tirsdag den 8. januar 2013

En sandfærdig historie om et lækkert tangsalt


Der var engang for ikke så forfærdeligt længe siden,
et lyst hovede i det engelske sundshedsministerium
fik en strålende ide.

Hmmm... Tænkte vedkommende.
Vi ved vores befolkning får i gennemsnit 9 gram kogesalt om dagen
i industrielt forarbejdet hverdagsmad.

Vi ved det salt i høj grad belaster vores sundhedsudgifter
i form af hjerte/kar sygdomme, der er forårsaget af dette salt.

Hmmm... Af for nationens pengepungs gode grunde bør vi
have os et salt, der er lige så godt eller endda bedre til
at give god smag til maden og som ikke har de
samme skadelige virkninger.

Der blev tygget godt på den ide.
Den vandt den gode genklang en god ide bør få.
Det blev besluttet, at give i opgave til forskere
ved Sheffield Hallam University:
Opfind et salt, folk synes smager rigtigt godt,
men som har mindst muligt af
natriums skadelige virkninger.

Der blev sendt bud til universitetet
om denne epokegørende opgave at udføre.

Forskerne rev sig i håret:
Hmmm...
Hvad at gøre at gribe i?

Man lavede research og fandt ud af,
en mand ved navn Simon Bernard Ranger
allerede havde leget med tanken om et
salt, der både indeholder mindst muligt natriumsalt/
mest muligt kaliumsalt og så var der jo foruden
også tang i, forskerne fra anden side vidste
er en fordelagtig ting at have med i
befolkningens hverdagsmad.

De fik godt samarbejde indbyrdes
og brugte 5 år på at forske i saltet.
Bruge det i industrielt forarbejdet mad
sammen med interesserede fødevareindustrifolk.
Afprøve smagen af det på større grupper
af befolkningen og hvad ved jeg?

Jeg ved bare det endda i sig selv
smager som et eventyr af en 
anden verden, man nok
skal være Christine
Feldthaus for 
helt at kunne
sætte ord på.

Det korte af det lange er,
produktet har den kanone succes
i England det ganske glimrende fortjener.
Det er endda slet ikke det allerbedste.
Det allerbedste er, det er supernemt for
en dansker at få fat i det.
Jeg har selv prøvekøbt det,
bare af nysgerrighed ;-)

Man kan købe det lige her ved sin computer
i løbet af to minutter og så klarer postvæsnet resten
lige hjem i kassen, hvor man får den slags
eller endda leveret ved døren, hvor der
ringes på: