søndag den 31. marts 2013

Hjemmelavet knækbrød med tang


I Sverige har man længe kunnet
købe færdigfremstillet knækbrød,
hvor en af ingredienserne er
buletang:
Det kan man mig bekendt
endnu ikke herhjemme.

Jeg har forsøgt mig med
at lave mit eget
Tangknækbrød.

Der er brugt en færdig
blanding:


Det eneste jeg selv har tilsat
er ingredienserne, beskrevet på
posen med fede bogstaver.
+ 2 tsk. af Seagreens Mineralsalt,
hvor der er buletang i
+ 2 tsk. af Seagreens
granulerede buletang.

Der står i opskriften, man skal
bruge en varmluftovn.
Det lader sig gøre uden
for sådan en har vi ikke.
Knækbrødene fik så
bare lov at bage lidt længere.

De kunne bruges inden for en time:



fredag den 29. marts 2013

Kålpølse med simrede grønsager og syltet tang


Måske er syltet tang i udseende
det tætteste man kan komme
på netop plukket tang.
I det her tilfælde er det
Lav klørtang
syltet engang i sensommeren 2012.
Pga. syltningen er det blødt at tygge,
men stadig med godt bid i.
Smagen er hverken eddikeagtig,
salt eller sød.
Den er nok nærmest sin egen,
eller også er det mig,
der ikke er særligt god
til at beskrive facetter
af smagsvarianter,
ingen kender
:-)

Sjov forøvrigt at der ingen kål
er i Kålpølse.
Det er nok bare fordi,
det traditionelt bliver brugt
som tilbehør til kål.
Der var da også en smule
grønkål med i den
simrede grønsagsret.

lørdag den 9. marts 2013

Pluk tang i Irland og lav mad med det


Var det noget at holde en helt ekstraordinær sommerferie?
Det er den 25. og 26. juli 2013.
Plukke tang sammen med
irske Prannie Rhatigan,
lave mad med det,
få serveret gourmetmad
med tang i,
bo luksuriøst på et
mondænt, irsk gods
og andet godt.

Læs nærmere her:

Billedet er fra Prannies bog:
Irish SEAWEED KITCHEN

torsdag den 28. februar 2013

Rå rødkålssalat med spiselig Lav klørtang


Det er sådan set bare en
råkostsalat bestående af strimler
af rå rødkål, appelsinstykker
og saltede nødder
tilsat små stykker
af tørret
Lav klørtang

tirsdag den 26. februar 2013

Pandekager med vaniljeis og Lav klørtang


Det er sådan set ikke andet
end pandekager med vaniljeis,
solbærsyltetøj og små stykker af
tørret, Lav klørtang :-)

Tangen giver et let saltsmag
til alt det søde og gør,
at der er noget at tygge i.

fredag den 15. februar 2013

Kan man tygge rå stilke af tang?


Jeg har ikke selv lavet det her mad,
men det er min portion og jeg
synes der hørte tang med.
Det er tørret, Lav klørtang
med stilke og blærer.
Stilkene er sådan set lige
så nemme at tygge som blærerne.
Man skal bare give sig lidt
længere tid til sådan et måltid.
Opblødte stilke at tang
er geleagtige at tygge i.
Det minder på ingen
måde om småkviste
og frugter fra
planteriget
:-)

torsdag den 14. februar 2013

Heart for Seaweed


Fik det her billede tilsendt i dag
af en der elsker tang lige
så højt som jeg selv.
Det synes jeg
er sødt

fredag den 1. februar 2013

Kan en ædru alkoholiker have gavn af spiselig tang?


Den der har fulgt mig gennem tiderne med mine skriverier,
har ikke kunnet undgå at lægge mærke til, jeg har forherliget
vikingernes store alkoholforbrug, samtidig med at fremføre
argumenter for, daglig indtagelse af tang gjorde, de på én
gang kunne opretholde dette forbrug og reparere sig selv
for de skader, alkohol notorisk gør på os.

Det har naturligvis også været historien om mit eget alkoholforbrug
og hvordan jeg synes jeg har kunnet tackle at opretholde en
optimal arbejdsindsats i firmaet, jeg arbejder for.

Naturligvis har jeg tænkt over, hvor grænsen går mellem
mådeholden alkoholindtagelse og uhæmmet druk.

Jeg har tænkt, at grænsen gik der,
at hvis man kunne stå op af sin seng
og være frisk som en havørn til at gå
på arbejde, så er det okay.

Virkeligheden har vist sig at forholde sig temmelig anderledes
end jeg troede.

Jeg er blevet chokeret over at opdage,
alkoholen i en flaske vin på 14%
først er helt ude af kroppen
15 timer efter.
Så har jeg gået på arbejde med alkohol
i blodet gennem flere år.

Jeg har berettet om mine eksperimenter
med tang og snaps.
Der er det lykkedes mig at finde frem til,
af de tangarter jeg ligger inde med,
er det Savtang der suverænt egner
sig til at trække snaps på,
smagsmæssigt set.

Jeg har sådan set indtaget
voldsomt store mængder spiritus
for at blive enig om med mig selv,
om det var Langfrugtet klørtang,
Lav klørtang eller Savtang,
der var det bedste.

I denne proces har jeg, som noget nyt
i mit liv, siden i sommers
af og til drukket videre meget tidligt
om morgenen, inden jeg skulle på
arbejde om eftermiddagen.

Så en dag står jeg meget tæt på chefen.
"Du lugter af alkohol"
siger han lige ud af posen.

Ja. Det gør jeg nok, siger jeg,
for jeg drak alkohol i morges til
noget kanonlækkert tangmad,
jeg havde lavet mig.
Hmmm...
"Det vil sige du indrømmer det?"
Ja. Skulle jeg ikke være mere dum end en dør,
hvis ikke jeg stod ved det?

Det udviklede sig til en kammeratlig samtale
hvor jeg skrev under på, at dukker jeg så meget
som én gang mere op på min arbejdsplads og lugter af sprit,
så er jeg ude for good.

Og så blev jeg iøvrigt bedt om at gå hjem
og tænke mig rigtigt godt om ♥

Det har jeg gjort nu i 14 dage.
Hmmm... Kan jeg ikke bare lægge
det på hylden og lade være?
Tjah... Så nemt er det ikke.
Jeg er en alkoholiker,
der trænger til at blive tørlagt
og have det godt med dét.
Men dét er godt nok en personlig
udfordring, hvor jeg har brug
for en kompetent støtte
for at komme igennem
med det.

I samarbejde med Lægehus,
arbejdsplads og Sundhedsforsikring
er jeg i de kommende uger indskrevet
på døgnophold for misbrugere,
der vil frigøre sig for misbruget.

Måske kommer jeg ikke til at skrive så mange
blogindlæg, mens det står på.
Jeg vil dog kunne svare på henvendelser
om køb af tang
og min kone vil sørge for,
at kundeordrerne bliver ekspederet.

Vi får se hvad gavn jeg kan have af tang
i min psykologiske omstillingsproces
til et fornøjeligt liv uden alkohol.
Men det kan jeg selvsagt først
siden berette om, da det er
et helt nyt forskningsprojekt
for mig.

onsdag den 30. januar 2013

Smage på vellagret Søl tang fra Grand Manan


På personligt lager har jeg Super Dulse
(=Søl tang) liggende nu på 4. år.
Det er købt hjem fra
men er sådan set
ikke fra Californien.
John og Barbara opkøber
det ved høstfolk fra Grand Manan
beliggende på østkysten af Canada.
Jeg ville lige smage på kvaliteten af
det her til min morgenmad.
Jo jo, den er god,
men nu går der nok
et år, før jeg smager på
det igen ♥

Papkassen i baggrunden
er emballagen jeg fik
tangen leveret i.
Jeg synes det er sødt
at et af de ældste
internetfirmaer
i vesten der forhandler
spiselig tang, stadigvæk
sender en papkasse
med et håndtegnet motiv


Forøvrigt er det en sød historie,
at de første hvide mennesker
der bosatte sig på østkysten
af Canada, lærte af indianerne
at plukke Søl tang, tørre det og
bruge det som mad til at leve godt
om vinteren. På den måde kom hvide
mennesker til at tage del i indianernes
årtusindlange tradition og gør det
såmænd stadigvæk den dag i dag

tirsdag den 29. januar 2013

Forårstegn: Spirende tanghvidløg


Den 9. december fremviste jeg, vores hvidløg
dyrket i tangkomposteret jord var
begyndt at spire.



Før jul satte jeg disse fire løg dybt
i denne meget store potte,
vi har stående i en vindueskarm
ude på gangen.

Nu er de kommet op af jorden
og står og minder om forårets komme

De vil sikkert blive brugt som forårsløg,
når de er store nok.

Jorden er gødet med et
kommercielt produkt,
baseret på tang:


Om OSMO findes længere
ved jeg ikke, men det
kan man jo søge på
:-)

mandag den 28. januar 2013

Brun tang forebygger brystkræft


Den amerikanske videnskabskvinde Jane Teas
fik i november 2012 udgivet en artikel med åben adgang
på Springerlink.com:

For så vidt skal man være lægevidenskabeligt uddannet
for at få det fylde udbytte af artiklen. Det er jeg ikke, men
Jane sendte link til artiklen til mig umiddelbart efter dens
udgivelse. Jeg har tidligere skrevet artikler om hendes
videnskabelige forskning, på et sprog, det i almindelighed
er til at forstå.

Hvordan så bære sig ad med at udlægge teksten,
når man egentlig ikke forstår dokumentet
i sin fulde dybde? Jo. Essensen af det
er så lige ud ad landevejen at
forholde sig til, at selv
jeg kan finde ud
af det ♥

Jane har forsket i temaet i mere end 30 år nu.
I dokumentet redegør hun for forsøgsresultater
med en mindre gruppe amerikanske kvinder.
De fleste af dem er overlevere af brystkræft,
mens de færreste af dem aldrig har haft det.

Baggrunden for at bruge spiselig brun tang
i eksperimentet er en videnskabeligt dokumenteret
observation af, at selv kvinder i
Japan der ikke længere er menstruerende, 
har den laveste forekomst af brystkræft,
der findes i verden.
Det antages at dette har at gøre med livslang,
daglig indtagelse af brun tang i maden.

I forsøget med de amerikanske kvinder
har Jane og hendes team brugt brun tang
ved navn Undaria pinnatifida.
Populært hedder det i Japan
Wakame, under hvilket navn
det også sælges herhjemme.
Det er dog ikke tang fra Japan
der blev brugt, men noget tilsvarende
fra Patagonien i Sydamerika.

(Det er det tang leverandøren Soriano
står og holder frem på billedet)


At netop denne tang er udvalgt skyldes
det høje indhold af fucoidan,
 et sukkerstof talrige forskere har
observeret har en bemærkelsesværdig
god indflydelse på kroppens evne til at
hele sig selv.

Simon Bernard Ranger fra det engelske
Seagreens nævner noget tilsvarende om
de 3 arter af Fucus hans firma handler med.
Sukkerstoffets eksakte navn er fucose.
Simon oplyser, med behørigt belæg i forskning,
de brune tangarter der på latin alle hedder noget
med Fucus er særligt rige på fucoidan.

Fucusfamilien er også rigt repræsenteret i
vort eget farvand, men mig bekendt er der
endnu ingen danske forskere, der har dokumenteret
det eksakte indhold af fucose i vores eget tang.
Det kunne ellers være interessant.

I tangen i Janes eksperiment er det
i sporofyllerne, der er den højeste
koncentration af fucoidan.
Det er det sjove noget
der er at se lige
neden under
Sorianos
hånd.
Det er der hvor sporerne
til ny vækst bliver produceret.
Fra Japan forhandles det samme
under navnet Mekabu.

Søger man på Fucoidan
findes der allerede et hav
af produkter på markedet.
Alle i kapselform.

Jane anfører, det antageligt
er bedst at bruge tangen
i sin hele form i stedet for
som ekstrakter i kapselform.
Det er ud fra en hypotese om,
det virkningsfulde i tang
er en synergieffekt,
der rækker ud over summen
af de enkelte komponenter.

uPAR er et stof der i store
koncentrationer kan måles i blodet
hos kvinder efter overgangsalderen
og hos kvinder der har brystkræft.
For brystkræftpatienter bliver
det associeret med en ufordelagtig
prognose.

De målelige resultater af Janes
eksperiment viser en drastisk
reduktion af uPar efter ugers
indtagelse af kapsler med
blot tørrede, i stedet for ekstraheret,
pulveriserede sporofyller
af Undaria pinnatifida.

Det er sådan set hovedresultatet
af eksperimentet :-)

tirsdag den 22. januar 2013

Vikingerne drev fredelig handel med USA's oprindelige befolkning



Hiroglyfferne man ser på billedet
der er fotograferet i det nordlige USA vækker dyb forundring ♥
Hvem har lavet dem for længe siden? Tilsyneladende kender ingen nytilkomne hvide mennesker svaret :-(


Jeg kommer ud af en familie der på faderlig side er ekspert i oldtiden, hvad angår vikingers og stenaldermenneskers efterladenskaber, der siger et eller andet om dem. 


I en mere sociologisk og etnologisk udforskning af samme emne er jeg stødt på, det er dokumenteret at vikingerne ud over at opholde sig i Det Grønne Land et stykke historisk tid også opholdt sig i Vinlandet i ret lang tid, hvor man havde lagt bådene op på land i skjul, mens man til hest og til fods vandrede det enorme kontinent igennem fra ende til anden. 


Just dén adfærd kendetegnede en viking. 

Altid på opdagelsesrejse på fremmed territorium for at lære nyt ♥

Jeg får billeder i hovedet, når jeg ser det her billede og ved vi har rødder i en forhistorie, der endnu findes rester af at bringe vidnesbyrd om. 
I billedet inden i mit hovede ser jeg vikinger i fredelig samtale med de oprindelige indbyggere i USA, om hvad der er værd at sætte pris på i tilværelsen man begge kender, af både dette og hint


Vikingerne rejste ej ud for at erobre og udplyndre. De rejste ud for at skaffe sig nye gode handelspartnere på lige fod, man kunne tale godt sammen med og gøre godt bytte med at ting, der havde ligeværdig værdi. Gode skind for gode skind, godt tang for godt tang og hvad ved jeg ♥

søndag den 20. januar 2013

Hvorfor sætter spiselig tang sig fast mellem tænderne?


Jeg har ikke lige noget andet godt
billede af egen produktion at
dele på temaet end dette,
der viser små tangstumper
af Søl i forstørret tilstand ♥

Det er Trænings- og Kostekspert
Ida Regitze Krag
der kommenterer:

Hmmm...
Ja.
Hvorfor sætter små stumper
af spiselig tang sig typisk
fast mellem tænderne,
og kommer først fri hen
under dagen?

Tjah...
Tænderne er bygget tættere sammen
end fornuftigt er i forhold til god tandhygiejne.
Kan man fjerne alle de skadelige bakterier
med tandbørsten man ivrigt bruger?
Nej!!!

Det ved tang godt
og derfor forsøger det
at reducere de skadelige virkninger
af uheldige bakterier, der hele tiden udvikler
sig i mundhulen vores, bare fordi vi er
levende og derfor spiser.

Det vildeste eksempel jeg så derpå
var kusine Margalit, der gik fra
tandlægen med en carius i en tand,
spiste meget Søl i en periode
og næste gang hun kom til
tandlægen var
Carius
Dead and Gone ♥

Jeg må indrømme
jeg var en tvivler,
omend nødigt
siden Margalit er så kær.

Så kom hun siden med en historie
om en kær lille mandlig ven
af hendes, der havde fået
kræftsvulster til at
skrumpe, blot ved
hjælp af at tygge
det samme
Sølle Tang
hver
eneste
morgen...

Tog jeg det for gode varer?
Hvorfor fanden skal jeg
være skeptisk
når hardcore evidens
smides lige op i snotten på mig?

Er det måske bare fordi, det ikke lige er
mig, Him Self der har prøvet det af
på egen krop?

Hmmm... andre menneskers
gode erfaringer med
spiselig tang er
måske også
en smule
værd


Det er jo trods alt i højere grad
et fælles projekt end et
individuelt

Kan den ene have tang i maden, når den anden ikke vil?


Nu er det jo på ingen måder sådan,
min hustru forsager tang som
noget prisværdigt. Hun foretrækker
bare at indtage det som kapsler i forbindelse
med morgenmaden og skyller da også nogle kapsler
med fiskeolie (tangolie) ned.

Jeg vil for tiden også gerne have det
med i aftensmaden, da det virker
bedre for mig end det engang
gjorde.

Margot har haft en oksehalesuppe igang
det meste af vor vågne tid denne søndag.
Vi skal spise den lige om lidt og
her dufter bare super.

For en fem timer siden satte
jeg granulatet af Buletang
der ses i den lille skål
igang med at bløde op.

Tanken er:
Det tilsætter jeg så gu
da bare til min portion
af den gode suppe ♥

Ofte er det kvinden,
der gerne vil noget med tang
og manden vil ikke.

Så:
Dette er et lille fif
til Jer kvinder,
der gerne
vil bruge
tang i
maden,
men lever
sammen med
en mand, der på
ingen måder vil.

Det er jo upraktisk
at lave to hold mad
i den samme lille
husholdning


Hmm...
(Jeg har altid ham fætteren
der står på nakken af mig og
stiller bedre spørgsmål
end jeg kan lade være
med at svare på ♥)

Hvordan smagte det så,
når det bare blev tilsat til sidst
i processen uden at have gjort god
virkning på maden og hvad var
virkningen i organismen din
det alligevel var med?

Tjah... Fætter min.
Det havde ingen god smag
givet til maden vores.
Men det var nemt at tygge,
kroppen min var glad ved at mærke
det var med og mit energiniveau
steg betragteligt derved.
Hmmm... Er det noget værd,
spørger han så?
Tjah, svarer jeg.
Jeg var i det mindste
ikke vinter-ked-af-det.

Det føltes som lige så godt
som Sankt Hans ♥

Hvad er hjernestyrkende ud over spiselig tang?


I min tid som praktiserende socialrådgiver
var nok den største frustration at ekspedere
en hærskare af forholdsvis unge mennesker
over på førtidspension,
hvilket vi gjorde nærmest automatisk
når klienten kom anstigende med brev
fra lægen, hvor i der stod:

"Det vurderes at pågældende
kun har en ubetydelig erhvervsevne
i behold,
hvorfor der indstilles
til højeste førtidspension på grund af en af
cortisol invalideret Hipocampus".

Det var nemme sager
der gik glat igennem,
men, tænkte jeg ved mig
selv, Hmmm... De får lidt
at leve af, men hvad er det
for et liv at leve, når man
heller ikke i fritiden kan
udrette noget af
betydning for
sig selv og
sine
nærmeste?

Uendeligt trist
synes jeg det var,
velvidende prognosen
var et liv med en eller anden
tiltagende form for demens.

Måske er det en skæbnens
skæve ironi, jeg selv skulle komme
til at pådrage mig en diagnosticeret
kronisk stresslidelse, der uvægerligt
producerer for meget af stresshormonet
cortisol ♥

Ho Ho.
Gå i adfærdsterapi
og lær at modificere
din egen adfærd,
så du undgår
at reagere
psykisk,
således
som du gør
hver eneste evige gang
du genoplever noget tilsvarende,
der blot minder om begivenheden
der udløste din panikangst.
Jeg giver ikke så meget
som fem flade ører
for det, men
skal da ikke udelukke
der findes andre, der
kan gøre gavn af det
:-)

Hmmm...
Er jeg så også
på førtidspension
i en alder, hvor jeg kun
er i de tidlige halvtredsere,
med mange år tilbage inden
pensionsalderen?
Nixen Bixen ♥
Alle der har interesseret sig for det
ved menneskehjernen rummer
et kæmpe uudnyttet potentiale,
men nok ikke lige hvordan
det aktiveres ;-)

Jeg har flere gange fortalt historien om,
hvordan spiselig tang i min hverdagsmad
stimulerer stamcellerne i min Hipocampus
til hen over nattens hvile at skabe nye neuroner
til erstatning for de der den foregående dag
gik tabt.
Det føles som en
neverending good fairytale
hver eneste ene morgen at
vågne op, frisk som en havørn
med neuroner, der er endnu
klogere, end de, jeg havde
da jeg gik i seng.
Det giver sig udtryk
i en indre vished
for hvordan
udfordringer
kan tackles,
jeg slet ikke
kunne se mig ud af
på vej i seng.
Det virker som regel
fortrinligt udemærket
i løbet af den nye dag

Nå.
Hvad er der så ellers af muligheder
for at styrke Hipocampus?
Jo. Jeg lærte i en radioudsendelse
for mange år tilbage, det er rigtigt
godt styrkende for Hipocampus simpelthen
at lade øjnene betragte de store, åbne vidder.
Hmmm... Hvordan lige bære sig ad med det,
når man ikke bor sådan et sted eller har det
meget tæt på?

Igennem en lang årrække har jeg som
betalende medlem af det afviklede
website Webshots samlet de
smukkeste billeder af
åbne vidder.
Billederne er nu givet fri
i og med krypteringen
af dem er ophævet
af de nye ejere
af det gamle
websted.
Jeg har skåret dem til som
jeg selv ynder at se dem
og tillader mig at dele dem:

At sidde sent om aftenen
og falde ned på jorden
mens man iagtager
disse billeder
som slideshow
og lytter til
yndefuld
stille musik,
er meget givende

Amerikanske
hjerneforskere
har udviklet websitet
www.lumosity.com
Deres teori er, det er muligt
at træne hjernen til at producere
nye neuroner, der udvikler ens
kognitive egenskaber.
Det er små spil man kan spille.
Jeg gør det selv og kan kun
anbefale det.
Det tager kun 15 minutter dagligt :-)
Det koster et mindre beløb
efter en kortere prøveperiode.
De penge er givet godt ud.
For øvrigt får man en
mulighed for at sammenligne
sig selv med andre af samme
køn på samme alder.
Min hukommelse
og min opmærksomhed/
væren tilstede i nuet,
ligger dobbelt så højt
som mine jævnaldrende,
men kan selvfølgelig
udvikles yderligere

onsdag den 16. januar 2013

Pølse med kartofler og tangsovs


Jeg stod for fremstillingen af aftensmaden i går.
Sovsen ser tyk og fed ud, nærmest geléagtig ♥

Jeg ristede en tsk tørrede brændenælder
en tsk tørret timian, en ½ tsk Maldonsalt
1 tsk Limepepper
og en ½ tsk granuleret Buletang
i lidt andefedt tilovers fra Juleanden.
Overhældte det med lidt kogende vand
og tilsatte mere kogt vand
efterhånden som det kogte ind.
Muligvis er det polysakkariderne
fra Buletangen der skaber den
geléagtige virkning.
Sovsen er ikke jævnet
med andet end
Maizena

lørdag den 12. januar 2013

Johns history of how to get involved with seaweed



Once again I qoute John Lewallen ♥♥♥


A Healing Food For Our Era
The Aboriginal Native
Seaweed Connection
by
John Lewallen
 
When people don't use plants they get scarce.  You must use them so they come up again.  All plants are like that.  If they're not gothered from, or talked to, or cared about, they'll die.   - Mabel McKay, Pomo Elder, quoted in News From Native California

When I first moved "back to the land" from Oakland to Mendocino County with my family in the late 1970s, I had no idea that Aboriginal Native Americans have been harvesting seaweed on the Northern California Coast for many thousands of years.

In those days we enjoyed visiting an undeveloped hot spring just south of the Mendocino County border in Sonoma.  "Skaggs Springs" bubbled gently into a cool stream which meandered through an ancient oak grove.

One Christmas Eve, Eleanor and I were soaking at Skaggs Springs when out of the mist came Bevan Trembly, a grinning readheaded man wearing a rainbow-colored watch cap.  Bevan informed us that the springs was the site of an indigenous Kashaya Pomo village called "Ka Ho Wa Ni."  A dam construction project was about to put this beautiful place, where the waters, trees and sedge grasses used in basket making had been infused with millennia of Kashaya love and worship, at the bottom of  Lake Sonoma.

During the political fight to stop Warm Springs Dam we met Bevan's friend, Kashaya Elder Laura Somersol.  Then in her eighties, Laura Somersol was a world-famous basket maker.  She appreciated the tan oak acorns I would collect for her in the fall, which she used to make acorn mush, the staple of the traditional Kashaya diet.

Laura Somersol told us that all her life she had loved harvesting seaweed with her family.  The Kashaya call the seaweed they harvest mei bil, sea leaf.  Mrs. Somersol said the mei bil would appear as early as February, growing on rocks "like a permanent wave."  She showed me the wide-mesh rinsing basket used by her grandfather to rinse sand and shellfish from the mei bil in to the sea.

The Kashaya have a saying, Bevan Trembly told me.  "When the grass is growing, the sseaweed is growing.  When the grass is gone, the seaweed is gone."

Gradually I figured out that mei bil is Porphyra, nori.  I took a sample of my first nori harvest to Laura Somersol, who confirmed that I had found the Aboriginal Native Americans' favorite seaweed from among the hundreds of species of marine algae growing on the Mendocino Coast.

Every year thereafter I saved some of the earliest, tenderest nori harvest for Laura Somersol.  I made sure never to rinse hers in fresh water, which would ruin the taste of the mei bil for Aboriginal Native Americans.

The best mei bil harvest is in the late winter or early spring.  Whole clans visit their rocky seashore to gather tender young blades, pulling them from the rocks and drying them in thin mats on nearby tables, sheets, logs or rocks.  Sandy blades are rinsed in the sea.  It is a joyous, communal time, an ancient earth-bonding in a difficult modern era.

Aboriginal Natives usually deep-fry the mei bil in fat, making a crisp, tasty, nutritious food enjoyed all year.

To me, mei bil is blood, the blood of earthsea given by the Great Spirit to the people of the bioregion.  Nori is black, but if it decays slightly it bleeds red as a human wound.  "Nori tastes like my own blood, " Maine wildcrafter Larch Hanson has written.

I oppose all government restrictions, seasons and limits imposed on Aboriginal native American seaweed harvesters.  It is arrogant and genocidal to interfere with Aboriginal Native seaweed harvesting, with a spiritual attunement and seasonal rhythm which has evolved over thousands of years.  Aboriginal Native people need mei bil for physical and spiritual wholeness.

Laura Somersol passed away a few years ago, and Ka Ho Wa Ni hot springs now is part of the bottom of Lake Sonoma.  Still the mei bil blooms yearly on the Mendocino Coast, and Aboriginal Native Americans come to the seashore to harvest seaweed.  May I always have Aboriginal Native American friends for whom to harvest the best spring nori in gratitude!

Lærke stiller spørgsmål om spiselig tang og får svar



En kvinde ved navn Lærke har henvendt sig til mig med nogle gode spørgsmål om spiselig tang. 
Jeg har fået hendes tilladelse til at besvare spørgsmålene offenligt.
Jeg tænkte Hmmm... Det kunne jo være, der er andre, der har den samme nysgerrighed og godt kunne tænke sig at få den tilfredsstillet ;-)

Spørgsmål: Jeg er meget interesseret i at bruge tang i vores hverdagsmad. 
Jeg har læst noget af det, du har skrevet på din hjemmeside, blogs m.m. og det lyder jo som om, at det kun kan gå for langsomt med at få noget mere tang i maden :-). 
Jeg hæfter mig ved, at det er nogle bestemte tang-typer, hvor der er risiko for tungmetaller i tangen - jeg er generelt meget opmærksom på tungmetaller (hvorfor jeg heller ikke spiser fiskeolie, selvom det skulle være renset, og derfor er udsigten til at kunne få mere omega3 gennem tang meget interessant).

Svar: De eneste tangarter vi bliver opfordret til at passe på er Butblæret sargassotang fra eget og udenlandsk farvand og Hizikitang fra Japan på grund af et stort indhold af uorganisk Arsen.
Så har der også været advarsel om kainsyre i Søl tang. Efterfølgende undersøgelser har vist, et menneske skal indtage så store mængder af Søl dagligt, det er praktisk taget umuligt at blive forgiftet af det. I Irland er Søl ifølge den irske læge Prannie Rhatigan folkemedicinsk blevet brugt til at fjerne indvoldsorm. De tåler det ej i den meget lille mængde hvori det forekommer ♥

Selvfølgelig skal vi være opmærksom på giftige stoffer i miljøet, der ophober sig i os og skader os. Vi kan jo bare ikke undgå dem fuldkomment. 

Tidligere i livet brugte jeg rigtig meget tid på at være ængstelig ved tanken om, hvad vi får af giftigheder gennem fødekæderne, ved at trække vejret, ved at drikke vand og hvad vi i øvrigt modtager :-(

Det herlige ♥ er, i særdeleshed de brune tangarter, hvor til Blæretangsfamilien hører, indeholder stoffer, der helt af sig selv renser os for såvel ophobede giftigheder som nyligt tilkomne, når blot man bruger det dagligt i maden. 
Der findes andre afgiftningskure, men der er ingen der er så effektiv som det tang tilbyder. 
Jeg har lavet en større reportage om det og der kommer fortsat ny evidens for påstanden. Billedreportagen med links til videnskabelige rapporter kan læses her:


I et af de videnskabelige forsøg er rotter blevet tvangsfodret med en af de allergiftigste stoffer: dioxin. Rotterne får så Hizikitang i foderet, der hjælper dem til at udskille dioxinen. Så kan man jo så undre sig over, at selv Hiziki har denne egenskab. Mon Hiziki så også fjerner hvad man måtte have i vævet af lagret uorganisk arsen + lader være med at frigøre det arsen i kroppen, det selv indeholder?
Det er dybt forunderligt tang synes at have en evne til at vælge imellem hvad vore celler har brug for at få tilført af mineraler og sporstoffer, og hvad der under ingen omstændigheder bør forefindes i os af miljøgifte. 

Cellerne får fra tang hvad de har brug for og bliver renset for hvad der ej bør forekomme i dem ♥

Jeg kan slet ikke sige, jeg er færdig med at forstå det. 
Forklare det kan lade sig gøre kan jeg heller slet ikke, 
men jeg har selv oplevet hvad det er og hvad det giver, 
endelig at føle sig fri af belastende miljøgifte.

Det giver sig blandt andet udtryk på den måde, jeg løbende bliver rengjort så grundigt indvendigt, jeg har meget mindre brug for at vaske den ydre krop end tidligere. Faktisk er jeg siden maj 2012 kun blevet vasket de mest kritiske steder med engangsvaskeklude, man bruger på hospitaler og plejehjem til mennesker der ikke kan gå i bad. Det er nok. Jeg har på ingen måde nogen ilde kropslugt ♥

Håret vasker jeg hver morgen i koldt vand, overhuden til hovedet jeg bærer diskret mellem benene bliver rengjort med lunkent vand når tiltrængt, snavs der alligevel trænger ud gennem huden bliver gnubbet af når tiltrængt med vaskekludene
og fødderne holder jeg i orden med Wellness tangfodbad suppleret med kludene der rengør ♥

Spørgsmål: Hvilke tangtyper vil du anbefale at man spiser? Jeg tænker også på at undgå dem med meget højt iodindhold.

Svar: Til dagligt forbrug bruger jeg selv det tang, der har det laveste indhold af jod.
Det er Wakame der også forhandles fra Norden som Vingetang. Det er Noritang vi har i eget farvand som Purpurhinde. Det er Søl tang de kalder Dulse i resten af verden og det er hele familien Blæretang, vi har rigeligt af i eget farvand såvel som hele den nordiske halvkugle.

Kulturer der gennem årtusinder har opretholdt at bruge tang dagligt tåler 100 gange mere jod end os, der lagde det bag os i slutningen af Vikingetiden, da de katolske missionærer lærte os at betragte det som ussel føde, kun en hungrende fattigmand vil sætte tænderne i. 

Jeg ved ikke hvor mange generationer med tang der skal gå før vi tåler lige så meget jod. Men det er nok flere end én :-)

Spørgsmål: Er der samme sundhedsudbytte ved at spise tang, hvad enten det er frisk, tørret eller ristet?

Svar: Det maximale sundhedsudbytte kommer fra tang der er lufttørret ved lav temperatur. Det mister en smule næringsværdi ved at blive ristet, men det er så lidt det ikke tæller for alvor (15%) ♥

Spørgsmål: Jeg kan læse at du (eller måske rettere WHO) anbefaler at man max får 1000 mikrogram iod om dagen, hvordan ved man, hvor meget det er i forhold til mængden af tang?

Svar: Siden jeg for flere år siden udgav "min" jodvejledning Lærke

er jeg blevet væsenligt klogere på spørgsmålet, ligeledes ved at studere WHO og FAO. Den amerikanske forsker Jane Teas gjorde mig opmærksom på dette dokument, de har udgivet: http://www.fao.org/docrep/004/Y2809E/y2809e0i.htm

Ved at studere i særdeleshed tabel 38 får man en meget nuanceret viden om, hvor meget jod en vesterlænding tåler i modsætning til de langvarigt tangforbrugende kulturer.

Børn i alderen 1-12 år tåler 50 mikrogram jod pr. kilo kropsvægt. Det er så bare at gange op med barnets konkrete vægt. Et barn med en vægt på 35 kilo tåler således 1.750 mikrogram jod.
En voksen tåler 30 mikrogram jod pr. kilo kropsvægt. Vejer man f.eks. 72 kilo er det 2.160 mikrogram jod, osv.

Hverken børn eller voksne kan konsumere meget mere end ét gram tørret tang af Blæretangsfamilien dagligt, svarende til ti gram netop plukket eller opblødt, uden at blive mere mæt end sjovt er. Et tørret gram indeholder 6-800 mikrogram jod. Det tåler et barn allerede ved en vægt på 16 kilo.

Men selv for tidligt fødte og spædbørn op til 1 års alderen tåler væsenligt mere end hidtil antaget.

Så står der, disse tal kun er muligvis sikre. 
Jeg har holdt det op imod, at meget tangforbrugende kulturer får helt op til 200.000 mikrogram jod dagligt fra tangen.
De nævnte tal for hvad andre børn og voksne kan tåle er ca. 1% deraf.

Ved at eksperimentere med det personligt er det min erfaring, det er meget mere sikkert at få omkring 1.000 mikrogram jod dagligt fra tang, end det er at overskride min egen personlige grænse, hvilket jeg gjorde systematisk gennem 1½ år, hvor jeg fik omkring 7.000 mikrogram jod dagligt fra tang. Mon ikke det også skulle kunne gælde i andres tilfælde?

Spørgsmål: Jeg kan også læse, at du anbefaler at man spiser tangkapsler, kan man ikke ligeså godt snacke noget tørret tang i løbet af dagen? det er vel sjovere? Jeg er ikke så meget for kosttilskud;-)

Svar: Det kan man udemærket Lærke:



Jeg går ofte selv og gnaver i sådan noget som på billedet inden jeg spiser noget som helst andet, efter jeg er vågnet. Det tricker mig stadigvæk ud, jeg bliver så mæt af det og får  god energi, at der resten af dagen er et meget mindre behov for mad, søde sager, sodavand og hvad ved jeg.
Det er simpelthen for mærkeligt i forhold til mine forestillinger om ting.
Men jeg hygger mig meget godt med det ♥

Spørgsmål: Jeg har en datter på 7 år, der er glad for at lave sushiruller med tang. Kan man få den slags tangplader med dansk tang? Hvis ikke kender du så til en type af sushitangplader, du kan anbefale? Jeg ved intet om japansk og kinesisk fødevareproduktion, men jeg er ikke vildt begejstret for kinesisk producerede varer, dette er måske fordomsfuldt, men jeg ved, hvordan de f.eks. producerer tigerrejer i store forurende "vandbure", så derfor har jeg en idé om, at deres produktionsmetoder ikke altid giver sunde produkter. Derfor vil jeg også gerne købe dansk tang.

Svar: Endnu er der ingen produktion i Danmark af tangpladerne man bruger til at rulle ris og andet tilbehør ind i, men muligheden for at det kan dyrkes og fremstilles herhjemme er til stede. Det mørke tang på det første billede er den samme tang de i østen bruger til at dyrke på liner, for at producere råstoffet til sushiplader. Det hedder Purpurhinde på dansk og når det kan vokse af sig selv i havet kan det også podes til at vokse på liner i havbrug i dansk farvand. Nogen har allerede eksperimenteret herhjemme med privat at lave Sushiplader af vildtvoksende Purpurhinde. Det gøres på samme måde som man fremstillede papir oprindeligt og måske derfor hedder tangarten også Porphyra ♥

Jeg tror på ingen måde vi behøver at være bekymret over Sushipladerne vi kan købe i ethvert supermarked efterhånden fra østen. Der laves kvalitetskontrol på det når det ankommer her til landet og mig bekendt er der intet af det, der har været nogen grund til at afvise. 

Spørgsmål: Ved du om der findes arrangerede ture, hvor man kommer ud at samle tang og lære de forskellige arter at kende?

Svar: Hold godt øje med hvad vores Maritime Naturvejledere tilbyder af udflugter, hvor man kan lære de forskellige arter at kende. Der er efterhånden flere af dem rundt i landet, der i kraft af deres af det offentlige betalte job gør noget særligt ud af at gøre én bekendt med hvad de enkelte tangarter hedder og hvordan man kan plukke dem.
Personligt kan jeg anbefale Pia Rørbech på Samsø. Hende kan man Google og træffe aftale med om at komme ud. Hun ved rigtigt meget om det.

Iøvrigt har jeg lavet en Manual for at høste sin egen tang, jeg endda har planer om at opdatere, da det er tiltrængt ♥

http://tangmadfrahav.blogspot.dk/2012/04/manual-for-hst-af-dansk-vild-tang.html

torsdag den 10. januar 2013

Speach given by Grandfather Ocean to Seaweedlovers


Grandfather Ocean is John Lewallen, The Founder of Mendocino Sea Vegetable Company seaweed.net
I let him speak on his own since I think it is a wonderful speach ♥♥♥:

 
Seaweed Speaks
©2013 by John Lewallen

            Wild seaweed loves people. Timeless, infinitely powerful, shimmering, undulating in the phantasmagoric, psychedelic intertidal, wild seaweed whispers to its human lovers:
            Come hither! You are my beloved children. My body is your body. My elements are your elements.  You are seas and oceans walking on land!          
            Now I summon the seaweed people to come unto me in awe, with love and respect. Know me as sacred food, healing nourishment to help you live in delight through the fear-driven madness of radioactive warfare and petrochemical pollution.
            Come in the spring and summer days, when the kiss of abundant sunshine awakens my rapid, prolific blade growth. Come on the days and hours around new moons and full moons, when Sun, Earth and Moon hold hands; when, sighing, the oceans recede in deep low tides, revealing the iridescent, multi-colored, shape-shifting, ecstatic orgy of my season of reproduction.
            My sporing bodies, my blades of egg and sperm, I offer freely and abundantly to you as eternally regenerating food. Eat me fresh from the rocks and know the full power of my subtle tastes, the full surge of ocean elements delighting your body. Use your sacred hands to carefully trim my blades in their prime, just before we dissolve in an orgasm, making a frothy, milky foam of spores, sperm and eggs in the nearshore ocean waters. Rapidly and completely dry my delectable blades in the sunlight which gives all life, with reverential love and care, store me cool, dark and dry, and I will feed you essential nutrients for many winters.
            Treat me with love, respect, and generosity, and know the mystical power of harvesting within the natural flow. Slash me greedily and poison me, and know the Hell on Earth which comes from scorning and attacking your sacred friends and allies, the pandemic disease arising from polluting the source of your life.
            Do not fear destroying me. You cannot know the countless eons I have lived. I ate the flesh and bones of the dinosaurs, just as I will eat the ashes and remains of your bodies when your time comes. To me, ten thousand years is but a fleeting instant.
            If you chop me up, I will proliferate vegetatively and spread far and wide. Pollute the seas, and I will gather and absorb pollutants along with all other elements dissolved in ocean water. With my holdfasts I cling to offshore oil rigs and all other structures in the ocean, making them my home.  I ride the hulls of ships, invading new habitats worldwide.
            You know both love and fear. I am pure love, the love that drives and suffuses all creation. What makes some of you think you have a unique and separate identity, as if each bullwhip kelp had a separate soul?
            I love your songs and offerings of your personal beauty made at sea’s edge before you take my life-giving offerings to you. You are here to create and share your unique beauty.
            Nurture all humanity, and you will nurture yourselves. Continue your wars and worship of personal greed, and your elaborate global electronic civilization will collapse, driving survivors back to the timeless, indestructible intertidal zone for food.
            Devotees of seaweed, hear our call to bring our nutritious, healing powers to all humanity! You may come to realize that seaweed loves people unconditionally and infinitely. Seaweed loves all you people more than you love yourselves!