influenza virus, vi får ind over i hver ny vintersæson.

Den største flaske forærede jeg til Professor Ole G. Mouritsen i anledning af receptionen på hans Mesterværk Tang Havets Grønsager, hvor jeg naturligvis var inviteret.
Jeg syntes jo, jeg burde forære et eller andet helt specielt. 

Så springer jeg lige et stort skridt i min oprindelige artikel, for det mest interessante er jo ikke, at man kan lave vin af tang, men at man kan lave hudprodukter af det, der helbreder enhver hudlidelse bedre end alt andet.

At Sukkertangsvinen brugt som basis for hudpleje produkter er regenererende for huden, er mere end blot en påstand. 
Dermatitis atopica er ifgl. Klinisk ordbog, 16. udgave, side 293, første afsnit kronisk børneeksem, mange voksne også lider under, i familie med astmatisk eksem og psoriasis. 
Ocean Basis har haft forskere på Universitetet i Kiel til at teste deres produkt, holdt op mod kortisonsalve. Tangolien og -cremerne giver en væsentligt bedre lindring til den lidende hud og er fuldkommen fri for kortisons uheldige bivirkninger. 

Det er også vigtigt, at notere sig, at Inez Linke og hendes Ocean Basis lever i bedste velgående her i 2026, 18 år senere. Prøv bare at studere, hvad der findes af produkter og viden på hjemmesiden lige nu:
http://www.oceanbasis.de/en/ocean-cosmetics/products/

♥♥♥

♥

Vidnesbyrd om Blæretangsfamiliens milliarder af år gamle formeringsmetode ♥ ♥ ♥ ♥ ♥

Det mest troværdige bevis for, at familien af Fucus tangen er så overnaturligt fantastisk på alle måder er, at familien har fuldkomment opretholdt sin integritet med hensyn til hvordan reproduktionen foregår lige siden tidernes morgen for milliarder af år siden, hvor de første mikroalger opnåede evnen til at blive til de makroalger vi kender som Seaweed eller Tang.

Der er ingen andre levende ting, der kan fremvise en så intakt væren sig selv. 
Groft sagt er alt andet oprindeligt muteret til ukendelighed.

Billedet viser hvordan Fucus serratus (Savtang) formerer sig selv.

Mens jeg havde brug for at plukke meget tang effektiviserede jeg det, ved at nøjes med at tage afsted ved tiderne for fuldmåne og nymåne, hvor det er nemmest tilgængeligt uden at dykke eller wade ud på dybt vand. 

Derved snublede jeg over en Svensk Professor ved navn Lena Kautsky, der gennem mange år har bevidnet Blæretangsfamiliens reproduktion. 
Hun lærte mig, at det er månen og solen, der styrer fødslerne af tangbørnene. 
Deres magnetiske kraft kan hæve og sænke havoverfladen og når de sænker den mest muligt er det fuldmåne eller nymåne. 
Det kan forudses i det pågældende års månekalender.

Lige op til fuldmåne i sommer månederne er månens kraft så stærk, at den lige som veer i en fødsel gør det, åbner op for tangens livmoder, så babyerne kan presses ud.

Fordi jeg var afsted på Tanghøst til fuldmåne tid et år, lykkedes det mig at fotografere det indledende billede, der dels viser savtangens livmødre mere eller mindre har åbnet sig, mens der i andre mødre er ved at blive presset de små orange babyer ud, der bærer det genetiske materiale til at blive til fuldt udvoksede vækster, der selv ejer evnen til mere reproduktion.

Et andet bevis for Blæretangsfamiliens reproduktionsevne er, hvad der sker, når en 'arm' af tangen bliver revet af i det hårde liv i havet. 
Jo. 

Ud af såret vokser der mangfoldige nye vækster, der hver for sig bærer potentialet til at blive fuldt udviklede vækster.
Det billede lykkedes det mig en anden høstdag at skyde efter mange gange at have observeret noget tilsvarende.

Maleriet skildrer, hvordan meget ung Savtang ser ud.

Jeg hygger mig meget med at den Savtang, der voksede i Vikingetiden er den fuldkomment samme, som der vokser i dag.

Jeg hygger mig endnu meget mere med at Savtangen er mindst lige så gammel som Kong Neptun og hans Havfrue.

Det siger næsten sig selv, at noget, der er så levedygtigt, har noget overnaturligt godt at tilføre menneskets DNA-system.
Jeg vil sige, menneskets DNA er for sin optimale udnyttelses skyld, designet til dagligt indtag af små mængder af de tangtyper, der bliver forhandlet.

Det humane DNA er på uhyggeligt mange måder degeneret så langt væk fra sit oprindelige billed design, at det skriger til himlen.

Fra dag 1, der startes med at revitalisere ens DNA ved hjælp af tang i maden, begynder der at ske gode forandringer. 

Det fede ved de forandringer er, jo længere man fortsætter dagligt med det tang i maden, jo mere kommer man op at køre i den processor og RAM nervesystemet er.

En menneskelig processor helt uden tang svarer til cirka 16 Megabyte Ram. Med tiden man har tangen med i maden dagligt hedder opgraderingen 32 Megabyte Ram ... 64 ... 128 ... 256 ... 512 ... 1024 ... 2048 ... 4096 ... 8192 ... 16384.

Det er forskelligt, hvor lang tid der går, med at tage kvantespringet fra det ene RAM level til det næste.
Men sikkert er det, at når RAM har integreret 8192 så udnyttes alle gode evner i mennesket optimalt i alt.

Når man når 16384 er man en engel, der kan overkomme meget mere, end man har brug for at gøre for sig selv.
Det er dertil jeg er kommet.

Hvordan mon 32768 bliver???
For ikke at sige 65536 eller 131072 eller ...