FORKÆL DIN KÆRESTE - LÆBEPOMADE MED BLÆRETANG ♥

En ting jeg forkæler Margot med i begyndelsen

af vinteren, er at lave en Læbepomade til

hende med Blæretang i. Hun er rigtig

glad for den, bruger aldrig andet

og den holder langt ind i foråret.

Den er inspireret af den engelske

Læge og Forsker Eric F.W. Powells

publikation KELP - The Health Giver:

Vaseline har vi jo stadigvæk og Blæretangspulveret

Powell gennem 25 år eksperimenterede med på

hans patienter, har vi såmænd også fortsat,

produceret og leveret af vort ældste, danske firma

for kosttilskud, det jyske Naturdrogeriet.

Det er SUPER NEMT at fremstille

Powells Læbepomade, hvilket jeg

demonstrerer her :-)

Dåsen er åbnet.

Teskeen behøver ikke være en guldske.

Med teskeen tager jeg så meget

som muligt af vaselinen

og ryster det ned i

gryden.

Lidt under ½ blus i 2 minutter

er nok til at smelte

vaselinen

:-)

Når det er smeltet åbner jeg

kapslen og tømmer

pulveret ud i

vaselinen

:-)

Så er

det bare

at hælde det

lidt fra side til side

ind til det er godt fordelt.

Hælde det forsigtigt tilbage på dåsen

går lige så nemt :-)

Det er nok bare at sætte låget

på igen. Blæretangsvaselinen

stivner stille og roligt ved

stuetemperatur. Den

antiseptiske virkning

af det gør, det ej behøver

at stå på køl.

Blæretangs kapslerne kan man nemt købe,

der er mange der handler med dem på

nettet efterhånden, til en overkommelig

pris. Men HVAD, 90 kapsler!!!

Så har man nok til at lave det de næste

90 vintre eller hvad???

Ho Ho, sagde Julemanden.

Når du nu alligevel har de kapsler

i huset, hvad så med at bruge dem

dagligt?

Margot tager 2 hver morgen.

Det har bl.a. hjulpet hende

til at komme ovenpå igen

efter at have været

HELT NEDE

med

STRESS

:-)

Summen af de gode komponenter

i Blæretangen hjælper Hippo campus

til at reparere sig selv for de skader

på den, der kommer af al den megen

cortisol, kroppen producerer, når

den er overstresset

♥ ♥ ♥

♥

Men hvad så?

Vi er jo alle læsere

af varedeklarationerne.

Bag på dåsen står der:

UPS!!! Margot ta'r to.

FÅR HUN SÅ IKKE

VILD OVERDOSIS

AF JOD?

Hæ Hæ.

Det er en

saga blot,

vi kún behøver

150-220 mikrogram

jod i døgnet, for at kunne

fungere optimalt. For de

flestes vedkommende

ligger det aktuelle behov

og svinger oppe i nærheden

af 1.000 mikrogram.

Jeg har for nylig

holdt et 45 minutters foredrag

om dette til en

Tang-workshop.

Det blev videofilmet

og det er nok den

bedste film med

mig, endnu

begået

:-)

Det er ikke særligt nemt at læse

teksten på PowerPointen.

Derfor deler jeg den også

som pdf-fil, man kan læse

i sin adobe reader

:-)

Tang er naturens eneste kilde til jod nok

♥ ♥ ♥ ♥ ♥

♥ ♥ ♥

♥

Sylt af grønne tomater og Ishavstang :-)

Hvad jeg gjorde er i detaljer beskrevet her, hvor der også er 9 billeder:

https://www.facebook.com/thorkildegn.johansson/posts/457822694328504

Her midt på dagen stod den skarpe vintersol
lige ind af vinduet igen, mens jeg
fotograferede sylteglasset:

Det er pudsigt så mør og lækker
Ishavstangen bliver allerede
inden for det første døgn
efter fremstilling
♥ ♥ ♥
♥

Tang er naturens eneste kilde til jod i tilstrækkelig mængde ♥

http://tang-thorkil.dk/Tang%20er%20naturens%20eneste%20kilde%20til%20tilstr%C3%A6kkeligt%20jod.pdf

PowerPointen præsenterede jeg til Tang-workshop på Vejlefjord den 21.11.2013. Jeg videofilmede foredraget, så andre også kan have fornøjelse af at se og høre det:

Publikationen af den engelske læge og forsker
Eric F.W. Powell, jeg omtaler, har jeg oversat
og udgivet her:
http://tanghelsebringer.blogspot.dk/

Flødeost med sporofyller af Vingetang og Ishavstang ♥

Fremgangsmåden for fremstilling af flødeosten er deltaljeret omtalt her:

https://www.facebook.com/thorkildegn.johansson/posts/455205181256922

Hvordan kan det være Troldemor er evindeligt betaget ved synet af tørret, spiselig tang?

Her sidder hun den søde, dag efter dag,

med ungen på armen og bare stirrer

hengivent på tangen, hun husker

som super god i maden helt

så langt ud i oldtiden, at

nisserne også fandtes.

I dag kom den knivskarpe,

lavthængende vintersol

lige ind i hovedet på hende

♥ ♥ ♥ ♥ ♥

♥ ♥ ♥

♥

De gode tangsalte

Vi hár, jeg har lavet, har det med at blive BRUGT,

mellem år og dag, i den mængde man nu har

salt behov i sin private husholdning. Om

det gør noget? Næh. For Hæ Hæ, jeg

kan sgu da til hver en tid altid lave

noget mere. Bare kún til familiært

behov, da det vil kræve et

industrielt køkkendesign

dér, hvor jég bor,

lige ved siden af,

at kunne sælge

det til andre.

Så er det jo

godt, der

nok ingenting

så pærenemt er,

som at fremstille

sig sit helt eget,

meget forskellige

tangsalt, fra dét,

de andre har gjort.

♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥

♥ ♥ ♥ ♥ ♥

♥ ♥ ♥

♥

Rugbrødsmadder med tangfedt, tangsalt, kød og forskellige, hjemmegjorte tang produkter ♥

At nyde en brunch midt på dagen

med den skarpe, lavthængende

vintersol lige ind i hovedet

fra syd, luner varmt i

ansigtet og er et

pragtfuldt

akkompagnement

til stille og roligt

at fortære et

måltid som det viste.

Begge fuldkorns rugbrødsskiver

er smurt med

Buletangsfedtet,

jeg fremstillede

i tangworkshop

med Ellen Wilhjelm.

Brødet her er belagt

med røget rullepølse,

tynde skiver syltet ingefær

og derefter Buletangskompotten

med kvæder, jeg fik med hjem

fra Ellen og Henriks have.

Den syrlige, let søde smag

går rigtigt fint i spænd

med den let røgede

smag

♥ ♥ ♥

♥

På den anden skive fuldkornsrugbrød

brugte jeg det sidste af det koldrøgede,

saltede og lufttørrede, grønlandske rensdyrkød,

jeg fik foræret af Ellen og Henrik.

Kødet var smurt med min hjemmelavede

Ishavstangost med Tangsalt/Havtorn.

Tynde flager af syltet ingefær ovenpå,

drysset med Buletangssalt.

Det er fantastisk hvordan de lidt

større stykker af Buletangen

i saltet bliver bløde at tygge i

ved at suge lage til sig fra

ingefærren. Ellers er

de stenhårde :-)

Øverst havde jeg pyntet af med

langtidssyltet Lav klørtang.

Det er ved at stå i et års

tid blevet så fuldkommen

mørt det nærmest

smelter på tungen

♥ ♥ ♥ ♥ ♥

♥ ♥ ♥

♥

Tangsnacks man kan nyde som et lille mellem måltid på et for en passende tidspunkt ♥

Vi har hver vores forskellige døgnrytmer

og derfor forskellige tidspunkter på

dagen, hvor man kan få lyst til

et lille opkvikkende mellem

måltid. Jeg har ristet rugbrød

i varmluftovnen og smurt

den håndknækkede skive

i alle tilfælde med Buletangsfedtet,

jeg har fortalt om, jeg lavede sammen

med Ellen Wilhjelm.

På nederste række er der drysset

Buletangssalt. Så er det en slags

fedtemad med salt.

På mellemste række er der

lagt en tynd skive syltet ingefær

over tangfedtet og så er det

drysset med tangsalt.

På øverste række er der

anrettet Kvædetangskompot

oven på tangfedtet.

I alle tre tilfælde

smager det mere end

pragtfuldt og giver

det ekstra pift til dagen,

tang har at forære,

ganske frivilligt.

Så kommer lige nærbillederne af hver af dem:

Vupti en god håndfuld knastør Savtang med i vinter kødgryden ♥

Margot har sat kødgryden i gang med at simre

til kødsuppe, hvor der nok også kommer

jordskokker og andet godt i.

Det får jeg se.

Jeg tog en pæn håndfuld

tørret Savtang,

Klippede det

i tre centimeter

lange stykker

og hældte det

ned i suppegryden.

Vupti!

Så bliver det

lige pludselig

til basisk mad

i stedet for at være

syreholdigt

på grund af

kødklumpen.

Hæ Hæ.

Så får kræftcellerne ikke så meget

som et ben til jorden

i dag heller

♥ ♥ ♥

♥

En SUPER lækker kødsuppe blev det til,
efter at have simret hele eftermiddagen.
Kødet er oksebov. Det blev TOTALT
mørt af at have den smule Savtang
til at koge sammen med sig hele
tiden. Grønsagerne er jordskokker
og gulerødder. Eneste krydderi
er salt, peber og tørret, findelt
brændenælde. Den meget
eksotiske smag skyldes
tangens indhold af
glutamat. Det
smagt HELT
VILDT
godt
♥ ♥ ♥
♥
Man
er helt
sikkert
NØD til
at opleve
det selv, for
overhovedet
at kunne forholde sig til, hvad jeg siger.

Kvædekompot med grønlandsk Buletang og Blæretang.

Jeg har bedt om at få dén

udfordring: Fremstilling af

mad, hvor man umuligt kan

bruge spiselig tang som

ingrediens.

Endnu har ingen

taget handsken op

og givet mig rette

svar på tiltale.

Hvad så?

Tjah...

Så må man

vel selv finde

på et eller andet

ganske utænkeligt.

Ho Ho

♥ ♥ ♥

♥

Jeg havde kvæder

med hjem fra besøg

hos Ellen og Henrik Wilhjelm

og grønlandsk tang,

Ellen har plukket og

tørret efter bogen.

Buletang og

Blæretang.

Her i huset har vi

aldrig før arbejdet

med kvæder.

Jeg klippede 15 gram

af tangen til småstykker:

Margot havde fundet en

opskrift på kvædekompot:

Hun skrællede kvæderne og

skar kærnehusene ud.

Hmmm... Så bittert smager

de rå kvæder da heller ikke,

men meget syrlige og let

beske at tygge i.

Det eneste der ikke er brugt

fra opskriften er chili.

Det får lov til at simre færdig

på komfuret lige nøjagtig

så lang tid det vil tage,

kikket til undervejs,

rørt i og eventuelt

tilsat mere vand,

da tangen jo suger

meget vand, tørt som det er.

For øvrigt er der fra starten

tilsat en deciliter mere vand

af samme, gode grund.

Syltning af tang

Min veninde Ellen Wilhjelm har haft Lav klørtang

liggende i tørret tilstand i pose siden vores

fælles plukketur i maj. Hun og hendes mand

er blevet glad for noget syltet tang, jeg havde

foræret dem. Jeg besøgte dem lørdag til søndag.

Ellen var i tvivl om hendes Lav klørtang er i orden.

Hvad er det hvide, der sidder på det?

"Det er salte, der er trukket ud fra det".

Så smagte vi begge på det og var enige

om tangen ingenting fejler.

Vi syltede hendes portion Lav klørtang.

Opskriften er sikkert lige så god til anden tang.

1 del af eddike, man har, op i en gryde

og 4 dele vand og sukker i væsenligt

mindre mængde end ellers.

Tangen tilsættes.

Det varmes langsomt op

til under kogepunktet

og røres lidt rundt

undervejs.

Når det er kølet lidt af

tager man tangen over

i sylteglasset med et

passende redskab,

man har og hælder

til sidst lagen på

glasset. Det kan

holde sig længe

og behøver ikke

at stå på køl.

Det syltede tang

kan bruges som pickles

i varme retter og som

pynt på smørrebrød.

Kan man også spise de grovere stykker på arterne af Blæretang?

Nogen fremkommer med udtalelser om,

det eneste spiselige på Blæretangsfamilien

er de yderste, lysegrønne skud.

Hvad belægget for det skulle være,

har jeg personligt svært ved at få

øje på. At arter af brun tang

partout skal være lysegrønne,

for at være delikate, kan man da

roligt synes. Men det er jo altså

brun tang og ikke grøn tang

og de brune har den mest

optimale ernæringsprofil.

I øvrigt er de grovere stykker,

selv stænglerne, ganske udemærkede

at konsumere. I sovsen er det grove

stykker af Lav klørtang, jeg har

fået til overs fra kværning til

granulat. Det er for hårdt

at kværne de groveste

stykker, men de bliver

delikat bløde ved at

koge med i den

dejligt, tykke sovs

og deres tryllevirkning

på smagen er lige så god,

da der oplagt også er

glutamat i stænglerne.

Des uden er evnen

til at give optimal

mæthedsfølelse

fuldkommen

lige så god i

de grove

stykker,

som i

de fineste

nye skud

♥ ♥ ♥

♥

Tang smøreost baseret på tykmælk, Ishavstang, hvidløg, ingefær og Tangsalt med Havtorn.

Når Margot og jeg spiser tangbollerne

med smør og ost til morgenmad i

weekenderne, er det egentlig meget

lækkert at have en god smøreost på

toppen med smag, vi kan lide.

Jeg har haft tykmælk til at stå og

dryppe af i et kaffefilter hele

eftermiddagen. Det tager de

timer det tager til massen er

halveret, så det er praktisk

at gøre det på en fridag som i dag.

Ishavstangen er blødt op et minuts tid.

Jeg har nippet det allernederste stængel af.

Så er det ellers bare tre fed hvidløg,

dyrket i tangkompost, et lille stykke

ingefær og en stor tsk Tangsalt med Havtorn.

Ingefær og hvidløg kom en tur gennem

hvidløgspresseren og tangen skar jeg

til mindre stykker med kokkekniven.

Det hele blev rørt godt sammen og 

sat til at

trække i køleskabet.

I en skål med låg

på :-)

En god stok af Troldhassel at støtte sig til når man plukker tang :-)

I Danmark er det på stenstrandene

de bedste forekomster af vildt voksende

tang findes. Dér er stenene ofte slimede

af våde alger. Det er på ingen måde et

jævnt og skridsikkert grundlag at gå

på. Det er blevet moderne at tænke

sikkerhed ind i arbejdet. Det er der

også god grund til, når man plukker

tang. Kan man undgå det, er der jo

ingen grund til at glide og

slå baghovedet ned i

stenene.

Jeg tænkte på at skære

nogle stokke af Troldhaslen af,

vi har stående i forhaven.

Det blev ikke lige til noget.

Så skar gartneren dem

ned den næste dag.

En beboer i stueetagen

havde klaget over,

hasselbusken slog på

vinduerne i stormvejr.

Jeg bad om lov til at

stjæle tre af de afskårne

stokke. Det var da helt

i orden. Så var det jo

bare at skære barken

af og iøvrigt skære

dem til i en passende

længde.

Nu har jeg så fire

gode stokke,

der kan bruges.

Den lille rive er

efter inspiration

af Kristiane Kaer

til at plukke tang

med

♥♥♥ 

Det er sjældent man ser synet af den lysegrønne bøg, når den netop har foldet sig ud.

Jeg havde dog muligheden i maj 2012

på vej til Jernhatten på Djursland

for at lave research på tangplukning.

Dér havde jeg så også lige haft

ambitionen liggende inde i

baghovedet siden et

tilsvarende fotograferings

forsøg i 2002, der ellers

var godt, men som forsvandt

i et computer break down.

Så er det måske betimeligt

at standse op i vejkanten

og stillet kameraet op,

når man nu endelig

fik muligheden igen.

Min trang til at

fastholde billedet

på nethinden går

helt tilbage til

de tidlige 90'ere,

hvor jeg havde

lejlighed til at gå

i skoven midt i

bøgens smukkeste

udspring, dog uden

at have kamera med.

Sådan kan man ind

imellem være årtier

om at fuldbyrde sig

selv på gode intentioner,

man har. Jeg elsker at

sidde midt i mørketiden

og glo på gløden af

lysegrøn fra udspringende

bøg

♥ ♥ ♥

Sauteret Ishavstang anrettet på stegt kylling

Hvordan kan det være, de brune tangarter,

Ishavstang tilhører, mætter mere end

hjernen kan forstå? Selv min, efter

så mange års brug af det, vil bare

ikke begribe det. Vi har indrettet

os efter det her i huset, og jeg har

da også noget forståelse af hvorfor.

Men det er altså fuldkommen ulogisk

at ét tørret gram af det, svulmer op til

10 gram i mavesækken og mætter lige så

meget som 100 gram kød, sovs og kartofler.

Hmmm... Måske er det hjernen, der trænger

til at blive opgraderet med hvordan tingene

rent faktisk forholder sig, snarere end det

er min og konens oplevelse, der er længere

ude i skoven, end selv dér, hvor nogen

tør vove sig ud midt i den mørke nat.

Ph.D Morten Georg Jensen har

dokumenteret alginats mættende

egenskab. Mon han også véd,

det virker lige så godt, uden

at man trækker alginaten

ud af tangen og giver

det til mennesker

en ½ time før

måltidet?

Nyt liv til persille ved hjælp af dansk tang strøet på jorden?

I min egenkontrol af tangen jeg har liggende

i lukkede poser på mit lille lager, fandt

jeg tidligt på sommeren en pose med

Lav klørtang, der havde udviklet en

eller anden form for skimmel,

formentlig fordi tangen blev

pakket ned uden at være tør nok.

Hvad skulle jeg så stille op med dét

tang? Jeg synes jo ikke bare det skulle

gå til spilde ...

Jeg har ikke været alt for flittig i haven

i år. Højbedet her trænger til mere jord.

Der har stået persille. I foråret var det helt

dødt. Der var bare nogle visne pinde,

det var nemt at pille op. Jeg strøede

tangen ud over jorden, tænkende

det så siden skulle dækkes af ny

jord, for bedre at kunne kompostere.

Så en dag på vej på arbejde har jeg

lige lidt god tid og gik en tur i

haven. Stor var min glæde

over at se dejlig, frisk persille,

hvor jeg troede, der ingenting var.

Skimmel er der for øvrigt ingenting

at se af.

Der er ret meget salt i

Lav klørtang.

Det gør tilsyneladende

ingenting, at det ej er

vasket ud af vind og vejr.

Det er det måske nok,

men så er det jo trukket

ned i jorden og er blevet

til åbenbart god planteernæring,

sammen med hvad der iøvrigt

er at plantelivsstyrkende

komponenter i

tangen

♥ ♥ ♥

Knapost som min salige svigermor lavede det hjemme på gården - dog i en moderne variant med spiselig tang.

Det er uhyre nemt at lave sin egen magre knapost

af kærnemælk. Det er sådan set bare at hælde

det op i en gryde og varme det meget langsomt

op. Det må ikke komme i kog, men gerne simre

lidt. Vallen skiller fra og kan hældes af efterhånden.

Til sidst kan man lægge hele ostemassen op i et

kaffefilter og lade vallen dryppe helt fra.

Så er det bare at blande i, hvad man ynder,

Margot brugte nogle forårsløg,

der trængte til at blive brugt.

Skar dem til små stumper

og krydrede osten med

vores hjemmelavede

Ishavstangsalt,

der er meget

aromatisk

i sig selv.

♥ ♥

♥

Kogevandet fra kogning af sporofyller fra Vingetang brugt som drik på fastende hjerte

Der er ingen grund til at kassere

kogevandet, når man har kogt

sporofyller fra Vingetang.

Nok er der kogt jod ud i det,

men Vingetang har kun det

jod vi mangler og ikke mere.

Det smager meget frisk,

ej særligt salt og ellers

en bismag, der minder

lidt om friske ærter.

Vand skal jeg jo alligevel

have om morgenen

og så synes jeg

lige så godt

det kan være

Tangvand.

Det har stået

i køleskab

natten

over

♥♥♥

Sporofyller af Vingetang fra Norge

Mørketiden sæson 2013-14 er begyndt.

Nu er det tid for mig, til at tage de tangskatte

frem jeg plukkede og bragte hjem fra Norge

i ugen omkring sommersolhverv.

Hæ Hæ. Jeg har nyt at lege med

al den tid, dagene er mest korte.

Sporofyller fra Vingetang er

blot én af dem. Det er

sådan set Vingetangens

kønsorgan, der sidder

aller nederst på væksten.

I disse knivlignende

tangformer dannes

tangens sporer,

der hver for sig kan

blive til en ny vækst.

Mekabu kalder japanerne

det og elsker dem.

I årtusinder har de plukket

bæredygtigt af dem

og eksporterer endda

til Europa.

Lige så bæredygtigt

kan vi selv plukke dem,

selv om det betyder at

tage hele væksten lige

over rodfæstet.

Jeg har opbevaret sporofyllerne

tørret helt ind. Blødte lidt af

dem op i postevand og

kogte dem 10 minutter

for at gøre dem møre.

Kan man tale om en

havets grønsag er

denne et godt

eksemplar for ordet.

Der er god bid i

den geléagtige, faste masse,

sporofyllerne ejer.

Det minder på en måde lidt om kød.

Jeg skar de kogte sporofyller

til små stykker, jeg blandede

sammen med udskåret

spidskål, tre fed hvidløg

dyrket i tangkompost og

4 abrikoser.

Marinaden var rapsolie,

risvinseddike, lidt tangsalt,

rocksalt og blandingspeber.

En meget simpel men

velsmagende salat,

der blev brugt som

tilbehør til noget

kød, vi stegte i ovnen.

En kostpyramide med spiselig tang?

Jeg har længe undret mig over,

hvorfor det officielle DK

endnu ej har udgivet

en kostpyramide

hvor tang

indgår

...

Pyramiden på billedet er udarbejdet

af Læge Karsten Aagaard,

indehaver af

Sport-klinik.com

Jeg synes, det er ret oplagt,

det foreslås at lade tang

i en mindre mængde

indgå i kosten

i stedet for

brød baseret

på hvedemel,

siden vores oprindelige

tradition for at bruge

tang i hverdagsmaden

blev skiftet ud med det

hvide brød i slutningen

af vikingetiden.

Tang mætter jo meget mere

end mængden i sig selv

turde indikere.

Saltskrub med tang og lækre olier fra Badeanstalten

Af ren nysgerrig har jeg købt og prøvet

det her produkt af. Har en mand

brug for god hudpleje? Det

kan han vel godt have.

Lige så vel som kvinder.

Men det tændte mig

selvfølgelig, der er

tang i.

Gøre huden våd

under bruseren.

Gnubbe saltskrubbet

godt ind i huden over

hele kroppen. Lade sidde

og virke så mange minutter

man (kvind) kan overkomme

og så skylle af og duptørre

sig forsigtigt, for ikke at

gnide alt det gode

kropsolie af.

Hallelujah og Amen

min hud var glad

for dét

♥ ♥ ♥

Hjemmelavet Tangsalt af rester af Ishavstang og havsalt

Jeg havde nogle stængler til overs fra

mine råmarineringer af #Ishavstang.

Også lidt stumper af Lav #klørtang.

Jo Jo. Det kan bruges som god

have gødning eller til dejlige

fodbade, men man kan jo

også lave sig et meget

delikat salt af det,

der både giver

det jod, man

mangler, uden

man derved får

for meget jod, plus

alt det andet gode, tangen

har at give

♥ ♥ ♥

Glasskålen med resterne

var en tur i ovnen, sammen

med bake off morgen grovbollerne,

der lige skulle færdigbages. Så

bliver tangen sprød nok til

nemt at kunne kværnes,

uden at miste nogen

synderlig næringsværdi.

Collagen viser min arbejdsproces

fra start til slut. Det tager under

en ½ time og så har man et

højkvalitets salt til et

pænt, langt stykke

tid, alt efter hvor

stor husstanden

er. Selv børn

kan tåle det :-)

Det var en særdeles delikat

oplevelse at kværne det

i morteren. Det støver

jo altid lidt. Det duftede

pragtfuldt af en eller anden,

sødlig, nøddeagtig havduft

♥ ♥ ♥

Så skulle jeg måske også fortælle,
at vores bake off grovboller er
hjemmelavet af et dansk produkt,
hvor der er lidt tang i.
Meget lidt, men der skal
heller ikke bruges ret meget.