Tang Havets Guld

Tang er blevet omtalt som havets guld. Det er det på mange måder. F.eks. som her hvor den nedstigende sol skinner igennem Laminaria arterne Sukkertang og Fingertang. Det gyldne lys det stråler med er bare så dejligt at iagtage.

Ernærings- og sundhedsmæssigt set er det uden tvivl sin vægt hver i guld. 

Så meget koster det dog slet ik'.

Prisen på verdensmarkedet bliver bevidst holdt nede for at alle kan være med.

1.000 kr. for et kilo ville være voldsomt meget, hvis det var kød vi talte om.

1.000 gram af tangen på billedet er imidlertid nok til en person i minimalt 500 dage i rap, maksimalt 1.000 dage. Er det dyrt?

Se her en lille video om at rense det for sand og hænge det til tørre:

http://www.youtube.com/watch?v=hzSuHH-xPjM&feature=g-upl

Jeg er også startet på en reportage om alle de her 14 dage, hvor jeg har socialt samspil med folk om at høste tang, selv om jeg også gør det på egen hånd:

https://picasaweb.google.com/116444972314790300169/TanghStningsdagePaDjurslandMaj2012

Forbløffelse over laminariatangs tørrings egenskaber

Her på dag 1 var det Laminaria dag, da det var blæsende og med bølger ind over om end det var lavvande. Jeg sankede i strandkanten hvad Moder Hav havde skyllet op, det var lige til at ta'.

Jeg høstede det i formiddags. Hængte det op under et hjemmelavet sejldække i eftermiddags. Her efter at have vasket op fra aftensmaden og ryddet op er det allerede 50% indtørret, også selv om det kun har hængt til tørre nogle få timer.

Ved en temperatur der er væsenligt under 20 grader.

Altså er det også koldt tørrende ud over at være koldt voksende... :-)
Det er jo helt vildt knap nok til at forstå...

Åbent brev til Statsminister Helle Thorning-Schmidt

Kære Helle Thorning-Schmidt.                                     Kolding, den 25. april 2012

Jeg skriver til dig i anledning af, der igen er åbnet mulighed for fremsættelse af anmodning om ministerforetræde. Du kan betragte det her skrevne som en sådan anmodning.

Emnet for min henvendelse er en påstand om, at indholdsstoffer i tang kan være en hjælp for mennesker, der får deres Hippo campus invalideret af at have for meget af stresshormonet cortisol i kroppen. Det lyder måske umiddelbart længere ude i hampen end tilforladeligt er. Men faktum er, jeg selv er diagnosticeret som havende PTSD og at jeg til fulde opretholder min erhvervsevne i stedet for at være førtidspensionist. Jeg har en begrundet formodning om, at dette kun lader sig gøre fordi jeg dagligt indtager tang i en meget behersket mængde. Jeg skal ik' ku' si'e hvilke komponenter det præcist er i tangen der udøver neurogenese på stamcellerne i min Hippo campus, således at jeg hver morgen vågner med friske neuroner til erstatning for de, der dagen i forvejen gik tabt. Der er formentlig tale om en synergieffekt af tangens indholdsstoffer :-)

I 80'erne arbejdede jeg som socialrådgiver i en primærkommune. Allerede dengang var det sådan, at en nem ekspeditionssag var at få tilkendt højeste førtidspension til en klient, hvor egen læge skrev standardformularen vedkommende indstilles til højeste førtidspension idet erhvervsevnen er nedsat til det ubetydelige pga. en af cortisol invalideret Hippo campus. Rigtig mange mennesker i den arbejdsdygtige alder fik på den måde tilkendt førtidspension. Jeg har ik' haft med faget at gøre siden slutningen af 80'erne. Men det er mit helt klare indtryk, det nærmest er gået grassat siden. At der i 2011 blev brugt 10 milliarder ikke-budgetterede kroner på førtidspension, er muligvis for en større parts vedkommende netop personer med en af cortisol invalideret Hippo campus. TV-lægen Peter Qvortrup Geisling udtaler i artiklen Pas på den maste hjerne i tidskriftet Sundhed DET NYE HELSEMAGASIN på side 10, 2. spalte, nederst, at man i øjeblikket regner med at 430.000 danskere slås med langvarig stress. Som bekendt er det ikke kun os der har PTSD der har for meget cortisol i kroppen. Det gælder jo alle der er kommet ud i en kronisk stress situation. Lægevæsnet har tænkt sådan på det, at det er en lidelse, det medicinsk er umuligt at gøre noget ved. I 2011 bemærkede jeg dog en psykiater udtale sig om, det i visse tilfælde kan gavne klienten at indtage lykkepiller eller at få elektrochok, idet det udøver neurogenese, altså stimulerer stamcellerne i Hippo campus til at producere de fornødne neuroner. Det betragter jeg personligt som temmelig uhyggeligt og væsenligt mere skræmmende end at have en smule tang med i maden dagligt.

Det dokumenterer ingenting i sig selv at en almindelig borger som jeg kommer og påstår, min Hippo campus løbende revitaliseres på grund af tang med i min hverdagskost. Det er intet solidt grundlag for iværksættelse af regenererende tiltag over for befolkningsgruppen, der står med de negative konsekvenser af for meget stresshormon. Imidlertid har jeg en meget stærk fornemmelse i maven af, at den gavnlige virkning jeg oplever, muligvis også kan gøre sig gældende for, - ja, - jeg ved ik' hvor mange....

Hmmm... Måske kunne du i samråd med dine ministerkolleger be' en af universiteterne om at iværksætte et forsøg? Såfremt en eller anden andel af 2.500 mennesker med kronisk stress oplevede en betragtelig bedring i tilstanden i løbet af et år med lidt tang med i maden dagligt. Ja. Da kunne man med ganske solidt belæg hævde, en oplagt behandlingsmulighed i tilfælde af kronisk stress er en lille, bitte smule tang med i hverdagsmaden.
Iøvrigt skrev nævnte psykiatrisk læge i sin artikel at omtalte ødelæggende virkning på Hippo campus også finder sted ved langvarig depression. På egen krop ved jeg tang med i maden virker antidepressivt og vi har jo også rigtig mange, der døjer med depressive tilstande.

Jeg kommer gerne til København til et egenligt ministerforetræde. Hmmm... I disse moderne tider kunne man jo også mødes på Skype eller tage et HANGOUT på Google+ 1, hvis ellers der er hjemmel for det?

Venlig hilsen,
Thorkil Degn Johansson

Ud til havet og mærk roen

Mandag den 23. april var der en rigtig sød lille artikel i Børsens Sundhedssektion: Ud til havet og mærk roen forfattet af journalisten Gro. Jeg tillader mig her at skrive artiklen af:

"Udenfor er godt, men havet er absolut det bedste sted at opholde sig. Det er nogenlunde sådan, konklusionen lyder fra en undersøgelse af udendørslivet, foretaget af forskere fra universiteterne i Exeter og Plymouth i England.
Forskerne baserer deres konklusion på data fra 2750 personer fra England. Personerne har gennem to år svaret på spørgsmål om deres oplevelse af at opholde sig udenfor - bl.a. på landet, i parker og ved havet.
At opholde sig ved havet viste sig at have en langt mere positiv påvirkning af folks følelse af ro og afslappethed sammenlignet med at være på landet og i en park.
Desuden foretrak langt størstedelen at være fysisk aktive ved havet, fordi det giver den største glæde. Denne holdning gik igen på tværs af aldersgrupper, bopæl og uanset hvem personerne tog til havet med.

Sådan en som jeg kan jo godt finde på at filosofere over, hvad den angiveligt medfødte præferance for at være tiltrukket af havet kan tænkes at gå ud på. Skagensmalerne havde en vigtig inspirationskilde i lysets spil i havoverfladen. Solnedgang over havet på en skyet dag giver helt fantastiske lysoplevelser og ganske vist er det, Hippo campus bliver rigtig godt stimuleret af at betragte de åbne vidder. 

Gode minder og at være født med at elske havet uden måske helt at kunne huske hvorfor? Cellerne i kroppen har genetisk set aldrig glemt, det er i havet tangen vokser og hvad godt velvære det giver til dem at få andel i den rigdom af næringsstoffer, der er at hente der.

Skal blive rigtig hyggeligt at arbejde i strandkanten de kommende 14 dage med at høste tang til human konsum ;-)

Kom igang med at plukke din egen spiselige Tang ♥

Jeg kan hjælpe dig med at komme igang med at plukke din egen tang.
Du kan kontakte mig ved at søge mine kontaktoplysninger på mit fulde navn, der er at se i etiketterne her neden under.
Hvorfor så besværligt?
Jo. Hvis mit mobilnummer står her, så bliver det tappet af spamrobotter og jeg får en hulens masse opringninger fra sælgere, der vil prakke mig alt muligt lort på.
Det gider jeg på ingen måde.
Så: DERFOR ♥

Tage springet til at ta' tang med i hverdagsmaden?

Jeg har omtalt, jeg brugte 2 år på at opbygge mod på at have tang med i hverdagsmaden.
Jeg har også omtalt, det var udsigten til en stomi der gjorde, det nu pludselig var mindre skræmmende at springe ud på dét dybe vand det er, at integrere tang som en ingrediens i kosten.
Der var en anden faktor der gjorde, det virkede tilforladeligt at gøre det forsøg det er, at tage tang til sig i organismen. Jeg fik sådan set hjælp fra Norge. I februar 2006 udgav Johnny Laupsa-Borge den følgende artikel Tang & tare - Havets grønnsaker i det norske tidsskrift Mat & Helse:
http://tang-thorkil.dk/tangogtare-havetsgroensaker.pdf
Så vidt jeg kan se er artiklen ikke længere tilgængelig online.
Det synes jeg egentlig er synd, da den på en meget sød måde opfordrer til, det er okay at putte lidt tang i sin mad.
Jeg håber Johnny, du vil synes, det er i orden jeg her genudgiver din udemærkede artikel :-)
Udfordrer det din copyright mere end du bryder dig om, er du naturligvis velkommen til at rette henvendelse til mig, så vi kan tale om det ;-)

Tang til indre rengøring?

I kapitlet om Tang til en svækket tyktarm skriver den engelske læge og forsker Eric F.W. Powell:
"Bemærkelsesværdige resultater for sundheden ville snart vise sig, hvis der blev tildelt lige så meget opmærksomhed til den indre rengøring af kroppen, som at vaske den ydre krop".
Dette kapitel i hans bog er sådan set så centralt for sundhedsanliggender, at jeg har valgt at gøre det til en selvstændig pdf-fil:
http://tang-thorkil.dk/tangtilensvaekkettyktarm.pdf
Det er rigtig mange år siden værket udkom. Powell er ej længere i blandt de levende på jorden, men hans indsats for den almene folkesundhed er udødeliggjort, takket være hans livsværk. I dag ved vi meget mere om, hvordan og hvorledes indholdsstofferne i de brune tangarter revitaliserer tyktarmen og hele affaldsudskillelsen. Powells værk er imidlertid fortsat essentielt, i det hans lægelige viden, baseret på erfaring fra en sølvbryllupsalders almen praktiserende lægevirksomhed tilsiger, der praktisk taget ingen tilfælde af kronisk forstoppelse findes, der ej kan afhjælpes ved hjælp af de brune tangarter.

Én ting er at få affaldsudskillelsen op at stå igen ved at genskabe tyktarmens sundhed/evne til at udskille affaldsstofferne uanstrengt.
En anden ting er tangs evne til at udskille giftige tungmetaller ophobet i kropsvævet. Jeg har skrevet en udførlig billedreportage om det:

https://picasaweb.google.com/116444972314790300169/TangKanUdrenseGiftigeTungmetallerFraVoresKrop

En trejde ting er at have tilstrækkeligt mange "skraldemandsceller", de kaldes også "ædeceller" og har et finere ord der er makrofager.

Jeg stødte første gang på makrofagerne i en lille udgivelse fra Kræftens Bekæmpelse der dumpede ind i min postkasse i 1989. Der var et rigtig flot mikroskopisk billede af en af dem. Det viste en celle med tusind fangarme. Det var beskrevet, vi har makrofagerne i lungevævet. Hver af fangarmene "hapser" urenheder der er kommet ned i lungerne, såsom tjærepartikler fra tobaksrøg, støvpartikler, bilos osv. Når alle fangarmene har hapset sig en forurenende partikel, dør cellen, føres med blodet til leveren, pakkes ind i ekskrementerne og udledes gennem tyktarmen. Fedt tænkte jeg, da jeg er ryger. Dem må vi ha' no'en flere af :-) Skuffet blev jeg så over at læse, at jo ældre man bliver jo færre skraldemandsceller har man, med det resultat man er i stor fare for at udvikle lungekræft.

Hmmm... Tænkte jeg allerede dengang. Skal det nødvendigvis være sådan? Jeg havde en instinktiv fornemmelse af, det må kunne lade sig gøre hele livet igennem at have lige nøjagtigt så mange skraldemandsceller, som man har behov for. Jeg kunne bare ikke dengang se mig ud af hvordan...

De sidste 8 år har jeg forsket intensivt i de ganske mange videnskabelige publikationer der findes om, hvad godt indholdsstofferne i særdeleshed i brun tang har at tilbyde det menneskelige immunforsvar og ernæringsmæssige velvære for cellerne i det hele taget. Rigtig mange gange er jeg faldet over den påstand, at dagligt indtag af selv ganske lidt tang bl.a. har den virkning på immunforsvaret, at kroppen bliver i stand til at producere de fornødne skraldemandsceller til de opgaver, der løbende opstår at skulle løse. Desværre har jeg ik' gemt alle disse links, der jo nu kunne være gode at henvise til som kilder. Imidlertid: Skriver man f.eks. seaweed i Google og macrophage, det engelske ord for ædecellerne, kommer der ik' mindre end en ½ million hits op. Der i mellem findes der meget seriøse videnskabelige afhandlinger om lige netop dette emne. Jeg har f.eks. fundet den her, der udtrykkeligt omtaler hvorledes polysakkaridet Fucose stimulerer immunforsvaret til bl.a. at producere hvad der måtte være fornødent af skraldemandsceller:
http://tang-thorkil.dk/fucoidanstructureandbioactivity.pdf (det kan godt være nødvendigt inde i selve dokumentet at søge på fucoidan for ret hurtigt at få noget at vide, der er relevant :-))

Artiklen er særligt interessant fordi den opsummerer mange års studier i hvad de bioaktive komponenter i Fucoidan (= polysakkaridet fucose fra fucusarterne) har at tilbyde kroppens celler og i særdeleshed immunforsvaret.

Hvad jeg selv synes er allermest interessant ved publikation er, at den nævner i en af de overordentligt mange kilder, at en af de rigere forekomster af Fucoidan findes i Fucus evanescence Langfrugtet klørtang, der indgår i mit høstsortiment.
Det er slimstoffet man står med mellem fingrene, når man rører ved det i skålen, hvor det er blødt op i vand. Der er rigtigt meget af det.

De store, sammensatte sukkerstofkæder i brun tang = polysakkarider betragtes andre steder som ufordøjelige for mennesker, kun havende en vis gavnlig indflydelse på sund udskillelse af ekskrementerne. Således ser f.eks. Ole G. Mouritsen på det.

Hans kolleger Susan Løvstad Holdt og den irske Stephan Kraan har imidlertid gennemtrævlet samtlige dokumenter om dokumenterede påstande om sukkerstoffernes gavnlige virkninger og udgivet et opsummerende dokument om det: http://link.springer.com/article/10.1007%2Fs10811-010-9632-5?LI=true
Jeg synes, det er flot Susan og Stephans dokument nu er med Open Access, dvs. man kan få adgang til at læse hele publikationen, endda inden man har købt den.

Amerikanske Ph.D. Jane Teas er i Prannie Rhatigans Irish SEAWEED KITCHEN citeret for, det i særdeleshed interessante ved brun tang sådan set ikke er de meget rige forekomster af vitaminer, mineraler, aminosyrer og essentielle omega 3 fedstoffer.

Det særligt interessante er efter Janes mening netop de unikke sukkerstoffer i tangen og andre komponenter for sundheden, videnskaben har afdækket de seneste årtier, herunder Fucoidan.

Udgivelsen fra Kræftens Bekæmpelse har jeg desværre ikke længere. Det er ej heller muligt at genanskaffe den. Jeg har imidlertid fundet en lille video på YouTube der yndefuldt illustrerer hvordan makrofage cellen ser ud og hvordan den griber fat i for kroppen uvedkommende elementer, der ik' bør være til stede på nogen måde:

http://www.youtube.com/watch?v=KiLJl3NwmpU

Til sidst i klippet sprøjter makrofagen noget ud fra sig, hvor der står det er Cytokiner. Cytokiner er sådan set "små nyhedsartikler" hvor de andre celler i immunforsvaret kan holde sig orienteret om, hvordan lige netop beskaffenheden er af "den her ting" makrofagen lige har destrueret. Hvad sådan "en ting" kunne være er f.eks. kræftcellen i det indledende billede (den gule) der er ved at blive dræbt og fortæret af en makrofage (det lilla). Illustrationen fandt jeg på britannica.com. Jeg var ik' klar over, makrofagerne også kan agere som dræberceller. Men det er da fedt det er tilfældet ;-)

Makrofagernes tilstedeværelse i kroppen er faktisk overalt, når ellers der produceres tilstrækkeligt mange af dem. Dette dokumenteres elegant på selve den videnskabelige platform for at følge med i Makrofagernes liv og levned: http://www.macrophages.com/home
Det er selvfølgelig nødvendigt, da der overalt i kroppen er naturligt afføde døde celler hele tiden og andre ting, der skal transporteres ud af systemet, såsom indkommende giftigheder af denne og hin art + hvad der er af døde rester af bakterier, virus og svampesporer, der er blevet dræbt af dræbercellerne.

Der tegner sig efterhånden et billede inde i mit hovede af, stort set al psykosomatisk lidelse har at gøre med, immunforsvaret ligger så vidt underdrejet at det manifesterer sig i form af hele det righoldige lidelsesmønster der for tiden løber løbsk blandt milliarder af mennesker i verden. Mere eller mindre alvorlige lidelsestilstande, hvor af den aller alvorligste nok er AIDS, der netop karakteriseres ved at HIV-viruset specifikt går efter at sætte immunforsvarscellerne ud af spil.
Det er meget grundigt, endda på et sjældent let forståeligt dansk, dokumenteret på denne danske side:

http://videnskab.dk/krop-sundhed/hiv-abner-doren-bakterier-og-virus

Læsere der følger mig vil vide, jeg netop har udgivet en artikel, hvor Ph.D. Jane Teas opsummerer hendes erfaringer med hvordan Fucoidan forhindrer afkom fra HIV-virus i at "besætte" nye celler, hvorved HIV-"stamcellen" forhindres i at brede sig. Jane fortæller også at Fucoidanen fra hendes tangkapsler forbedrer patienternes immunforsvar betragteligt. Formentlig bliver forsvaret på sigt så overlegent, at det også kommer foran i forhold til de eksisterende HIV-virus, således at disse opsøges, dræbes, fortæres og "skides ud i lokummet". Så langvarige forsøg på mennesker har hun dog endnu ikke haft lejlighed til at foretage. Det kommer sikkert, omend hun har haft særdeles store udfordringer ved at få amerikanske læger til at rekruttere AIDS-patienter til hende. Det kunne måske nemmere gøres i Tyskland, hvor man er væsenligt mere åben for det faktum, der er ting at komme efter af naturlig herkomst, der endnu har mere og bedre at tilbyde, end dét, vi allerede kender og gør god brug af inden for urtemedicin f.eks.

Forøvrigt har Jane også lavet forsøg med kvinder der havde brystkræft og påvist, der er komponenter i tang der er eminente til at forbedre immunforsvaret så vidt, at det mere overlegent evner at frigøre kroppen for forekomst af kræftceller.
Selvfølgelig er det ej alle kræfttilfælde der på denne måde kan kureres. Man kan udemærket være så langt henne i et forløb med kræft og AIDS, selv tang ingenting kan stille op med det andet end måske en smule lindring på vejen gennem terminalfasen hjem til vor Herre.

Det siger sig selv den helt store force i tangen er at bruge det forebyggende hele livet igennem :-)
Som en naturlig, integreret del af det daglige kost indtag :-)
Fra vugge til grav.

Jeg har lyst til at fortælle en lille historie her til sidst fra mit eget liv med tang med i hverdagsmaden.

Der var engang, hvor jeg havde det lige som mennesker i almindelighed endnu har det. Uanset brug af deodorant stank jeg ramt fra armhulerne, allerede den næste morgen, efter at have været under bruseren med sæbe dagen i forvejen. I dag går jeg aldrig mere i bad. På en måde er jeg blevet allergisk over for ferskvand, jeg dog stadigvæk drikker med fornøjelse. Skal jeg endelig have det godt med et bad skal det være i saltvand med samme saltindhold som havet.
Jeg vasker håret med koldt vand om morgenen og holder de øvrige kropsdele såsom fødderne og skridtet rene ved hjælp af eminente engangs vaskeklude af en kraftig kvalitet der bruges på hospitaler og plejehjem. Cirka engang hver 14. dag får jeg brug for at gnubbe døde hudceller af på overkroppen, armene og benene. Ligeledes med disse gode éngangsvaskeklude. Mine armhuler vasker jeg også et par gange om måneden på denne måde. De har i almindelighed ingen duft andet end et eller andet lettere sødmefyldt, hvis jeg sveder så det drypper af mig, hvilket jeg meget sjældent gør. Dette er vel at mærke ik' fordi jeg er fysisk inaktiv. Jeg er hver dag meget fysisk aktiv. Ta'r f.eks. trapperne op til 2. sal to trin ad gangen uden at blive synderligt forpustet.

Det kan være en provokerende tanke jeg er så ren inden i, selv om jeg fylder mig med giftige stoffer fra cigaretter, drikker en pæn del alkohol og spiser kødmad med mellemrum.

Rigtigt mange mennesker står af, over for at se, jeg på den ene side fremstiller mig selv som en slags sundhedsprofet, samtidig med at jeg gudhjælpemig puster tobaksrøg ud i den luft, de indånder...

Hvad skal jeg sige? Der var engang en ryger der sagde, netop når man er ryger, er det særligt vigtigt at gøre noget helt ekstraordinært for at fremme sin egen sundhed. Tang med i maden synes at være et sådant tiltag med god virkning.
Hmmm... Jeg har en god mavefornemmelse af, min tang med i maden gør, jeg ligefrem kan tillade mig at ryge uden at skulle frygte at have for få skraldemandsceller af den grund.
Måske fatter man først rækkevidden af dybden i mine ord, når man på egen krop har gennemført det samme eksperiment gennem nogle år? ...
Rent intellektuelt er det nok fuldkommen ubegribeligt siden der stort set ingen erfaringsmæssig referenceramme er til det...

Jeg kan også selv blive ved med at undre mig over, jeg er så ren inden i, hvor jeg burde være møjbeskidt og stinke værre end en gammel gris. LOL :-)
Er det så bare fordi jeg ingen god lugtesans længere har?

Well. Test me out. Ingen der kommer tæt på mig lugter noget grimt.
Forøvrigt synes jeg det er oplagt, det er umuligt på den ydre krop at vaske det indre snavs af med vand og sæbe. Det er da indeni vi skal holde os rene. Så behøver der jo ikke at komme ildelugtende snavs ud gennem huden og med udåndingsluften :-)

Superlækker Vingetang fra Island

Det er min 54 års fødselsdag i dag. Jeg fik en pakke lige netop i dag fra det norske www.fremtidensmat.no  jeg selv har bestilt og betalt. Det er lige før jeg betragter det som en af de bedste gaver. Givet af Bedstemor Hav med mellemmænd og -kvinder :-) I årevis har jeg gået og længtes efter den Nordiske variant af dét, japanerne kalder Wákámé. Jeg skal ik' ku' si'e jeg er blevet skuffet. Tværtimod. Den Nordiske variant af Undaria (Wakame) der på norsk hetter Butare og på dansk Vingetang er simpelthen bare så lækker i sig selv. Det dufter f.eks. kanon godt.

Det er pakket på en sjov, kompakt måde, men det er nemt at skille ad, når man skal bruge mindre mængder af det. Det hvide er lækre salte der er trukket ud i overfladen i tørringsprocessen.

Jeg har lavet en lille video hvor jeg præsenterer min smagsprøve:

http://www.youtube.com/watch?v=IXEDUI2xczs&list=UUNMyptb2VJ7ABGjH9r9Fa5Q&index=1&feature=plcp

Anprisning af tang for sundhed og velvære

Når man har med salg af fødevarer at gøre skal man som udgangspunkt afholde sig fra at komme med sundhedsanprisninger på varerne. Det er der ganske mange producenter af helsekost og kosttilskud der har måttet sande.

Det blev også pointeret af Fødevarestyrelsen over for mig i dialogen om godkendelse af Nordisk Tang.

Det har at gøre med, man ikke bare kan komme og påstå at ens produkt virker sådan, med mindre der er enighed i det videnskabelige samfund om det.

Der er ikke alene særdeles mange forskere i verden der beskæftiger sig med sundhedspotentialet i tang. Ganske mange forskere udnytter også deres viden til at fremstille kapselprodukter med tang, de afprøver i forsøg med mennesker, dokumenterer virkningerne af det og sætter produkterne i handel.
Der er også en stigende erkendelse af denne vækst måske har endnu mere godt at tilbyde os end allerede erkendt.
I det mindste er der enighed om, der et unikt potentiale for sundheden at komme efter i tang.
De få ting der har været sagt imod fra danske seniorforskere, f.eks. om giftig kainsyre i Søl tang, er blevet godt og grundigt tilbagevist.

Når jeg anpriser tang er det ofte med henvisning til videnskabelige publikationer om det. Jeg har sådan set ikke tænkt mig at holde op med disse anprisninger, selv om jeg nu også skal til at tjene penge på at sælge tang. Men jeg har lovet Fødevarestyrelsen, at der på min butiks hjemmeside kun vil være faktiske ting omtalt, der direkte har med varebeskrivelsen at gøre. Altså ingen sektion med anprisninger. Som jeg sagde: Det ved folk jo godt i forvejen. Så behøver jeg jo ikke også at skrive det der.

Hvad farligt kan der være ved indtag af tang?

Der er nok ingen fødevare der i den grad er blevet udstillet som muligvis farlig at indtage på grund af dette eller hint. Selv frygtede jeg i to år at få for meget jod der fra og lod derfor vær' med at bruge det.

Tang er også blevet tænkt på som en yderligere kilde til forurening af organismen med giftige tungmetaller og andre miljøgifte.

Jeg har omtalt hvorfor jeg alligevel gik igang med dagligt at have tang med i maden.
Jeg har også omtalt mine personlige eksperimenter med hvor meget en vesterlænding som jeg kan tåle af jod fra tang set i forhold til en gennemsnitsjapaner.

Vi tåler kun én % af det jodoptag japanerne tåler.
Denne ene % er imidlertid væsenligt mere large end 150 mikrogram jod i døgnet.
30 mikrogram jod pr. kilo kropsvægt for voksne personer pr. døgn er f.eks. for mit eget vedkommende 1.830 mikrogram jod i døgnet, mens 150 mikrogram er mit absolutte minimum, der måske endda er for lavt sat, hvilket meget tyder på om man skuer ud over hele populationen vi er i landet og i vesten som sådan.

Jeg henholder mig til dette dokument: http://www.fao.org/DOCREP/004/Y2809E/y2809e0i.htm
fra FAO og WHO i samarbejde, tabel 38, hvor der også er oplysninger om øvre og nedre grænser for jod for 5 andre befolkningsgrupper end voksne.

Her til juni skal udvalget under Nordisk Ministerråd der arbejder med næringsstofanbefalinger for hele Norden mødes for at tage NNA-værdierne op til revision.
Det vil efter min mening være ønskeligt de lige med hensyn til jod sætter sig godt og grundigt ind i ovenstående dokument, før de eventuelt igen vedtager, vi ik' bør få mere end 150 mikrogram jod i døgnet.

Ph.D. Morten Georg Jensen, Københavns Universitet, har ret i, vi i forvejen får op i nærheden af 200 mikrogram jod i døgnet fra andre kilder, især i hovedstadsområdet, hvorfor der egentlig ikke er plads til at have tang med i maden, da selv det danske jodfattige tang er mere jodholdigt end så meget andet, hvorfor man meget nemt kommer op over et jodindtag på mere end 800 mikrogram i døgnet. Men det er kun, hvis udgangspunktet er, vi ikke bør få mere end 150 mikrogram jod om dagen. Det er en nu snart 20 år forældet antagelse, hvis man lægger FAO og WHO til grund.

Formentlig kan OPUS, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet først komme til at udfolde sig selv på deres eget punkt i manifestet om at have tang med i hverdagsmaden, såfremt der bliver åbnet op for en erkendelse af, vi ik' alene godt kan tåle mere jod end hid til tænkt, men også har ganske god gavn af dét.

Det er en underlig tilstand at www.idegryden.dk 's egne kokke har været omend meget tilbageholdende med at byde ind med opskrifter, hvor der indgår tang i maden. Det er formentlig på baggrund af ovenstående, man har ageret så temmeligt forbeholdent? Jeg kan ikke andet end undre mig over, universitets verdenen, der burde være det mest forsynede, holder fast i antagelser, der påviseligt ej længere holder vand.

Forøvrigt: Med hensyn til giftige tungmetaller det er blevet frygtet vi skulle kunne få ekstra af ved at bruge tangen i maden: Der er ganske meget der tyder på, tang tværtimod er den nok mest potente mulighed i naturen for at opnå en fuldkommen udrensning af stoffer, der ej bør være til stede i vores organismer.
Jeg har udgivet en reportage om det:

https://picasaweb.google.com/116444972314790300169/TangKanUdrenseGiftigeTungmetallerFraVoresKrop

Kan tang bekæmpe AIDS?/Can seaweed fight AIDS??

Kan indholdsstoffer i tang gøre noget for at hjælpe mennesker der har AIDS?/Can compounds in seaweed do something to help people with AIDS?

(This article is written both in english and danish/denne artikel er skrevet såvel på dansk som på engelsk. I’ve written the danish sentences first, then the english ones J)

Det her er historien om kvinden til venstre på billedet. Hendes navn er Jane Teas. Amerikansk videnskabskvinde der arbejdede ved University of South Carolina, Columbia, USA, nu pensioneret men stadigvæk aktiv.

This is the story of the woman at the left. She’s a female scientist whom did work at University of South Carolina, USA, Jane Teas, now retired but still active.

Gennem mere end 30 år har Jane forsket i tangs indholdsstoffer og dokumenteret hvad de kan gøre for vores helbred og immunforsvar.

For more than thirty years Jane have studied the compounds of seaweed, what they can do for human health/immunesystem and documented every piece of it in the community of science.

De seneste 10 år har hun fordybet sig i, hvad tang har at tilbyde mennesker der har AIDS. Normalt forsøger videnskabsfolk sig med rotter og mus. Det har Jane også gjort, men hendes seneste publikation baserer sig på forsøg med en gruppe mennesker, der har AIDS.

The last decade Jane has gone to the depths what seaweed has to offer to people with AIDS. Usually scientists work with rats and mice to investigate things/perform studies. Jane has also done that. But her latest publication is based on a study with a group of americans having AIDS.

Jeg tog billedet til Professor Ole G. Mouritsens Tangkonference i Carlsberg Akademiet i august 2010. Det var i en pause, hvor vi alle sammen summede lidt rundt. Jeg lod mig fotografisk set betage af den velbehagelige intimitet der var i Janes og Oles samtale, indikerende et langvarigt, godt bekendtskab. I øvrigt var jeg så heldig at blive bænket med Jane på min venstre side.
Måske var det lidt frækt at ta’ en plads helt oppe foran blandt indlægsholderne på konferencen. Men jeg var også fotografen og mente, jeg bedst kunne tage billeder ret tæt på.

I was shooting the photograph of Ole and Jane at his Symposium for Seaweed at the Carlsberg Academy in august 2010. It was in a breaktime where we all were humming around a bit. My focus was attrackted to the lovely sight of seing the wellbeing, indicating a good and lasting friendship. By the way I was lucky to get seated at the right of Jane. Maybe it was a little naughty to go up to the front where the speakers seats were. But I was also the photographer and wanted to have close shuts.

Jane og jeg kom i snak og har siden haft ganske meget kontakt på internettet. Hun har adgang til samtlige videnskabelige publikationer, der nogensinde er fremstillet af videnskabsfolk om tangs egenskaber, hvilket jeg har haft stor nytte af som selvstuderende.

Jane and I had some good chat and ever since we have spoken a lot at the internet. She has open access to every scientific publication there has ever been produced by scientists at the issue what compounds of seaweed can give of nutrion to human cells and the immunesystem. To me it has been a smorgasbord of information to have access to for my independent studies, which I’m greatful for J

Artiklen her er et resultat af, Jane har fået udgivet en publikation, hvor hun redegør for erfaringerne med at lade en gruppe amerikanere med AIDS prøve af, hvad kapsler indeholdende sporofyller af tangarten Alaria kan gøre for dem i samarbejde med kapsler af mikroalgearten Spirulina.

This article I’m writing is a result of the fact Jane have had a publication released, where she offers the knowledge what good it did to actual people with AIDS, digesting 2½ grams of sporofyllas of Undaria as capsules and 2½ grams of Spirulina as capsules.

Hvad er sporofyller af Alaria? Jane har sendt et billede, hvor man ser producenten af disse kapsler, Gonzalo Soriano, Argentina.

What is sporofyllas of Alaria pinnatifida? Jane has sent this picture of the producer of the capsules being used in the study. He is Gonzalo Soriano of Argentina. Lovely coastside J

Tangarten han står med hedder Vingetang, Butare på norsk og sporofyllerne er den kraftige udvækst der ses lige oven over rodfæstningen, under Gonzalos udstrakte hånd. Sporofyllerne er sådan set tangartens kønsorganer. Det er her sporerne til nye vækster bliver skabt. Der er et særligt højt indhold af polysakkaridet Fucoidan i sporofyllerne, sikkert for at beskytte sporeproduktionen.

The kind of seaweed Gonzalo is standing with is Undaria pinnatifida and the sporofyllas is the mighty thing seen right over the holdfast under his showing hand. The sporofyllas are so to say the genital organs of this particularly seaweed. This is where the spores for new creatures are being made. The content of the polysaccharide Fucoidan is very large in the sporofyllas. Proberly to protect the production of spores from harmful bacterias, viruses and spores of fungus.

Fucoidan evner at begrænse HIV ved at binde sig til afkom af viruset og forhindre dem i at trænge ind i en ny værtscelle. Derved dør viruset”barnet”, da det kun kan leve i 6 timer uden en human værtscelle at få næring fra. Derved mister “moder”viruset evnen til at reproducere sig selv.

Fucoidan has the ability to kill the “babies” of a ”mother” HIV virus.
They have to attach to a human cell within 6 hours to get proper nourishment. If not they die. Fucoidan makes sure the surface of human cells are able to refuse being connected with the “baby” HIV virus. Thus the Mother is only having “babies” born to die.
For how long time will she live her self then as a population, not being able to have mature grownups? Hmmm???

Herhjemme i Norden har vi en tilsvarende tangart. Den hedder Butare og kan høstes i Norge.

Up here in the North of the Scandinavian Countries we do have a seaweed just like Undaria. It has the name Butare and can be harvested at the coasts of upper Norway.

Linket til Janes nyeste AIDS-publikation er her. Neden under resuméet i spalte 1 er oplyst hendes faglige mailadresse:

The link to Janes latest AIDS publication is right here. Her email address is mentioned below the abstracts at page 1:
https://link.springer.com/content/pdf/10.1007%2Fs10811-011-9766-0.pdf

Janes AIDS publikation er bemærkelsesværdig i og med hun, af egen lomme, har betalt 3.000$ for at den kan ligge frit fremme på forlagets hjemmeside til offentlig download.

Janes AIDS publication is quit extradinary since she out of her own pocket have paid none less than 3,000 $ for anyone to download it for free from the publishers website.

I andre tilfælde er det ofte sådan, at man kan se en kort omtale af publikationen, men skal betale for at få adgang til at læse den, med mindre man er ansat på et universitet.

Other times it might be so with such articles, one can read a shortpiece of it and then one will have to pay to read the full texture, if one are not a part of the Ph.D. worldsociety.

Man må sige det er en hjertesag for Jane, det bliver kendt, indholdsstoffer i tang kan gøre noget for at hjælpe mennesker der har AIDS J.

One might say Jane has very much at heart it shall be wellknown
from mouth to mouth compounds of algae has something good to offer to people suffering from AIDS J.

Den laveste forekomst af AIDS gennem de sidste 30 år finder sted i de lande, hvor befolkningen gennemsnitligt er verdens mest algeforbrugende i maden. Det er Japan, Korea og Chad i Afrika. Dette turde i sig selv bidrage til at forklare, algeriget i almindelighed virker forebyggende på udvikling af bl.a. AIDS.

Dietary algae have been reported to decrease HIV viral fusion/entry and replication and increase immune response, suggesting that regularly consumption of algae by people in Japan, Korea and Chad could be an important factor in their relatively low HIV/AIDS rates.

Især de brune tangarter indeholder en bred vifte af bioaktive komponenter, der tjener som tangs eget immunforsvar som det står i havet. Tang har også brug for at beskytte sig mod infektioner af skadevoldende bakterier, virus, svampesporer og skadelig bestråling. Til dette formål er udviklet mere end 20 kemiske stoffer, der opretholder tangens integritet og vitalitet.

Especially brown seaweeds have a wide range of more than 20 compounds who serves as its own biological defence against infections from harmful bacteria, viruses and spores of fungus.
Though not having a human selfdefence, seaweed have developed chemical immunesystem. This system has uphold the integrity and vitality of the seaweeds for longer time than any other creature at earth.

Deltagerne i Jane Teas experiment blev henvist fra praktiserende læger.
De fik udleveret fem 500 milligrams kapsler af sporofyller af Undaria pr. dag og fem 600 milligrams kapsler af Spirulina pr. dag.

The participants of Janes study was signed up by practising doctors. They were given five 500 milligram capsules of Undaria sporofylla per day and five 600 milligram capsules of Spirulina.

Deltagerne blev dels målt på ved hjælp af blodprøver. Dels blev de med spørgeskemaer udspurgt om graden af deres daglige velvære.

The participants were being tested by blood and what they experienced of eventual better wellbeing at different issues in ordinary life.

Der var ingen negative bivirkninger af kapselindtaget.

There was no negative sideeffects to recognize.

Jane konkluderer, det er påvist at mængden af HIV virus blev reduceret og at deltagernes egen oplevelse af dagligt velvære blev forbedret. Endvidere skriver hun, brune tangarter og spirulina med i kosten oplagt vil være en fordel for mennesker, der har AIDS uden at have adgang til medicin og at det er oplagt at forske videre i potentialet fra tang.

Janes conclusion is, it has been proofed chemical compounds of seaweed can reduce the amount of HIV virus seen in the blood and that the wellbeing of those digesting seaweed having AIDS improves significant.
This is very relevant for all those not having access to AIDS medicine.
Jane thinks it’s a very good idea to have some more studies of the potential in seaweeds to even help people suffering from AIDS J.

I suppose it’ll be a good idea to study this for all those millions of people in the world who is having AIDS but having no access to AIDS medicine… 

Dansk tang i gastrofysikken = umamismag?

Ole G. Mouritsen er i færd med at søsætte en ny madlavningskunst han kalder for gastrofysik. Det fremgår af den følgende publikation, han har fået optaget i Flavour: http://www.flavourjournal.com/content/1/1/6

Artiklen henvender sig for så vidt til topprofesionelle kokke. Den er forfattet på et eliteakademisk engelsk og forudsætter avanceret biokemisk indsigt.
Imidlertid... Kogt helt ind handler opfordringen om, at underbygge interessen for tang med i maden, ved hjælp af systematisk at anvende tangs smagsforstærker glutamat sammen med andre i naturen forekommende smagsforstærkere, såsom guanylat fra tørrede svampe, f.eks. shitake. At kalde det et fødevarekemisk tiltag virker måske skræmmende på nogen. Der er imidlertid ingen grund til at vige tilbage for det, da det kan gøres på helt simple måder, hvor enhver kan være med, blot vedkommende evner at fremstille sin egen mad i sit eget køkken :-)
Første gang min kone og jeg lagde mærke til, at glutamat fra tang gør noget helt exceptionelt ved lækkerheden af smagsoplevelsen var nytårsaften 2011. Glutamaten var i form af hjemmelavet tangpulver, fremstillet af Jesper Pedersens Bladtang fra Irland, en eller anden Konbu art. Oplevelsen og opskriften er beskrevet her og det er vel at mærke gjort i et helt almindeligt hverdagskøkken:
http://www.idegryden.dk/opskrift/vintergronsagssuppe-pa-hummer-fond
Anden gang vi oplevede det var i den første weekend i 2011. Her var det igen baseret på glutamat fra tørret, pulveriseret Bladtang:
http://www.idegryden.dk/opskrift/rodkalssalat-med-enokisvampe-flaesk-og-multikaernebrod
3. enkle madopskrift fremstillede vi efter jeg havde læst Ole G. Mouritsens Gourmetaben og den femte smag. Her blev der udelukkende brugt danske råvarer. Glutamaten kom fra Klørtang jeg selv havde høstet ved Djursland og tørret. Guanylaten kom fra shitake, købt i supermarkedet og knastørret i solskinsrig vindueskarm hjemme. Det var en helt fantastisk smagsoplevelse:
http://www.idegryden.dk/opskrift/madsalat-med-nordisk-n-umami-smag
4. gang vi havde oplevelsen blev der brugt glutamat fra dansk Fingertang af egen høst, soltørret, ristet og pulveriseret + igen guanylat fra finreven shitake:
http://www.idegryden.dk/opskrift/kirsebaergele-med-fingertang
5. oplevelse er sådan set et hjemmelavet gourmetsalt, hvor i der indgår glutamat fra dansk Savtang af egen høst. Det giver en unik god smag til maden at anvende dette salt:
http://www.idegryden.dk/opskrift/gourmetsalt-af-savtang-kvanfro-og-sortsalt
I 6. oplevelse beskrives et eksempel på at bruge dette gourmetsalt:
http://www.idegryden.dk/opskrift/spejlaeg-med-vilde-urter-og-vild-nori-tang
7. oplevelse er et forsøg, der arbejder videre med salt-tanken, nu også underbygget af forskere fra Sheffield Hallam University i samarbejde med det engelske tanghøstningsfirma Seagreens. I saltet indgår glutamat fra tangarterne Blæretang, Savtang og Klørtang. Som forsøg kommer guanylaten fra knastørre danske tragtkantareller, sanket af Jan Christoffersen i vestjysk skov. At saltet giver lækkerhed til maden kan enhver efterprøve. Opskriften er her:
http://www.idegryden.dk/opskrift/tangsalt-erstatter-kompetent-det-hvide-kokkensalt
Een ting er hvad vi selv oplever med vores smagsløg. Vi har ingen dokumentation for det eksakte indhold af glutamat i de nævnte, danske tangarter. Ej heller nogen dokumentation for det eksakte indhold af guanylat i nævnte, danske svamp. Det er derfor interessant, Ole G. Mouritsen har stillet i udsigt at ville analysere tangarterne fra min kommende høst i maj for deres nøjagtige indhold af glutamat. Måske var det også muligt at få analyseret de danske tragtkantareller? Vi har nok af dem på lager til at kunne levere prøvesending :-)
Tangen på det indledende billede er Klørtang. Godt og grundigt sol- og lufttørret, i færd med at blive klippet op til pakning i poser. Ved længere tids lagring ved stuetemperatur i mørke udvikler det for øvrigt meget interessante aromastoffer, lige som de har erfaring for i Japan.

Dansk tang er fuld af umami

Jeg diskuterer følgende artikel fra Videnskab.dk:
http://videnskab.dk/krop-sundhed/dansk-tang-er-fuld-af-umami
Der er ved at komme focus på tang som en kilde til 'lækkerhed', hvilket må være en dansk oversættelse af det japanske ord umami, der betyder at noget er velsmagende, lækkert. Lækkerhed klinger måske også bedre i dansk øregang end velsmag. Godt fundet på af Lars Williams fra Nordic Food Lab/NOMA.
Det er allerede flere år siden forsøgene i Nordic Food Labs husbådskøkkenforskningsværksted blev udført, der nu er blevet til en offenlig publikation fra Ole G. Mouritsens side i online tidskriftet Flavour:
http://www.flavourjournal.com/content/1/1/4
Hvad NOMA har arbejdet videre med på temaet ved jeg ingenting om. Men det skulle på ingen måder forbløffe mig, at de har forfinet at bruge ingredienserne glutamat fra tang sammen med guanylat og inosinat fra de kilder, hvor de nu er at finde. Den synergi  (1 + 1 = 8) der kommer ud af det er simpelthen et smagseventyr, der blot lige er begyndt at blive skrevet om. Hvad der ik' er plads til af nye spændende kapitler i den livshistorie, det er nærmest en helt ny epoke af lækkerhed, der blot netop har åbnet porten ind til sit rige på fuld gab, - det er nærmest transcendentalt :-)

Det er oplivende, det er lykkedes Ole G. Mouritsen ved massespektrometri at finde så meget som 40 milligram glutamat i et udtræk af 100 gram af et parti dansk søl, leveret af Rasmus Bjerrgaard fra Blue Food. Men også oplagt at indholdet af glutamat muligvis varierer alt efter tidspunktet på året, det er høstet og måske også alt efter hvor i verden det er høstet?
Jeg ved nu, den vilde, danske søl, af andre årsager, egner sig bedst til at blive høstet i maj måned. Det kunne være befordrende at få sådan søl analyseret for sit indhold af glutamat. Når jeg selv har høstet i maj måned vil jeg se, om jeg kan få Ole til foretage massespektrometri på indholdet af glutamat i det :-)

Journalisten fra Videnskab.dk nævner, enhver kan prøve dansk søl tang af hjemme i sit eget køkken på basis af købe tangen nemt og enkelt på nettet.
Nemt og enkelt er det at foretage sine indkøb på nettet ja.
Mit kendskab til markedet for dansk søl tilsiger mig, vi lige nu kun er 2, der beskæftiger sig seriøst med det. Søl tangen i forsøgene i Christianhavns Kanal er også fra Island. Kan købes på Nordatlantens Brygge lige ved siden af. Gourmetangs søl er fra Bretagne i Frankrig. Søl tangen fra Havets Spisekammer er fra Irland.
Søl tangen fra Havtang er fra Maine i USA og endvidere er der flere danske småforhandlere af søl fra England og Irland. Havtang har også leveret fra Canada og Island.

Rasmus Bjerregaard fra firmaet Blue Food dyrker dansk Søl i ståltanke med havvand i kraftig bevægelse. Det har vist sig at være særligt optimalt for tangarten at modtage næringsstoffer godt og grundigt på hele sin overflade hele tiden. Jeg har smagt det og som gammelkending af god sølsmag må jeg sige yes, dette er selve Kongen af Søl, smagsmæssigt set og med hensyn til mundfølelsen. Aldrig har det taget mig så længe at tygge stykket mørt mellem tænderne til suppe og aldrig har der i mellemtiden udviklet sig så raffinerede smagsindtryk undervejs.

Det er en guddommelig oplevelse at smage vellagret søl. Vi har endda oplevet at Dulse (søl) fra Grand Manan på østside af Canada udvikler mere og mere intense smagskvaliteter ved at lagres nu på 5. år. Det giver god mening, når Ole sagde forleden til konference ved Teknologisk Institut i Århus, at den mest kostbare tang i Japan har lagret i ti år ved stuetemperatur i mørke, for at udvikle de allermest delikate smage man end vanskeligt kan forestille sig i sin mund uden at ha' smagt det ;-)

Professor og ekspert i sensorik fra Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet, Wender Bredie er citeret for følgende:
(lettere omskrevet til et mere forståeligt dansk, - man kan læse original citatet i artiklen og vurdere om jeg eventuelt fejlfortolker)

"Det spændende ved glutamat er, at det ingen kraftig smag er i sig selv. Effekten af glutamat er nærmere smagsforstærkende. Bare lidt af det giver mere kraftig og bedre smag til råvarerne det bruges sammen med.
I sig selv smager det knapt så meget af".
Iøvrigt er Wender Bredie citeret for: "Den fulde umamismag af glutamat opstår først i synergi med andre molekyler... Smagsreceptoren for glutamat bliver nemlig langt stærkere aktiveret, når der både er glutamat og ... guanylat og inosinat ... til stede".
Det svarer til Ole G. Mouritsens udtalelse i hans værk UMAMI - Gourmetaben og den femte smag, at 1 + 1 = 8, smagsmæssigt set, når der både er glutamat og guanylat eller inosinat til stede i en ret.

Artiklen i Videnskab.dk lader Ole appellere til danske kokke om systematisk at tage tråden op, eksperimentere videre og arbejde sammen med videnskaben.
Jeg har selv som hverdagskok arbejdet videre med principperne, hvilket jeg bl.a. har omtalt i denne blogartikel:
http://tangmadfrahav.blogspot.com/2012/01/anmeldelse-af-umami-gourmetaben-og-den.html
Der i er der link til to forsøg jeg har udført sammen med min kone, men vi har mange flere udførte eksperimenter, der på vores smagsløg har givet os et uddybende kendskab til, hvad det er det såkaldte umami gør ved lækker smagsoplevelse.

Min kone og jeg har primært arbejdet med pæredanske råvarer, når vi i første omgang ville undersøge virkningen af glutamat og guanylat sammen. Guanylaten har vi fundet i pulver af knastørrede shitakesvampe, men mener bestemt også at have fundet det i tørrede tragtkantareller fra vestjysk skov.
Tangarterne har været tre, der i en eller anden forstand er i familie med det japanske Konbu, i og med det er brune tangarter. Fingertangen, Laminaria digitata, i Fingertangsgastrikken er dén, der kommer nærmest på. Det pudsige er forøvrigt at den gastrik dufter bedre og bedre jo længere den henstår og giver bedre og bedre smagsoplevelse...
De to tangarter vi forøvrigt har haft fornøjelse af m.h.t. umamivirkning er den danske klørtang og blæretangen. Det er utroligt som de udvikler unikke aromastoffer ved længere tids lagring. Jeg vover endda påstanden, deres glutamatindhold forædles over tid.
Men det må komme an på Oles massespektrometri analyse. Vi selv har jo "kun" vores smagsløg som indikator og vores egen grad af oplevelse af velvære i kroppen ved at indtage et måltid ;-)

Billedet i indledningen er fra seneste forsøg, der gik ud på at fremstille et kvalificeret erstatningssalt for hvid køkkensalt med tilsætning af kunstigt jod. Ud over at det er lykkedes og at det er inspireret af forskere fra Sheffield Hallam University og aktører fra det engelske tangfirma Seagreens, betones det også her, at saltet har endda endnu bedre smagsfremmende kvaliteter end natriumklorid, foruden at det konserverer bedre og endda er en kraftig forhindring for mikrobers fremkomst og vækst i industrielt kødpålæg, hvor det er afprøvet :-)

Måske skulle jeg også slutte af med et billede. Det er fra forrige søndag, hvor jeg lavede aftensmad til Margot og jeg. En råkostsalat, hvor dressingen var indeholdende glutamat fra fingertang i gastrikform og guanylat fra finrevet knastør shitakesvamp:

Sundhedsanprisninger på fødevarer og kosttilskud

Temaet har i årevis været en pind i røven på erhvervsfolk, der beskæftiger sig med området og gerne vil anprise deres produkter for kendte, sundhedsmæssigt gavnlige virkninger, men som er blevet nægtet at gøre det.
Går man højt nok i lovgivningen om det står der, dét man vil ha', det er, at videnskabeligt udokumenterede påstande om anprisninger for sundheden fører til, at produktet ej kan sælges med sådanne anprisninger nævnt i varedeklarationen. Man vil kún ha' ting på markedet, hvor der er enighed i det videnskabelige samfund om de anprisninger der fremføres for fødevarer og kosttilskud.
Lige netop på dette tema er der sket en fuldkommen banebrydende nyhed i England med hensyn til tang, der ej heller har måttet sælges herhjemme med oplysninger om, hvad det har at tilbyde til helbredet.
Jeg synes det er totalt mærkeligt og meget forundrende, det er fra en amerikansk Ph.d'er, Jane Teas, jeg skal erfare dette, i stedet for at have læst det eller hørt om det i dansk presse...
Historien viser samarbejde på ministerielt niveau med universitetsforskere og leverandører af de samme tangarter jeg selv arbejder med, og det er i allerhøjeste grad sundhedsanprisende for tangs vedkommende.

Det er sådan set en rigtig sød historie.
Repræsentanter fra det britiske parlament henvender sig til forskere ved Sheffield Hallam University med budskabet: Find ud af at fremstille et højkvalitetssalt hvor der er mindst muligt natriumklorid i!
Opgaven er naturligvis på baggrund af, de 9 gram natriumklorid englænderne gennemsnitligt indtager dagligt lægevidenskabeligt har vist sig at være uforsvarligt helbredsmæssigt set.

Sagt med få ord har man kompetent fremstillet et salt, hvor der kun er 3,5% natriumklorid, hvor der er endnu bedre smagsforstærkende virkninger, og der nævnes mange måder de øvrige indholdsstoffer i tangen påvirker helbredet gunstigt, hvilket der efterhånden er så megen videnskabelig hård evedens for, det må betragtes som noget man er enig om i det videnskabelige samfund, det er sådan det forholder sig. Endvidere styrker tangsaltet industrielle fødevarers holdbarhed, ej blot pga. saltets virkning, men især fordi der er kemiske forsvarsstoffer i tangen, der giver mikrober særdeles vanskelige udviklingsbetingelser, lige som antioxydanterne i tangen er særdeles virksomsfulde.
 

Billedet er fra en reportage jeg har fremstillet om et forsøg på at lave et tilsvarende tangsalt. Det er ti gram tørret Blæretang, ti gram tørret Savtang og ti gram tørret Klørtang, alt ristet på brødrister for at drive restfugten ud, før det blev kværnet i stenmorter og gjort til fint pulver i elektrisk kaffemølle sammen med 10 gram røget havsalt med lavt natriumindhold og 5 gram pulveriseret shitake svamp, for også at ha' guanylat med.

Saltet er perfekt i madlavning men underligt nok væsenligt mere saltsmagende end køkkensalt...

Hvor meget tang skal der til

for at dække hele Danmarks behov for tang med i maden?

Slaw på tasken. Lad os sige vi er 6 millioner mennesker. Så mange bliver vi forhåbentlig på et eller andet tidspunkt. I gennemsnit 1 gram om dagen pr. person tørvægt, svarende til 10 gram vådvægt.

6 millioner gram om dagen = 6.000 kg = 6 tons.
6 tons tørvægt = 40 tons vådvægt.

Pr. år 2.190 tons tørvægt = 14.600 tons vådvægt

Én mand høster ét tons vådvægt i løbet af 14 arbejdsdage.
Det bliver til et eller andet sted mellem 150 og 100 kg tørvægt,
direkte anvendeligt til konsum.

14.600 mænd og kvinder høster nok til hele samfundets årsforbrug
i løbet af kun 14 dage pr. år i maj måned, der er den bedste høstmåned.

Nu er det jo selvfølgelig fuldkommen urealistisk samtlige danskere i løbet af 2012 integrerer at ha' 1 gram tørret, dansk tang med i maden af de gode, gammelkendte tangarter.
Mig bekendt findes der ingen beregninger af hvor meget man bæredygtigt kan høste. Uden tvivl er det fint at udbygge med liner som NaturErhvervsstyrelsen er involveret i ved havdambrug ved Hjarnø. Det ville også være aldeles udemærket at poste mange hundrede tusinde tons små kampesten ud på det lavere vand, så sporerne fra tangen kan finde sig en solid sten at stå på. Der er billioner af sporer hver sæson, der aldrig nogen sinde finder solidt fodfæste. De kan være i dvale i årevis, men bliver ingenting til uden fodfæste på et eller andet solidt.
Hvad så med badegæsterne? Tjah... Til den tid har alle lært at føle velvære ved nærkontakt med tangen i havet. Allerede nu betaler velhavende mennesker i dyre domme for at komme i badekar og få huden godt og grundigt nusset med stimulerende og styrkende tang. Det kan man jo lige så godt gøre ganske gratis ude i det fri, hvor der er allemandsret.

Personligt satser jeg på at høste 1 ton tang i maj 2012. Så må vi se hvor meget af det jeg får solgt i løbet af året. Perspektivet er også at jég, ene mand, aldrig kommer til at kunne forsyne hele befolkningen i detailhandel.
Med andre ord: Der skal flere på banen :-)
Selvforsyningsaktivisterne turde også gerne springe ud i fuld flor og knopskyde i en strid strøm.

Til min store overraskelse er konceptet mit fuldkomment godkendt af Fødevarestyrelsen nu

Når man har hørt samarbejde omtalt mellem repræsentanter fra FVST = Fødevarestyrelsem og sådan lidt alternativt orienterede småproducenter som mig, da har det ofte gået på, kommunikationen var mere end aldeles anstrengende for samtlige parter. 

Derfor glæder jeg mig i særdeleshed over, mit forløb med lokale repræsentanter for Styrelsen er forløbet i gedigen god samarbejdsånd, helt a lá de gode, gamle dyder, der endnu lever juridisk set takket været Jydske Lov, der endnu har autentisk realitet.

Jeg har i alle henseender fået det lige som jeg ville ha' det, blot med nogle meget innovative, gode hygiejniske råd, det ej blot er sublimt at indarbejde, men også virker særdeles fremmende for min virksomhed. Jeg tørrer jo f.eks. tangen i det åbne rum, hvor det grundigt solbeskinnes, men nu hængende inde under et sejl, der forhindrer at måger og andre fugle eventuelt kunne smide deres ekskrementer på det, der ofte indeholder meget skadelige virus. Fordelen derved er, at tangen fortsat tørrer i regnvejr da det ingen væde opsuger fra regnen, der løber uden om og tilsvarende med morgenduggen der falder. Så kan jeg hurtigere tørre mere tang helt ind til 15-10% af vådvægt. Meget proaktivt forslag jeg agter at efterleve strikst.

Det er det samme med mit produktionslokale. At indrette et mindre lagerlokale der udelukkende bliver anvendt som sådan og til pakningslokale/klippen til mindre posers størrelse med relevante etiketter på, og som overholder samtlige foreskrifter for produktionslokaler af lavrisikofødevarer, det er bare så super Kerstin Hjalte Schmidt, at du har givet mig disse redskaber i hænde, vel havende i hu de risikomæssige faktorer der eventuelt kan være. Hen over påsken bliver dette produktionsrum en realitet, der står parat og klar når jeg i slutningen af uge 19 kommer hjem med hele den meget store tanghøst fra Djurslands kyster :-) indtørret til 10-15% af vådvægt med en holdbarhed på mere end ti år.

Jeg vil bare gerne ha' det bliver moderne igen at integrere tangen i den hverdagsmad vi hver for sig sætter aller mest pris på. Sværere er det ik'.

Min bedste løn er, tangen igen bliver velintegreret i alles hverdagsmad.

Kan jeg have en smule indkomst fra det som godt supplement pga. folk der hellere køber det end høster det selv, tjah... da er det velkomment som tilskud til folkepensionen, jeg inden for en overskuelig årrække skal til at vænne mig til at klare mig for, uden at være i besiddelse af større formue i form af fast ejendom med stor friværdi.

Jeg er i færd med at gøre noget konstruktivt for bedre at klare mig selv i pensionsalderen, end det jeg ellers har udsigt til, sådan set ret fattig som jeg er på økonomiske midler. Set ud fra jævnaldrende ejendomsbesidderes gode perspektiver ;-)

Jeg hæver den fuldeste efterlønsopsparing som bl.a. en slags startkapital til mit firma. Bedre konsolidering.

Også fordi jeg betragter efterløn som værende røv og nøgler og ingenting værd at leve af i sin nye udformning. + Regner bestemt med at være fuldt arbejdsduelig langt ud i pensionsalderen :-)

Tåbesnak fra en snart 54-årig? Jeg har en dagligt tangforbrugende kollega der fylder 67 år her i foråret.

Han har de seneste år gennemgået en organisk foryngelseskur takket være lidt tang med i maden dagligt, inspireret af mig. Han opsætter hans pensionstidspunkt og får derved en mere attraktiv pensionsordning senere. Dette er selveste vejen frem i nutidens DK set med mine øjne. 

Jeg havde forventet langt mere modstand end jeg rent faktisk fik på mit koncept i min autorisationsanmodning til Fødevarestyrelsen, tagende gamle, dårlige historier i betragtning.

At noget andet også udemærket kan lade sig gøre er mildest talt meget inspirerende.

Måske har det med at gøre, jeg har brugt ik' mindre end 8 år på total grundig forberedelse.

Og er en meget aktiv del af et internationalt netværk af forskere, der gerne ser spiselige tangarter tilbage på køkkenbordene igen som hverdagsingrediens i maden vores. 

De meget negative ord sidste sommer om farligheden af tang kom nærmere fra en totalt fejlvurderende, overdrivende dansk presse end det kom fra seniorforskerne fra DTU og Fødevarestyrelsen.

Sådan er det med dansk presse. Kan kun finde ud af at gøre en fjer til 7 høns, de fucking stakler de er, om at tjene deres penge på at skræmme folk fra liv og sans...

Tang toptrimmer det humane immunforsvar

Nogle gange kan det i ens eget univers godt være sådan, man får svaret på en mail til én, der også bliver delt med nogle andre, men man synes alligevel man vil gøre det samme tilgængeligt for en bredere publikumsskare, om nogen iøvrigt kunne finde det egnet som interessant læsning.

Sådan har jeg det lige nu med en mail, jeg har skrevet til én jeg kender:

Tak for at være blevet udnævnt til at være en autoritet på området at høste tang selv for at have det med i maden sin. Jeg kan supplere med, siden vi sidst har talt sammen er jeg blevet autoriseret af selveste FVST (Fødevarestyrelsen) til at drive firmaet
Nordisk Tang Thorkil Degn Johansson.
En af aktiviteterne i mit firma er som du nævner, at undervise andre mennesker i hvordan man forsvarligt, - også bæredygtighedsmæssigt set, - høster sin egen tang til et årsforbrug med i maden på én og samme dag.
Jeg holder også foredrag om det og agter at tilbyde lektioner i at bruge det i sin madlavning,
udover al den inspiration jeg tilbyder i min gratis kogebog om tang og alt jeg gør på nettet for at give OBS om det i en strid strøm.
Jeg er ik' bar' mig og min succes. Jeg er en af spydspidserne for et internationalt samfund af forskere, læger, tanghøstere, sælgere og tangentusiaster i det hele taget. En slags spirituel familie der til fælles formål har at få sat 1-2 gram tørret tang med ind i maden man ynder at se på sit hverdagsspisebord igen, som det var helt tilbage til tidlig palæolitisk tidsalder helt frem til slutningen af vikingetiden, hvor den katolske kirke satte en, om ikke stopper op for det, så en kraftig hæmmer der dømte det ude som elendig fattigmandskost, der iøvrigt i deres øjne gjorde os hedninge til djævleyngel der ik' gad at opsøge den katolske kirkes gudstjenester om søndagen. LOL ;-)
Helt kort fortalt er forudsætningen for at det humane immunforsvar kan håndtere situationerne korrekt, at der er den lille bitte smule tang med i hverdagsmaden man foretrækker hver især.
Har det været fraværende hele livet er det jo ældre man bliver årsag til, at immunforsvaret kun evner at udnytte omkring 10% af sin fulde kapacitet. Det er slet, slet ikke nok til at danne bolværk mod den tsunami af afskygninger af sindslidelser o.a. der er ind over os lige nu, incl. såkaldt autoimmune sygdomme, hvor det er selve immunforsvaret der er sygdommen.
Heldigvis er det sådan, immunforsvaret støt og roligt tager flere og flere procent af sin kapacitet i anvendelse, lige fra den første dag man begynder at integrere tangen med i hverdagsmaden morgen og middag og sjældent om aftenen, af og til til natmad.
Det er derfor jeg har så overmåde travlt med at lære mine kundskaber fra mig.
Der er simpelthen god brug for dem til at dæmme op for dén tsunami og tvinge den tilbage.
We are perfect healthy with divine vitality. Yes we are and will be. Again :-)

Nordisk Tang Thorkil Degn Johansson