Tangsnacks man kan nyde som et lille mellem måltid på et for en passende tidspunkt ♥

Vi har hver vores forskellige døgnrytmer

og derfor forskellige tidspunkter på

dagen, hvor man kan få lyst til

et lille opkvikkende mellem

måltid. Jeg har ristet rugbrød

i varmluftovnen og smurt

den håndknækkede skive

i alle tilfælde med Buletangsfedtet,

jeg har fortalt om, jeg lavede sammen

med Ellen Wilhjelm.

På nederste række er der drysset

Buletangssalt. Så er det en slags

fedtemad med salt.

På mellemste række er der

lagt en tynd skive syltet ingefær

over tangfedtet og så er det

drysset med tangsalt.

På øverste række er der

anrettet Kvædetangskompot

oven på tangfedtet.

I alle tre tilfælde

smager det mere end

pragtfuldt og giver

det ekstra pift til dagen,

tang har at forære,

ganske frivilligt.

Så kommer lige nærbillederne af hver af dem:

Vupti en god håndfuld knastør Savtang med i vinter kødgryden ♥

Margot har sat kødgryden i gang med at simre

til kødsuppe, hvor der nok også kommer

jordskokker og andet godt i.

Det får jeg se.

Jeg tog en pæn håndfuld

tørret Savtang,

Klippede det

i tre centimeter

lange stykker

og hældte det

ned i suppegryden.

Vupti!

Så bliver det

lige pludselig

til basisk mad

i stedet for at være

syreholdigt

på grund af

kødklumpen.

Hæ Hæ.

Så får kræftcellerne ikke så meget

som et ben til jorden

i dag heller

♥ ♥ ♥

♥

En SUPER lækker kødsuppe blev det til,
efter at have simret hele eftermiddagen.
Kødet er oksebov. Det blev TOTALT
mørt af at have den smule Savtang
til at koge sammen med sig hele
tiden. Grønsagerne er jordskokker
og gulerødder. Eneste krydderi
er salt, peber og tørret, findelt
brændenælde. Den meget
eksotiske smag skyldes
tangens indhold af
glutamat. Det
smagt HELT
VILDT
godt
♥ ♥ ♥
♥
Man
er helt
sikkert
NØD til
at opleve
det selv, for
overhovedet
at kunne forholde sig til, hvad jeg siger.

Kvædekompot med grønlandsk Buletang og Blæretang.

Jeg har bedt om at få dén

udfordring: Fremstilling af

mad, hvor man umuligt kan

bruge spiselig tang som

ingrediens.

Endnu har ingen

taget handsken op

og givet mig rette

svar på tiltale.

Hvad så?

Tjah...

Så må man

vel selv finde

på et eller andet

ganske utænkeligt.

Ho Ho

♥ ♥ ♥

♥

Jeg havde kvæder

med hjem fra besøg

hos Ellen og Henrik Wilhjelm

og grønlandsk tang,

Ellen har plukket og

tørret efter bogen.

Buletang og

Blæretang.

Her i huset har vi

aldrig før arbejdet

med kvæder.

Jeg klippede 15 gram

af tangen til småstykker:

Margot havde fundet en

opskrift på kvædekompot:

Hun skrællede kvæderne og

skar kærnehusene ud.

Hmmm... Så bittert smager

de rå kvæder da heller ikke,

men meget syrlige og let

beske at tygge i.

Det eneste der ikke er brugt

fra opskriften er chili.

Det får lov til at simre færdig

på komfuret lige nøjagtig

så lang tid det vil tage,

kikket til undervejs,

rørt i og eventuelt

tilsat mere vand,

da tangen jo suger

meget vand, tørt som det er.

For øvrigt er der fra starten

tilsat en deciliter mere vand

af samme, gode grund.

Syltning af tang

Min veninde Ellen Wilhjelm har haft Lav klørtang

liggende i tørret tilstand i pose siden vores

fælles plukketur i maj. Hun og hendes mand

er blevet glad for noget syltet tang, jeg havde

foræret dem. Jeg besøgte dem lørdag til søndag.

Ellen var i tvivl om hendes Lav klørtang er i orden.

Hvad er det hvide, der sidder på det?

"Det er salte, der er trukket ud fra det".

Så smagte vi begge på det og var enige

om tangen ingenting fejler.

Vi syltede hendes portion Lav klørtang.

Opskriften er sikkert lige så god til anden tang.

1 del af eddike, man har, op i en gryde

og 4 dele vand og sukker i væsenligt

mindre mængde end ellers.

Tangen tilsættes.

Det varmes langsomt op

til under kogepunktet

og røres lidt rundt

undervejs.

Når det er kølet lidt af

tager man tangen over

i sylteglasset med et

passende redskab,

man har og hælder

til sidst lagen på

glasset. Det kan

holde sig længe

og behøver ikke

at stå på køl.

Det syltede tang

kan bruges som pickles

i varme retter og som

pynt på smørrebrød.

Kan man også spise de grovere stykker på arterne af Blæretang?

Nogen fremkommer med udtalelser om,

det eneste spiselige på Blæretangsfamilien

er de yderste, lysegrønne skud.

Hvad belægget for det skulle være,

har jeg personligt svært ved at få

øje på. At arter af brun tang

partout skal være lysegrønne,

for at være delikate, kan man da

roligt synes. Men det er jo altså

brun tang og ikke grøn tang

og de brune har den mest

optimale ernæringsprofil.

I øvrigt er de grovere stykker,

selv stænglerne, ganske udemærkede

at konsumere. I sovsen er det grove

stykker af Lav klørtang, jeg har

fået til overs fra kværning til

granulat. Det er for hårdt

at kværne de groveste

stykker, men de bliver

delikat bløde ved at

koge med i den

dejligt, tykke sovs

og deres tryllevirkning

på smagen er lige så god,

da der oplagt også er

glutamat i stænglerne.

Des uden er evnen

til at give optimal

mæthedsfølelse

fuldkommen

lige så god i

de grove

stykker,

som i

de fineste

nye skud

♥ ♥ ♥

♥

Tang smøreost baseret på tykmælk, Ishavstang, hvidløg, ingefær og Tangsalt med Havtorn.

Når Margot og jeg spiser tangbollerne

med smør og ost til morgenmad i

weekenderne, er det egentlig meget

lækkert at have en god smøreost på

toppen med smag, vi kan lide.

Jeg har haft tykmælk til at stå og

dryppe af i et kaffefilter hele

eftermiddagen. Det tager de

timer det tager til massen er

halveret, så det er praktisk

at gøre det på en fridag som i dag.

Ishavstangen er blødt op et minuts tid.

Jeg har nippet det allernederste stængel af.

Så er det ellers bare tre fed hvidløg,

dyrket i tangkompost, et lille stykke

ingefær og en stor tsk Tangsalt med Havtorn.

Ingefær og hvidløg kom en tur gennem

hvidløgspresseren og tangen skar jeg

til mindre stykker med kokkekniven.

Det hele blev rørt godt sammen og 

sat til at

trække i køleskabet.

I en skål med låg

på :-)

En god stok af Troldhassel at støtte sig til når man plukker tang :-)

I Danmark er det på stenstrandene

de bedste forekomster af vildt voksende

tang findes. Dér er stenene ofte slimede

af våde alger. Det er på ingen måde et

jævnt og skridsikkert grundlag at gå

på. Det er blevet moderne at tænke

sikkerhed ind i arbejdet. Det er der

også god grund til, når man plukker

tang. Kan man undgå det, er der jo

ingen grund til at glide og

slå baghovedet ned i

stenene.

Jeg tænkte på at skære

nogle stokke af Troldhaslen af,

vi har stående i forhaven.

Det blev ikke lige til noget.

Så skar gartneren dem

ned den næste dag.

En beboer i stueetagen

havde klaget over,

hasselbusken slog på

vinduerne i stormvejr.

Jeg bad om lov til at

stjæle tre af de afskårne

stokke. Det var da helt

i orden. Så var det jo

bare at skære barken

af og iøvrigt skære

dem til i en passende

længde.

Nu har jeg så fire

gode stokke,

der kan bruges.

Den lille rive er

efter inspiration

af Kristiane Kaer

til at plukke tang

med

♥♥♥ 

Det er sjældent man ser synet af den lysegrønne bøg, når den netop har foldet sig ud.

Jeg havde dog muligheden i maj 2012

på vej til Jernhatten på Djursland

for at lave research på tangplukning.

Dér havde jeg så også lige haft

ambitionen liggende inde i

baghovedet siden et

tilsvarende fotograferings

forsøg i 2002, der ellers

var godt, men som forsvandt

i et computer break down.

Så er det måske betimeligt

at standse op i vejkanten

og stillet kameraet op,

når man nu endelig

fik muligheden igen.

Min trang til at

fastholde billedet

på nethinden går

helt tilbage til

de tidlige 90'ere,

hvor jeg havde

lejlighed til at gå

i skoven midt i

bøgens smukkeste

udspring, dog uden

at have kamera med.

Sådan kan man ind

imellem være årtier

om at fuldbyrde sig

selv på gode intentioner,

man har. Jeg elsker at

sidde midt i mørketiden

og glo på gløden af

lysegrøn fra udspringende

bøg

♥ ♥ ♥

Sauteret Ishavstang anrettet på stegt kylling

Hvordan kan det være, de brune tangarter,

Ishavstang tilhører, mætter mere end

hjernen kan forstå? Selv min, efter

så mange års brug af det, vil bare

ikke begribe det. Vi har indrettet

os efter det her i huset, og jeg har

da også noget forståelse af hvorfor.

Men det er altså fuldkommen ulogisk

at ét tørret gram af det, svulmer op til

10 gram i mavesækken og mætter lige så

meget som 100 gram kød, sovs og kartofler.

Hmmm... Måske er det hjernen, der trænger

til at blive opgraderet med hvordan tingene

rent faktisk forholder sig, snarere end det

er min og konens oplevelse, der er længere

ude i skoven, end selv dér, hvor nogen

tør vove sig ud midt i den mørke nat.

Ph.D Morten Georg Jensen har

dokumenteret alginats mættende

egenskab. Mon han også véd,

det virker lige så godt, uden

at man trækker alginaten

ud af tangen og giver

det til mennesker

en ½ time før

måltidet?

Nyt liv til persille ved hjælp af dansk tang strøet på jorden?

I min egenkontrol af tangen jeg har liggende

i lukkede poser på mit lille lager, fandt

jeg tidligt på sommeren en pose med

Lav klørtang, der havde udviklet en

eller anden form for skimmel,

formentlig fordi tangen blev

pakket ned uden at være tør nok.

Hvad skulle jeg så stille op med dét

tang? Jeg synes jo ikke bare det skulle

gå til spilde ...

Jeg har ikke været alt for flittig i haven

i år. Højbedet her trænger til mere jord.

Der har stået persille. I foråret var det helt

dødt. Der var bare nogle visne pinde,

det var nemt at pille op. Jeg strøede

tangen ud over jorden, tænkende

det så siden skulle dækkes af ny

jord, for bedre at kunne kompostere.

Så en dag på vej på arbejde har jeg

lige lidt god tid og gik en tur i

haven. Stor var min glæde

over at se dejlig, frisk persille,

hvor jeg troede, der ingenting var.

Skimmel er der for øvrigt ingenting

at se af.

Der er ret meget salt i

Lav klørtang.

Det gør tilsyneladende

ingenting, at det ej er

vasket ud af vind og vejr.

Det er det måske nok,

men så er det jo trukket

ned i jorden og er blevet

til åbenbart god planteernæring,

sammen med hvad der iøvrigt

er at plantelivsstyrkende

komponenter i

tangen

♥ ♥ ♥

Knapost som min salige svigermor lavede det hjemme på gården - dog i en moderne variant med spiselig tang.

Det er uhyre nemt at lave sin egen magre knapost

af kærnemælk. Det er sådan set bare at hælde

det op i en gryde og varme det meget langsomt

op. Det må ikke komme i kog, men gerne simre

lidt. Vallen skiller fra og kan hældes af efterhånden.

Til sidst kan man lægge hele ostemassen op i et

kaffefilter og lade vallen dryppe helt fra.

Så er det bare at blande i, hvad man ynder,

Margot brugte nogle forårsløg,

der trængte til at blive brugt.

Skar dem til små stumper

og krydrede osten med

vores hjemmelavede

Ishavstangsalt,

der er meget

aromatisk

i sig selv.

♥ ♥

♥

Kogevandet fra kogning af sporofyller fra Vingetang brugt som drik på fastende hjerte

Der er ingen grund til at kassere

kogevandet, når man har kogt

sporofyller fra Vingetang.

Nok er der kogt jod ud i det,

men Vingetang har kun det

jod vi mangler og ikke mere.

Det smager meget frisk,

ej særligt salt og ellers

en bismag, der minder

lidt om friske ærter.

Vand skal jeg jo alligevel

have om morgenen

og så synes jeg

lige så godt

det kan være

Tangvand.

Det har stået

i køleskab

natten

over

♥♥♥

Sporofyller af Vingetang fra Norge

Mørketiden sæson 2013-14 er begyndt.

Nu er det tid for mig, til at tage de tangskatte

frem jeg plukkede og bragte hjem fra Norge

i ugen omkring sommersolhverv.

Hæ Hæ. Jeg har nyt at lege med

al den tid, dagene er mest korte.

Sporofyller fra Vingetang er

blot én af dem. Det er

sådan set Vingetangens

kønsorgan, der sidder

aller nederst på væksten.

I disse knivlignende

tangformer dannes

tangens sporer,

der hver for sig kan

blive til en ny vækst.

Mekabu kalder japanerne

det og elsker dem.

I årtusinder har de plukket

bæredygtigt af dem

og eksporterer endda

til Europa.

Lige så bæredygtigt

kan vi selv plukke dem,

selv om det betyder at

tage hele væksten lige

over rodfæstet.

Jeg har opbevaret sporofyllerne

tørret helt ind. Blødte lidt af

dem op i postevand og

kogte dem 10 minutter

for at gøre dem møre.

Kan man tale om en

havets grønsag er

denne et godt

eksemplar for ordet.

Der er god bid i

den geléagtige, faste masse,

sporofyllerne ejer.

Det minder på en måde lidt om kød.

Jeg skar de kogte sporofyller

til små stykker, jeg blandede

sammen med udskåret

spidskål, tre fed hvidløg

dyrket i tangkompost og

4 abrikoser.

Marinaden var rapsolie,

risvinseddike, lidt tangsalt,

rocksalt og blandingspeber.

En meget simpel men

velsmagende salat,

der blev brugt som

tilbehør til noget

kød, vi stegte i ovnen.

En kostpyramide med spiselig tang?

Jeg har længe undret mig over,

hvorfor det officielle DK

endnu ej har udgivet

en kostpyramide

hvor tang

indgår

...

Pyramiden på billedet er udarbejdet

af Læge Karsten Aagaard,

indehaver af

Sport-klinik.com

Jeg synes, det er ret oplagt,

det foreslås at lade tang

i en mindre mængde

indgå i kosten

i stedet for

brød baseret

på hvedemel,

siden vores oprindelige

tradition for at bruge

tang i hverdagsmaden

blev skiftet ud med det

hvide brød i slutningen

af vikingetiden.

Tang mætter jo meget mere

end mængden i sig selv

turde indikere.

Saltskrub med tang og lækre olier fra Badeanstalten

Af ren nysgerrig har jeg købt og prøvet

det her produkt af. Har en mand

brug for god hudpleje? Det

kan han vel godt have.

Lige så vel som kvinder.

Men det tændte mig

selvfølgelig, der er

tang i.

Gøre huden våd

under bruseren.

Gnubbe saltskrubbet

godt ind i huden over

hele kroppen. Lade sidde

og virke så mange minutter

man (kvind) kan overkomme

og så skylle af og duptørre

sig forsigtigt, for ikke at

gnide alt det gode

kropsolie af.

Hallelujah og Amen

min hud var glad

for dét

♥ ♥ ♥

Hjemmelavet Tangsalt af rester af Ishavstang og havsalt

Jeg havde nogle stængler til overs fra

mine råmarineringer af #Ishavstang.

Også lidt stumper af Lav #klørtang.

Jo Jo. Det kan bruges som god

have gødning eller til dejlige

fodbade, men man kan jo

også lave sig et meget

delikat salt af det,

der både giver

det jod, man

mangler, uden

man derved får

for meget jod, plus

alt det andet gode, tangen

har at give

♥ ♥ ♥

Glasskålen med resterne

var en tur i ovnen, sammen

med bake off morgen grovbollerne,

der lige skulle færdigbages. Så

bliver tangen sprød nok til

nemt at kunne kværnes,

uden at miste nogen

synderlig næringsværdi.

Collagen viser min arbejdsproces

fra start til slut. Det tager under

en ½ time og så har man et

højkvalitets salt til et

pænt, langt stykke

tid, alt efter hvor

stor husstanden

er. Selv børn

kan tåle det :-)

Det var en særdeles delikat

oplevelse at kværne det

i morteren. Det støver

jo altid lidt. Det duftede

pragtfuldt af en eller anden,

sødlig, nøddeagtig havduft

♥ ♥ ♥

Så skulle jeg måske også fortælle,
at vores bake off grovboller er
hjemmelavet af et dansk produkt,
hvor der er lidt tang i.
Meget lidt, men der skal
heller ikke bruges ret meget.

Rockweed? Arctic Pelvetia Seaweed? Sauetang? Ishavstang? Pelvetia canaliculata?

Kært barn har mange navne

og kendes derfor bedst

på sit unikke

udseende

:-)

Er det bæredygtigt at plukke

hele væksten???

Ser man nøje efter på billedet

er det tydeligt, der sidder flere

små ansatser til vækst, der

er lige så stor som den

fuldt udvoksede.

Plukker man

hele den

store

får de små

meget mere

lys og har derfor

bedre vækstmuligheder.

Billedet er fotograferet

ved sommer solhverv.

Jeg har endnu til gode

at iagtage, hvor vidt

der på et hvilket

som helst tidspunkt

på året er små nye

spirer på vej.

Det skulle sådan

set ej undre mig,

om det er

tilfældet

:-)

Hver eneste af disse

babier af Rockweed

har potentialet til

at blive lige så

stor som eksemplaret

på det ovenstående billede.

Så er det jo synd de står

så tæt, men sådan er

realiteterne i tangs

verden

♥ ♥ ♥

Kan man være en mærkelig tangsnegl?

Sneglen sidder på et lille stykke tang,

jeg har med hjem fra Norge.

Jeg ved ej hvad den hedder,

men meget mærkelig er den.

Den har kun skal på den ene side.

Søsnegle er også glade for at gnave

i tang, men der er ikke så mange af

dem i Norge, som der er i Danmark,

når havvandet kommer pænt op

i temperatur.

Jeg beundrer de opalagtige

striber i den meget lille

søsnegl

♥♥♥

Persillepesto med Søl/Dulse fra Ikerasaarsuk i inuitternes land

Margot har lavet persillepesto.

Jeg klippede lidt Søl til,

jeg stadig har i mine

gemmer fra

Ikerasaarsuk,

hun brugte

i pestoen

♥

Det blev spist som tilbehør til

en rå spidskålssalat med gulerødder

og pulled pork, hun havde købt i en

variant, hvor det sådan set bare

skal varmes op igen

♥

Ishavstang som pynt på maden

Råsyltet #Ishavstang

anrettet på tynde skiver

af røget mørbrad,

belagt med syltet

ingefær,

basilikumspesto

drysset med

parmasan

♥

Det var en del af et måltid,

hvor der indgik en råkostsalat

med en marinade, hvor der

er brugt Skulpetangsalt

♥

Ny norsk hjemmeside om Tang og Tare

Billedkunstner Astrid Drageset

har netop lanceret en

hjemmeside om tang,
bare til inspiration
for mennesker,
der gerne vil
plukke det
selv:

http://www.tangogtare.com/

Mens andre mennesker i Norge

har tænkt på taren som noget

man i gamle dage kunne

finde på at fodre dyrene med,

har Astrid grebet det anderledes an.

Allerede under Cubakrisen begyndte

hun at tænke på tangen som god

mad for mennesker, man sikkert

kunne overleve godt ved hjælp af,

om man skulle sidde i

beskyttelsesrum under en

atomkrig. Dén krig blev

heldigvis ingenting til,

men det gjorde Astrids

interesse for at bruge

tang i maden.

I 1980 købte hun bogen

Mat fra Sjøen

og har plukket selv

til familiens forbrug

lige siden.

Bare som en naturlig ting
engang imellem, på linie med
vilde urter og især fisk,
hun fanger fra egen
båd

♥

Hvad jeg er særligt meget forelsket i

ved billedet på forsiden af Astrids

hjemmeside, er synet af Vingetangen

hun netop har plukket fra sin båd.

Det er samme som vi kan købe

i helsekostbutikkerne som

Wakame.

Man ser tydeligt sporofyllerne

øverst på tangen, som det hænger.

Mekabu kalder japanerne det

og betragter det som en

særlig delikatesse,

måske også på grund af

det høje indhold af Fucoidan.

Så synes jeg jo også det er smukt,

man lige frem kan se Astrids

store hengivenhed for tang.

Sådan går det som regel

for mennesker, der bruger

det regelmæssigt. Japanerne

og alle andre, der gør det,

har det lige sådan.

Man elsker det ganske enkelt,

for alt det gode, man kan mærke,

det gør for én

♥♥♥

Astrids side er ingen internet butik.

Det er til inspiration for alle,

der kunne tænke sig at gå i gang,

med at plukke deres egen tang.

Tommelfingeren op til dét.

Hvordan er Rørhindes egnethed til at tørre og opretholde sin smukke, grønne farve?

Jeg har tænkt og skrevet, Rørhinde kun

egner sig til at blive brugt, umiddelbart efter

at være plukket, da det ret hurtigt får

en uoprettelig, kedelig, hvid farve,

efter at være tørret.

Nuvel. Alting kan vel få en chance mere :-)

Har taget den her med hjem fra stranden

og tørret den så meget, den kan stå selv.

Så får den lige lov til at blive stående.

Er den stadigvæk yndig grøn om et

par måneder, så kunne det jo være

jeg skulle tage mine tanker om den op

til revision.

UPS. Er den så også modtagelig

for tankens kraft, således at

mine indvirker på den i eksperimentet???

Tjah... Jeg er åben i sindet for,

det vil være okay at se den

vedvarende grøn

♥

Hvor lang tid er 8 år, når det drejer sig om at blive sundere og mer vital takket være tang?

Det er ik' ret' mang' år.

Hvor det er med

hver dag.

Det brune tang

♥

Det gør, at nødvendige,

fysiske processer i kroppen

forløber væsenligt mer heldigt

end ellers

♥
Det starter sådan set allerede
inden for den første uge
og så eskalerer det ellers
bare der ud ad, dag
for dag, uge for uge,
måned for måned,
år for år. Noget
tager længere
tid end andet,
men resultaterne
kommer med usvigelig
sikkerhed over tid,
kommer råd...
♥

Er Langfrugtet klørtang genetisk modificeret Ishavstang?

Jeg har undret mig over, om Ishavstang

og Langfrugtet klørtang er den samme vækst,

blot under forskellige omstændigheder og

derfor med forskelle omend meget stor lighed.

På billedet er det norsk Ishavstang med

det latinske navn Pelvetia canaliculata,

observeret på højde med Bergen.

Når man søger efter billeder af Fucus evanescence,

der er det latinske navn for Langfrugtet klørtang,

dukker der lige så ofte billeder op af noget,

der ligner Ishavstangen mere.

Langfrugtet klørtang er i litteraturen beskrevet

som værende kommet her til fra Norge i 1948.

Ishavstang er også beskrevet som værende

til stede i indre, dansk farvand.

Den er bare ikke til at finde.

Men det er den Langfrugtede klørtang.

Det helt pudsige er, samtidig med jeg er i Norge

i ugen omkring sommersolhverv, primært for

at studere Ishavstang og muligheden for at

plukke det erhvervsmæssigt, er en gruppe

svenske tangforskere i Århus, for at

studere dansk tang.

De undersøger bl.a. stensætningerne

ved Ebeltoft færgehavn og én af de

tangarter de finder, kalder de

udtrykkeligt Ishavstang,

men med tilnavnet

Fucus evanescence.

Jeg tror, vækster eller sporer

er kommet til DK i 1948

og har blandet sig genetisk

med Fucusslægten,

Blæretangsfamilien

og at dette er forklaringen

på, det der ligner Ishavstang

er meget større i DK end

i nordatlanten.

Men pyt skidt.

Jeg markedsfører

både Langfrugtet klørtang

og Ishavstang, da de begge

to er meget delikate at bruge

i maden

♥

Kan der vokse Ishavstang på valnødder med honning?

Vokse videre kan det nok ikke,

men stå der kan det godt

i honningglaserede valnødder

oven på ristet brød med Gorgonzola

The magic soaking of Arctic Pelvetia Seaweed

This was what it looked like

before soaking it.

It's not dead.

Just dehydrated.

In some kind of sleep.

This is what it looks like

after soaking in 5 minutes

in hot water.

A true magical mystery.

I've even made a video

to show the process:

http://www.youtube.com/watch?v=LUXnYo4wdNI

Rørhinde

Rørhinde er en sød, lille, grøn

tangart, man udemærket kan

bruge i sin mad, samme dag

man har plukket den ude

ved stranden

♥

Kan man kværne ristet tang i en lille keramikmorter?

Det er ikke særligt nemt.

Men det kan godt

lade sig gøre,

i mangel

af en stor

stenmorter

med en tung støder:

På den måde kunne jeg få

tangdrys på mine æg,

mens jeg var afsted

uden at have

stenmorteren med

♥

Jeg kunne selvfølgelig også bare have

spist det sprødristede tang som

en tilhørende tjips

♥

Vegansk Tangost med Hvidløgssmag

På opfordring eksperimenterer jeg med

det veganske univers.

Naturligvis kan man også bruge tang

sammen med rent vegetabilske

råvarer.

Jeg ville lave en

smøreost.

Råvaren er vegansk yoghurt

med de samme gode,

probiotiske bakterier.

Det tog 24 timer

at dryppe 2½ dl

væske ud af

7½ dl.

Det kan man jo indrette

sig efter

♥

Den afdryppede ostemasse.

Jeg tilsatte en stor spsk

granulat af Lav klørtang.

Et hvilket som helst

tanggranulat kunne formentlig

have været anvendt.

Tilsatte en stor tsk Tangsalt

Tre fed hvidløg

Hvidløget gennem hvidløgspresseren

Så var det ellers bare at røre det hele godt ud

og sætte på køl til modning natten over

♥

Tangen til pynt på det første

billede er råmarineret

Ishavstang

♥

Smag og konsistens af osten

er ganske vidunderlig.

Hvidløgssmagen er meget fin,

på ingen måder larmende i munden.

Eftersmagen er lang

og runder af med

noget

blomsteragtigt

♥